|
|
|
Massani-familien |
|
Familien Massani var ikke af adelig afstamning. Den første, vi hører om, Giuseppe Massani, var pavelig hushovmester og fik vel derigennem så mange gode kontakter, at hans 3 døtre blev godt gift og kom godt i vej. Af familiemedlemmer kender vi: Giuseppe Maria Massani, som var hushovmester hos Pave Gregor XVI, blev gift med Elena Battistini med hvem han fik døtrene Giovanna (kaldet Giovannina), Isabella og Maria. Som pavelig hushovmester har Giuseppe muligvis haft meget kontakt med tidens kunstnere, i hvert fald vides det, at Massani-familien ejede mange værker af nyklassicistiske kunstnere. (Se fotos af ægteparrets portrætter). Den 14. Maj 1845 købte Giuseppe Massani en halv once vand fra akvædukten Acqua Vergine for 275 scudi. --- Giovanna Massani, kaldet Giovannina Massani, var født i Rom i 1823 som datter af Giuseppe Massani og Elena Battistini, og blev gift med Luigi Lezzani (nogle steder kaldet Ludovico Lezzani), med hvem hun bosatte sig i Palazzo Circi og fik 5 børn, inden han begik selvmord i 1861. Giovanna fik omkring 1840 som ung pige og før sit bryllup sit portræt tegnet af Agricola Filippo (se Alvaro de Alvariis' foto). Hun var meget yndig og man forstår, hvorfor hun blev så ombejlet og hyldet af poeter. Det blev måske ikke til så meget lykke for hende, da en af de mænd, der kurtiserede hende, den pavelige skriver Marco Evangelisti, blev dræbt på gaden i nærheden af hendes hjem i Palazzo Circi. Og sit ægteskab havde hun heller ikke held med, da ægtemanden efterhånden blev grebet af sindssyge og endte med at tage sit eget liv for øjnene af sin hustru og sine små børn. (Læs nedenfor beretningerne om disse begivenheder). --- Isabella Massani, født i 1825 som datter af Giuseppe Massani og Elena Battistini, blev gift med den 16 år ældre politiker og bankier Filippo Marignoli. Hun døde barnløs i 1860. --- Maria Sofia Massani, født i Rom i 1828 eller 1830 som datter af Giuseppe Massani og Elena Battistini, blev i November 1848 gift med Sigismondo Giustiniani Bandini, som i 1863 arvede sin moders titel. Maria kendes fra en portrætbuste udført af Bertel Thorvaldsen - antagelig kort før 1838, da hun stadig var barn; mens Sigismondo figurerer på et portrætmaleri af Henry Jones Thaddeus. Som gift holdt Maria salon, som var en af de berømteste og mest søgte i Rom. Maria blev moder til 8 døtre og 2 sønner og døde i 1898, 70 år gammel. ---------- Datteren Nicoletta, født 1849/1850 og døde i 1855.
I Oktober 1861 dræbte Luigi Lezzani, gift med Giovannina Massani, sig selv i hjemmet med et pistolskud. I Cronaca di Roma berettes der således: "Luigi Lezzani havde i nogen tid vist flere og flere tegn på sindsforvirring. En tidligere sindssygelæge ved navn Guadagni (eller Gualandri) blev ansat til at passe ham, men tog åbenbart lidt let på opgaven. Måske lod han blot tjenestefolkene i Palazzo Circi om at holde øje med Lezzani, som derfor havde let ved at aflede deres opmærksomhed og upåagtet tage en tur i byen, hvor han opsøgte flere våbenhandlere. Først Cagiati, hvor han uden held ville købe en revolver, og senere Brand alle Muratte, hvor det lykkedes ham at erhverve 2 små og elegante pistoler, som han fragtede hjem og gemte i sit skrivebord. Om morgenen den 5. Oktober stod Luigi Lezzani op kl halv fem og hentede sine pistoler. Med en i hver hånd stillede han sig bag sengen, men ryggen op af væggen i en truende position, hvorefter han gav sig til at råbe, at folk skulle komme frem, for nu ville han skyde sig. Hans familie og tjenestefolk kom løbende til og tiggede og bad ham om at afstå fra sit forehavende. Hustruen Giovannina lod endog deres fælles børn hente for at bønfalde ægtemanden om, i hvert fald for børnenes skyld, at lægge sine våben. Også doktor Gualandri kom til, men så hurtigt, at det var umuligt med bønner at tale patienten fra sin plan, så han besluttede at komme tæt på ham, idet han holdt en stol foran sig som skjold. Det skulle han imidlertid ikke have gjort, for straks Lezzani følte sig angrebet, satte han den ene pistol for tindingen og trykkede af. Således begik Luigi Lezzani selvmord for øjnene af sin hustru og sine børn. Han døde dog ikke straks, men overlevede i nogle timer under frygtelige lidelser. Han blev kun 42 år gammel og efterlod sig 5 børn, hvoraf de 3 var ganske små." Luigi Lezzani blev begravet i Kirken San Girolamo degli Schiavoni, hvor billedhuggeren Ignazio Jacometti udførte hans gravmæle i 1862. Det findes på venstre væg i Cappella di Sant'Anna o del Santissimo Sacramento, det 3. kapel i højre side. Luigis hustru Giovanna Massani, også kaldet Giovannina Massani Lezzani (se Alvaro de Alvariis' foto), lader til at have været en central skikkelse i Roms litterære og religiøse cirkler. Til hende dedikeredes bøger og digte, og hun var den, der sørgede for at hjælpe digteren Giambattista Maccari, da dennes broder Leopoldo omkring 1851 stod uden husly i Rom. - i bogen "Degli Scritti di Pietro Giordani. Volume sesto. Milano, 1845" er der et større afsnit dedikeret til og hyldende Giovannina. Det har titlen: "Di una Poesia del Conte Giovanni Marchetti alla Signora Giovannina Lezzani nata Massani. 1845." (Google Books) - i "Alcune nuove prose di Pietro Giordani. Parma, 1845" omtales det samme digt af Conte Giovanni Marchetti "alla Signora Giovannina Lezzani nata Massani". (Google Books) - En samling af folkesange ("Saggio di canti popolari romani") blev af "gli editori", udgiverne, forsynet med dedikationen "Alla colta e gentile Signora Giovannina Massani-Lezzani in segno di ossequio": "Til den dannede og venlige Fru Giovannina Massani-Lezzani som tegn på ærbødighed/hyldest". Dateret den 1. Januar 1858. Desuden var der på første side indsat et hyldestdigt til Giovannina af Giovanni Torlonia. Her tituleres hun "All'Egregia Signora Giovanna Massani-Lezzani". (Google Books) Denne hyldede og ombejlede kvinde var efter nogles mening muligvis også årsag til mordet på den pavelige skriver Marco Evangelisti i 1851: --- I Juni måned begav Marco Evangelisti, der var skriver ved den kirkelige domstol Sacra Consulta og boede i Via Cacciabove nr. 24, sig om aftenen den 15. Juni afsted for at gøre visit hos familien Lezzani, der boede ved gaden Via della Pedacchia, som før nedrivningerne løb langs Capitols fod, der hvor Monumento a Vittorio Emanuele II står idag. Undervejs i Via di San Venanzio og Vicolo di San Venanzio blev han imidlertid angrebet af en morder, der med en dolk stak ham i maven, så han fik et voldsomt sår. Evangelisti løb først efter drabsmanden, men efter få skridt måtte han stoppe på grund af smerter. Han døde 2 dage efter, men nåede inden at give et signalement af morderen som en nydeligt klædt og ikke særligt høj mand. Man skulle nu tro, at mistanken ville samle sig om Hr. Lezzani, da Evangelisti havde kurtiseret - og måske haft et forhold til - Fru Giovannina Lezzani, men dette var ikke tilfældet. I stedet mente man, at motivet var en hævnakt, fordi Evangelisti i sit arbejde ved Retten underskrev dødsdomme. Eller at det måske var et politisk mord, da der gik rygter om, at Evangelisti var spion for Censur-Kommittéen, Consiglio di Censura.
Litteratur om Massani-familien:
|
