I Rom byggedes i begyndelsen af 1900-tallet - med fuldførelse i 1924 - et lille og meget anderledes, men charmerende, palæ på en trekantet grund mellem Lungotevere dei Tebaldi og Via Giulia. Bygherren var familien Pateras Pescara, også omtalt som Pescara Pateras, og huset omtales som Palazzina Pateras Pescara. Mere præcist var det Cesare Pateras Pescara, der i 1923 bad arkitekten Marcello Piacentini om at udfærdige tegningerne til palæet.

Pescara-familien stammede fra Syditalien, hvor de var Grever af Castelluccio. De havde blandt andet ejendom i Napoli og en gren af familien udvandrede senere til Argentina.

Den 23. August 1862 blev Adelaide Amalfitani Pescara, også omtalt som Adelaide Pescara Di Diano, som havde titel af Grevinde af Castelluccio, gift i Rom med den 12 år ældre Teodoro Pateras, der også stammede fra Napoli.

Adelaide var født i 1840, mens Teodoro var født i 1828. Han blev politisk vakt og patriot i den grad, at han i 1849 deltog i forsvaret af Rom, hvor en nationalforsamling den 9. Februar havde proklameret "den Romerske Republik" og den 29. Marts under Giuseppe Mazzini havde dannet en liberal regering. Den 24. April lod den franske Louis Napoleon imidlertid landsætte et ekspeditionskorps for at sikre sig katolsk velvije.

Det lykkedes frihedshelten Garibaldi at afvise franske stormangreb på Rom den 29. April og den 3. Juni, men i længden kunne byen ikke forsvares og måtte overgive sig den 30. Juni. Hvorefter Pave Pius IX kunne vende tilbage til Rom den 12. April 1850.

Teodoro Pateras mindes for sin indsats som garibaldiner og frihedskæmper med en buste på Gianicolohøjen, samt en gade i Trastevere: Via Teodoro Pateras.

Adelaide Pescara og Teodoro Pateras blev forældre til sønnerne Gustavo Pateras Pescara, født i 1863 i Napoli og død i Savona i 1948 eller 1949, og Cesare Pateras Pescara, som blev født i Rom i 1873 og blev bygherre til palæet i Via Giulia. Cesare døde i 1954 i Velletri. Adelaide døde i Rom i 1923. Dødsåret for Teodor Pateras opgives lidt forskelligt som 1870 eller 1877.

En af deres efterkommere kom ligeledes til at være navnet Teodoro Pateras Pescara og blev en kendt skuespiller.

Litteratur om Pateras-Pescara-familien:
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Terzo : P-Z. ----- side 976.
Palazzo Marchesale Castelluccio.