|
|
|
|
|
Familien Rospigliosi kom egentlig fra Pistoia, men da et familiemedlem Giulio Rospigliosi i 1667 blev Pave, flyttede hans slægtninge fast til Rom i håbet om at nyde godt af de velbetalte stillinger og embeder, som paverne ofte sørgede for at give til deres familiemedlemmer - i tidligere tider især deres nevøer, de såkaldte "Cardinal-nepoti". Pave Clemens IX var dog ikke indstillet på, at familien skulle spinde guld på hans kald, og han begrænsede slægtningenes indtægter til de almindelige lønninger, der fulgte med de embeder, som han derpå overlod dem. Broderen Camillo Rospigliosi udnævntes til pavelig General, mens nevøerne Giacomo Rospigliosi og Felice Rospigliosi blev udnævnt til kardinaler, Tommaso Rospigliosi blev Castellano ved Castel Sant'Angelo og Vincenzo Rospigliosi fik i 1669 kommandoen over den franske hær. Én nevø gjorde Paven nu alligevel noget særligt ud af, idet han var udtænkt til at føre familienavnet videre. Men hertil krævedes også økonomiske midler og for at virkeliggøre denne drøm allierede Clemens IX sig med den rige Kardinal Lazzaro Pallavicini, der ligeledes havde ønske om at føre sit familienavn videre, men desværre ikke havde nogle mandlige arvinger, men derimod niecen Maria Camilla Pallavicini. Paven gjorde nu nevøen Giovanni Battista Rospigliosi til Prins af Sacro Romano Impero (Det Hellige Romerske Kejserrige) og købte Hertugdømmet Zagarolo af Ludovisi-familien til ham. Desuden aftalte de to onkler, at nevø og niece efter ægteskabet skulle tage det fælles familienavn Pallavicini Rospigliosi, men således at slægterne atter udskilte sig med den næste generation, hvor den førstefødte skulle videreføre slægtsnavnet Rospigliosi med de dertilhørende titler: Prins af Sacro Romano Impero og Hertug af Zagarolo, og den næstfødte slægtsnavnet Pallavicini med titlerne Prins af Gallicano og af Sacro Romano Impero. Det fælles familienavn Pallavicini Rospigliosi splittedes derfor op igen, men familierne vedblev at være meget nært knyttede og dele familiens ejendomme. Det var desuden aftalt, at skulle den ene gren dø ud, skulle den anden og dennes arvinger overtage navn og arv. Begge familier eksisterer i bedste velgående idag og beboer det samme familiepalæ, Palazzo Pallavicini Rospigliosi i Via XXIV Maggio på Quirinalhøjen, dog således at de har delt bygninger og udendørsområder mellem sig. Ligesom Kardinal Lazzaro's store kunstsamling blev fordelt mellem de to grene. Talrige er familiens besiddelser, udover det ovennævnte Palazzo Pallavicini Rospigliosi i Via XXIV Maggio ligger der en Villa Pallavicini i Frascati, en Villa Pallavicini i Gallicano og et Palazzo Colonna Pallavicini Rospigliosi i Zagarolo. Familiens gravkapel, Cappella Pallavicini Rospigliosi, findes i Kirken San Francesco a Ripa i Trastevere. Her findes gravmælerne for Kardinal Lazzaro Pallavicini og hans bror Stefano Pallavicini, samt for Stefano's datter Maria Camilla og hendes mand Giovanni Battista Pallavicini Rospigliosi. Nogle medlemmer af Familien Rospigliosi: Girolamo eller Giacomo Rospigliosi i Pistoia, gift med (Maria) Caterina, far til Camillo Rospigliosi og Giulio Rospigliosi, født 27. (eller 28.) Januar 1600. Camillo Rospigliosi var søn af Girolamo (Giacomo) og (Maria) Caterina Rospigliosi, og bror til bror til Giulio Rospigliosi, den senere Pave Clemens IX, og blev af ham udnævnt til pavelig General, da familien efter Giulio Rospigliosi's pavevalg kom til Rom for at slå sig ned her. Camillo blev gift med Lucrezia Cellesi og blev far til Giacomo, Felice, Tommaso (?), Vincenzo (?) og Giovanni Battista Rospigliosi. Han døde i Juni 1670 og efterlod ifølge Carpaneto og Gigli en stor sum penge til at uddele til medgift for ugifte unge piger. Han lå lit de parade i Kirken Gesù, hvor han også blev begravet. Hans hustru, kaldet Lucrezia Rospigliosi, var isammen med veninden Livia Vipereschi med til i 1668 at grundlægge Conservatorio delle Viperesche på Esquilinhøjen: et hjem og kostskole for fattige, forladte og nødlidende unge piger. Giulio Rospigliosi, 1600-1669, der blev Pave Clemens IX i 1667, var søn af Girolamo (Giacomo) og (Maria) Caterina Rospigliosi, bror til Camillo Rospigliosi og onkel til Giacomo, Felice, Tommaso (?), Vincenzo (?) og Giovanni Battista Rospigliosi. - Læs mere om Pave Clemens IX. Giacomo (eller Jacopo) Rospigliosi, 1628-1684, søn af Camillo Rospigliosi og Lucrezia Cellesi og bror til Felice, Tommaso (?), Vincenzo (?) og Giovanni Battista Rospigliosi. Han blev udnævnt til Kardinal af sin onkel Giulio Rospigliosi, da denne blev Pave Clemens IX i 1667. I 1672 fik han tildelt titelkirken Santi Giovanni e Paolo. Giacomo døde den 2. Februar 1684 i sit hus i nærheden af Kirken San Lorenzo in Lucina og blev begravet i Kirken Santa Maria Maggiore i kannikernes grav. Felice Rospigliosi, 1639-1688, søn af Camillo Rospigliosi og Lucrezia Cellesi og bror til Giacomo, Tommaso (?), Vincenzo (?) og Giovanni Battista Rospigliosi. Han blev udnævnt til Kardinal af Pave Clemens X i 1673 med Santa Maria in Portico Campitelli som titelkirke. Overtog et halvt år senere Titelkirken Sant'Angelo in Pescheria, Sant'Eustachio i 1685 og senere samme år Santa Maria in Cosmedin og endelig i 1686 Sant'Agata in Suburra. Han var også medlem af Ordenen Cavalieri di Malta. Felice Rospigliosi døde den 9. Maj 1688 og ligger ligesom sin bror Giacomo begravet i kannikernes grav i Kirken Santa Maria Maggiore. Tommaso Rospigliosi var muligvis også søn af Camillo Rospigliosi og Lucrezia Cellesi og dermed bror til Giacomo, Felice, Vincenzo (?) og Giovanni Battista Rospigliosi. Han blev udnævnt til Castellan ved Castel Sant'Angelo af sin onkel Giulio Rospigliosi, da denne blev Pave Clemens IX i 1667. Vincenzo Rospigliosi var muligvis også søn af Camillo Rospigliosi og Lucrezia Cellesi og dermed bror til Giacomo, Felice, Tommaso (?) og Giovanni Battista Rospigliosi. Han var soldat og fik i 1669 kommandoen over den franske, venetianske og pavelige samlede hær mod tyrkerne. Giovanni Battista Rospigliosi var søn af Camillo Rospigliosi og Lucrezia Cellesi og bror til Giacomo, Felice, Tommaso (?) og Vincenzo (?) Rospigliosi. Han var født i 1646 og fik i 1658 titel af Prins af Sacro Romano Impero (Det Hellige Romerske Imperium). Året efter at hans onkel, Giulio Rospigliosi, var blevet valgt til Pave Clemens IX købte han hertugdømmet Zagarolo af Ludovisi-familien og fik herved titel af Hertug af Zagarolo. I 1670 ægtede han den rige Kardinal Lazzaro Pallavicini's niece Maria Camilla Pallavicini og tog sammen med sin hustru dobbeltnavnet Pallavicini Rospigliosi efter sin onkel og Kardinal Lazzaro's udtrykkelige ønske. Det var ligeledes ifølge den aftale, de to onkler havde indgået, at parrets førstefødte fik navnet Rospigliosi for at kunne føre denne slægt videre, mens den næstfødte fik navnet Pallavicini for at kunne føre denne slægt videre. Parret blev dermed forældre til sønnerne Domenico Clemente Rospigliosi og Nicolò Maria Pallavicini. Maria Camilla døde i 1710 og Giovanni Battista i 1722. Deres gravmæler findes i familiens gravkapel, Cappella Pallavicini Rospigliosi, i Kirken San Francesco a Ripa i Trastevere. Domenico Clemente Rospigliosi, søn af Maria Camilla Pallavicini og Giovanni Battista Rospigliosi og bror til Nicolò Maria Pallavicini, arvede fra sine forældre titlen Prins af Sacro Romano Impero og Hertug af Zagarolo. Det er fra Domenico Clemente, at nutidens Rospigliosi-gren nedstammer. Carpaneto fortæller om en ung prins af Rospigliosi-familien, som vakte skandale med sit løsslupne liv i 1730'ernes Rom. Han deltog i maskerader med sine tjenestefolk og var meget begejstret for væddeløb, især det årlige Corsa dei Barberi, hvor de hurtigste heste blev sluppet løs uden ryttere til et løb ned Via del Corso (det netop har sit navn herfra). Hestene blev tirret til at styrte afsted med blandt andet burrer under saddeldækket og i deres panikløb såredes ofte flere af tilskuerne. Maria Lucrezia Rospigliosi Salviati, der døde i 1749. Billedhuggeren Bernardino Ludovisi udførte hendes gravmæle i Cappella Colonna, det 3.kapel i venstre side i Kirken Santi Apostoli. Giulio Cesare Rospigliosi tog i 1835 Pallavicini-navnet, da Prins Luigi Pallavicini døde uden arvinger. Han var gift med Margherita Colonna, der som medgift medbragte en stor samling kunstværker fra Colonna-familiens samling. Denne del øgedes yderligere i 1841, da ægteparret købte mere fra samme samling af familien Lante della Rovere, hvortil den var kommet som Maria Colonna's medgift i ægteskabet med Giulio Lante. Camillo Rospigliosi. blev i 1876 gift med Elena Maria Concetta Isabella Gioacchina Giuseppa Giustiniani Bandini (født 1853 og død 1950), datter af Sigismondo Giustiniani Bandini og Maria Sofia Massani. Giulio Rospigliosi, 1907-1986, far til Filippo og Francesco Giulio Rospigliosi. Filippo Rospigliosi, søn af Giulio Rospigliosi, bror til Francesco Giulio Rospigliosi og far til Benedetta Francesca Rospigliosi. Francesco Giulio Rospigliosi, søn af Giulio Rospigliosi, bror til Filippo Rospigliosi og far til Alessandro Rospigliosi. Benedetta Francesca Rospigliosi, datter af Filippo Rospigliosi. Alessandro Rospigliosi, søn af Francesco Giulio Rospigliosi. Familien Rospigliosi's våben er ifølge Rendina i guld og blåt og opdelt i 4 felter. Det øverste til venstre og det nederste til højre har blå bund med et rombeformet gyldent felt i midten, mens de to andre felter har gylden bund med en blå rombe. Litteratur om Rospigliosi-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|