|
|
|
Lezzani-familien |
|
Familien Lezzani kom oprindeligt fra Ticino-området (Tessin) i Schweiz, hvor de i 1600-tallet nævnes i Kommunen Mendrisio. Senere (i begyndelsen af 1800-tallet) drog familien til Rom, hvor de oplevede fremgang og fik indflydelse og respekt, således at de i 1869 af Pave Pius IX fik overdraget en Greve-titel. Familien havde flere bopæle i Rom: -- Casa Lezzani i Via dei Coronari nr.122-123. -- I midten af 1800-årene boede Luigi Lezzani med sin familie i Palazzo Circi på hjørnet af Vicolo di San Venanzio og Via della Pedacchia. -- Palazzo Lezzani i Via del Corso 61-66. Palæet stammer fra 1600-tallet, men familien lod det renovere fuldstændigt mellem 1824 og 1826 under ledelse af arkitekten Giuseppe Valadier. -- Palazzetto Ferri Orsini på Piazza Barberini nr. 12, som Andrea Lezzani købte i 1800-tallet for derpå at lade det fuldstændigt renovere i 1881. -- Villa Blanc ved Via Nomentana, der var Lezzani-familiens landsted og vingård med et rustikt hus og 4 tøner land. Familien solgte ejendommen i 1893 til Grev Alberto Blanc. Lezzani-familiens våben har blå bund, hvorover der løber et bredt, rødt bånd, diagonalt fra øverste venstre hjørne til nederste højre. I hver ende af dette sidder en sølvfarvet due. I feltet ovenfor båndet er der en tiltagende måne i sølv, og i feltet nedenfor en lilje i guld.
Af Lezzani-familiens medlemmer kender vi følgende: Massimiliano Lezzani, der var den første af familien, der bosatte sig i Rom, hvor han i 1869 fik titel af Greve. Luigi Lezzani, der fik en krank skæbne i 1861, hvor han som blot 42-årig skød sig i sit hjem, Palazzo Circi, for øjnene af sin hustru Giovannina Massani og deres fælles børn. "Luigi Lezzani havde i nogen tid vist flere og flere tegn på sindsforvirring. En tidligere sindssygelæge ved navn Guadagni (eller Gualandri) blev ansat til at passe ham, men tog åbenbart lidt let på opgaven. Måske lod han blot tjenestefolkene i Palazzo Circi om at holde øje med Lezzani, som derfor havde let ved at aflede deres opmærksomhed og upåagtet tage en tur i byen, hvor han opsøgte flere våbenhandlere. Først Cagiati, hvor han uden held ville købe en revolver, og senere Brand alle Muratte, hvor det lykkedes ham at erhverve 2 små og elegante pistoler, som han fragtede hjem og gemte i sit skrivebord. Om morgenen den 5. Oktober stod Luigi Lezzani op kl halv fem og hentede sine pistoler. Med en i hver hånd stillede han sig bag sengen, men ryggen op af væggen i en truende position, hvorefter han gav sig til at råbe, at folk skulle komme frem, for nu ville han skyde sig. Hans familie og tjenestefolk kom løbende til og tiggede og bad ham om at afstå fra sit forehavende. Hustruen Giovannina lod endog deres fælles børn hente for at bønfalde ægtemanden om, i hvert fald for børnenes skyld, at lægge sine våben. Også doktor Gualandri kom til, men så hurtigt, at det var umuligt med bønner at tale patienten fra sin plan, så han besluttede at komme tæt på ham, idet han holdt en stol foran sig som skjold. Det skulle han imidlertid ikke have gjort, for straks Lezzani følte sig angrebet, satte han den ene pistol for tindingen og trykkede af. Således begik Luigi Lezzani selvmord for øjnene af sin hustru og sine børn. Han døde dog ikke straks, men overlevede i nogle timer under frygtelige lidelser. Han blev kun 42 år gammel og efterlod sig 5 børn, hvoraf de 3 var ganske små." Luigi Lezzani blev begravet i Kirken San Girolamo degli Schiavoni, hvor billedhuggeren Ignazio Jacometti udførte hans gravmæle i 1862. Det findes på venstre væg i Cappella di Sant'Anna o del Santissimo Sacramento, det 3. kapel i højre side. Luigis hustru Giovanna Massani, også kaldet Giovannina Massani Lezzani (se Alvaro de Alvariis' foto), lader til at have været en central skikkelse i Roms litterære og religiøse cirkler. Til hende dedikeredes bøger og digte, og hun var den, der sørgede for at hjælpe digteren Giambattista Maccari, da dennes broder Leopoldo omkring 1851 stod uden husly i Rom. - i bogen "Degli Scritti di Pietro Giordani. Volume sesto. Milano, 1845" er der et større afsnit dedikeret til og hyldende Giovannina. Det har titlen: "Di una Poesia del Conte Giovanni Marchetti alla Signora Giovannina Lezzani nata Massani. 1845." (Google Books) - i "Alcune nuove prose di Pietro Giordani. Parma, 1845" omtales det samme digt af Conte Giovanni Marchetti "alla Signora Giovannina Lezzani nata Massani". (Google Books) - En samling af folkesange ("Saggio di canti popolari romani") blev af "gli editori", udgiverne, forsynet med dedikationen "Alla colta e gentile Signora Giovannina Massani-Lezzani in segno di ossequio": "Til den dannede og venlige Fru Giovannina Massani-Lezzani som tegn på ærbødighed/hyldest". Dateret den 1. Januar 1858. Desuden var der på første side indsat et hyldestdigt til Giovannina af Giovanni Torlonia. Her tituleres hun "All'Egregia Signora Giovanna Massani-Lezzani". (Google Books) Denne hyldede og ombejlede kvinde var efter nogles mening muligvis også årsag til mordet på den pavelige skriver Marco Evangelisti i 1851: --- I Juni måned begav Marco Evangelisti, der var skriver ved den kirkelige domstol Sacra Consulta og boede i Via Cacciabove nr. 24, sig om aftenen den 15. Juni afsted for at gøre visit hos familien Lezzani, der boede ved gaden Via della Pedacchia, som før nedrivningerne løb langs Capitols fod, der hvor Monumento a Vittorio Emanuele II står idag. Undervejs i Via di San Venanzio og Vicolo di San Venanzio blev han imidlertid angrebet af en morder, der med en dolk stak ham i maven, så han fik et voldsomt sår. Evangelisti løb først efter drabsmanden, men efter få skridt måtte han stoppe på grund af smerter. Han døde 2 dage efter, men nåede inden at give et signalement af morderen som en nydeligt klædt og ikke særligt høj mand. Man skulle nu tro, at mistanken ville samle sig om Hr. Lezzani, da Evangelisti havde kurtiseret - og måske haft et forhold til - Fru Giovannina Lezzani, men dette var ikke tilfældet. I stedet mente man, at motivet var en hævnakt, fordi Evangelisti i sit arbejde ved Retten underskrev dødsdomme. Eller at det måske var et politisk mord, da der gik rygter om, at Evangelisti var spion for Censur-Kommittéen, Consiglio di Censura. Natalia Lezzani, der var gift Giulio Arduino (Jules Hardouin), der havde overtaget Altemps-navnet og titlen som Hertug af Gallese, og blev moder til sønnen Luigi, født 1862, og datteren Maria, født i 1864. --- Luigi, født 17. Juni 1862 i Palazzo Altemps som søn af Natalia Lezzani og Giulio Arduino og storebroder til søsteren Maria, Han døde i 1920. --- Maria, født 30. Januar 1864 i Palazzo Altemps som datter af Natalia Lezzani og Giulio Arduino og lillesøster til broderen Luigi. Hun blev i 1885 blev gift med digteren Gabriele D'Annunzio og døde 18. Januar 1954. Andrea Lezzani, som i 1800-tallet købte Palazzetto Ferri Orsini på Piazza Barberini nr. 12 for derpå at lade det fuldstændigt renovere i 1881. Han udgav vennen Giambattista Maccari's breve i 1877. Massimiliano Lezzani, fader til Giuseppe Lezzani. --- Giuseppe Lezzani, søn af Massimiliano Lezzani.
Litteratur om Lezzani-familien:
|