|
|
18. og 19.århundrede Den italienske billedhuggerfamilie Albacini, også benævnt Albaccini, Albaghini eller Albagini, virkede i Rom i det 18., 19. og begyndelsen af det 20.århundrede. Det første familiemedlem vi hører om er Carlo Albacini, der blev født i Rom i 1735, og senere blev en kendt billedhugger og i 1783 æresmedlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca. Carlo giftede sig med en datter af maleren Ludovico Stern og kom på denne måde ind i den store og kendte malerfamilie Stern. Carlo Albacini blev fader til sønnen Filippo. Filippo Albacino (1777-1858) var søn af Carlo Albacini og på mødrene side barnebarn af maleren Ludovico Stern. Filippo fulgte dog ikke morfaderens familietradition som maler, men blev uddannet af sin fader som billedhugger. Filippo's nevø Achille Albacini (1841-1914) gik i onkelens fodspor og kom til at virke som billedhugger i Rom.
Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|