I det nu forsvundne, men tidligere tæt bebyggede kvarter, hvor Piazza Venezia idag breder sig sammen med de brede gader, som løber langs Capitolhøjens fod, stod engang den kendte læge Simeone Circi's palæ, som muligvis var opført allerede i 1500-tallet.
Simeone Circi stammede fra Montereale, men flyttede til Rom i midten af 1500-tallet. Han blev her en kendt og søgt læge og samlede sig på denne måde en formue, som han brugte på at opføre familiepalæet på hjørnet af de små gader Vicolo di San Venanzio og Via della Pedacchia.
Simeone's efterkommere blev ansete og magtfulde og de optoges blandt de romerske adelige med titel af Baroner. Det lader til, at familien uddøde i 1800-tallet, hvorefter Palazzo Circi overgik til Lezzani-familien.
Mens palæet var på sit højeste husede det - ligesom de andre førende huse på den tid - også antikke fragmenter, statuer, indskrifter og lignende. Et sådant antikt stykke opbevaredes her indtil 1869 og fra 1870 befinder det sig i Sankt Petersborg på museet Eremitagen. Det drejer sig om en relieffrise på 56 x 233 cm, som forestiller Orestes, der slår Aegisthus og Klyteimnestra. Den stammer fra en romersk sarkofag fra omkring år 150. Stykket var oprindelig anbragt på palæets første sal over trappen, men blev senere sat ind i gårdmuren. (se beskrivelse)
Uanset hvilken familie, der ejede palæet i 1827, lader det til, at i hvert fald en del har været udlejet. Der findes nemlig i Thorvaldsens Museums Arkiv et dokument fra den 16. Juli 1827, hvori Palazzo Circi omtales. Der er tale om et brev til Thorvaldsen, kaldet "Stimatissimo Sigr. Cavaliere", fra en Lorenzo Jacquety, som var en italiensk speditør med bopæl i Palazzo Circi, Via San Venanzio No.3. Jacquety skriver til Thorvaldsen, at han flere gange har sendt en regning på en kasse vin til dennes bopæl uden at kunne få den betalt, hvorfor han udbeder sig, at Thorvaldsen vil være så venlig at komme til ham i Palazzo Circi, fordi regningen nu er 2 måneder gammel. Alt sammen formuleret yderst høfligt, hvilket dog ikke lader til at have påvirket Thorvaldsen, så Jacquety atter måtte til pennen den 1. August samme år, hvor han beklager sig over ikke at have set Thorvaldsens tjenere møde op for at betale regningen på 11.69 1/2 z. Det lader dog til, at Thorvaldsen så omsider har betalt sin regning, for Museet er også i besiddelse af en kvittering af 2. August 1827 på det ovennævnte beløb for importen af 50 flasker fransk vin den 25. April. Udover udgiften til selve vinflaskerne er der transportudgifter, toldafgifter til Tolden i Via Felice, udgifter til stempelpapir og løn til dragere.
Palazzo Circi kan ses som nr.7 på kortet nedenunder:
1=Viridarium/Palazzetto Venezia -- 2=Kirken San Marco -- 3=småhuse -- 4=Ripresa dei Barberi -- 5=Oratorio S.Gregorio Taumaturgo
6=Palazzo di Pietro da Cortona -- 7=Palazzo Circi -- 8=Monumento a Vittorio Emanuele II -- 9=Santa Rita -- 10=Santa Maria in Aracoeli
11=Campidoglio/Capitol -- 12=Ospizio de' Geronimi di S. Alessio -- 13=Palazzo Massimo di Rignano Colonna -- 14=Palazzo Fani-Pecci Blunt
15=Palazzo Santacroce Gambarucci -- 16=Palazzo Fabi Silvestri -- 17=Santi Venanzio e Ansuino -- 18=Palazzo Muti Bussi -- 19=Palazzo Astalli
20=Fontæne på Piazza d'Aracoeli -- 21=1800-tals hus -- 22=1700-tals hus -- 23=Palazzo Maccarani Odescalchi -- 24=Palazzo Velli Cardelli
25=Arco di Vicolo Margana -- 26=Kirke og Kloster Tor de' Specchi -- 27=Palazzo Margani
EN VOLDSOM BEGIVENHED i nabolaget:
I 1851 begav Marco Evangelisti, der var skriver ved den kirkelige domstol Sacra Consulta og boede i Via Cacciabove nr. 24, sig om aftenen den 15. Juni afsted for at gøre visit hos familien Lezzani, der boede ved gaden Via della Pedacchia, som før nedrivningerne løb langs Capitols fod, der hvor Monumento a Vittorio Emanuele II står idag. Undervejs i Via di San Venanzio og Vicolo di San Venanzio blev han imidlertid angrebet af en morder, der med en dolk stak ham i maven, så han fik et voldsomt sår. Evangelisti løb først efter drabsmanden, men efter få skridt måtte han stoppe på grund af smerter. Han døde 2 dage efter, men nåede inden at give et signalement af morderen som en nydeligt klædt og ikke særligt høj mand.
Man skulle nu tro, at mistanken ville samle sig om Hr. Lezzani, da Evangelisti havde kurtiseret - og måske haft et forhold til - Fru Giovannina Lezzani, men dette var ikke tilfældet. I stedet mente man, at motivet var en hævnakt, fordi Evangelisti i sit arbejde ved Retten underskrev dødsdomme. Eller at det måske var et politisk mord, da der gik rygter om, at Evangelisti var spion for Censur-Kommittéen, Consiglio di Censura.
Og En Voldsom Begivenhed i Palazzo Circi:
I Oktober 1861 dræbte Luigi Lezzani, gift med Giovannina Massani, sig selv i hjemmet med et pistolskud. I Cronaca di Roma berettes der således:
"Luigi Lezzani havde i nogen tid vist flere og flere tegn på sindsforvirring. En tidligere sindssygelæge ved navn Guadagni (eller Gualandri) blev ansat til at passe ham, men tog åbenbart lidt let på opgaven. Måske lod han blot tjenestefolkene i Palazzo Circi om at holde øje med Lezzani, som derfor havde let ved at aflede deres opmærksomhed og upåagtet tage en tur i byen, hvor han opsøgte flere våbenhandlere. Først Cagiati, hvor han uden held ville købe en revolver, og senere Brand alle Muratte, hvor det lykkedes ham at erhverve 2 små og elegante pistoler, som han fragtede hjem og gemte i sit skrivebord.
Om morgenen den 5. Oktober stod Luigi Lezzani op kl halv fem og hentede sine pistoler. Med en i hver hånd stillede han sig bag sengen, men ryggen op af væggen i en truende position, hvorefter han gav sig til at råbe, at folk skulle komme frem, for nu ville han skyde sig.
Hans familie og tjenestefolk kom løbende til og tiggede og bad ham om at afstå fra sit forehavende. Hustruen Giovannina lod endog deres fælles børn hente for at bønfalde ægtemanden om, i hvert fald for børnenes skyld, at lægge sine våben.
Også doktor Gualandri kom til, men så hurtigt, at det var umuligt med bønner at tale patienten fra sin plan, så han besluttede at komme tæt på ham, idet han holdt en stol foran sig som skjold. Det skulle han imidlertid ikke have gjort, for straks Lezzani følte sig angrebet, satte han den ene pistol for tindingen og trykkede af.
Således begik Luigi Lezzani selvmord for øjnene af sin hustru og sine børn. Han døde dog ikke straks, men overlevede i nogle timer under frygtelige lidelser.
Han blev kun 42 år gammel og efterlod sig 5 børn, hvoraf de 3 var ganske små."
Litteratur om Palazzo Circi:
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 360.
Cronaca di Roma. - Volume IV: 1859-1861.
- side 414, 416, 485.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 871.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli - Parte Prima. - Nuova edizione aggiornata / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 92.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21.