Familien Campanari stammede oprindeligt fra byen Veroli, der ligger lidt syd for Rom i nærheden af Frosinone. Her havde de fra 1500-tallet deres besiddelser og regnedes blandt adelsfamilierne i Todi, Orvieto og Viterbo, men familiens aner regnes tilbage til 1100-tallet.

I 1572 eller 1672 blev familien optegnet blandt adelen i Rom, hvor de slog sig ned og bestred forskellige embeder.

Familiens våben har blå baggrund med 2 gyldne løver, der står på bagbenene, mens de med forpoterne holder en klokke i sølv (se våben).

Af Campanari-familiens medlemmer kender vi:

Angelo Maria Campanari, der blev slotsforvalter på Rhodos, da han vendte tilbage efter det første Korstog, hvori han havde deltaget som medlem af Johanniter-Ordenen.

I 1324 nævnes en Andrea Campanarius, som var far til kannikken Antonio Campanari.

Antonio Campanari var kannik ved Kirken Sant'Erasmo i Veroli.

I 1399 blev Giovanni Campanari udnævnt til Abbed for Kirken San Paolo i Veroli.

I årene 1459-1469 var en Pietro Campanari kannik ved Domkirken i Veroli.

I 1549 erhvervede familien lenet Feudo di Massimo.

I 1568 fik familien tilladelse til at flytte Tommaso Campanari's gravsted.

I 1570 havde et af familiens medlemmer, Jacopo Campanaro, et syn, som Biskoppen Ortensio Battisti anså for mirakuløst. Sagens akter opbevares nu i Archivio Campanari.

Francesco Campanari var Biskop i Alatri i 1620.

I 1672 (angives nogle steder som 1572) fik familien med Agostino Campanari som overhovede romersk adelskab.

Francesco Maria Senior Campanari overtog i 1739 en ejendom i Veroli fra Bernardo Battisti.

Stefano Campanari var general-Vikar for Veroli-sognet engang i løbet af 1700-tallet.

Domenico Campanari var prælat ved den romerske kurie i samme tidsrum.

Agostino Campanari, der i 1753 fik overdraget Grevskabet Castel del Massimo af Pave Benedikt XIV og herefter bar titlen: Marchese di Castel di Massimo eller Marchese di Castel Massimo di Veroli.

Andrea Felice Campanari giftede sig i 1778 med Giulia Battisti fra Frosinone og blev far til 8 børn.

I slutningen af 1800-tallet overtog Campanari-familien, som de sidste efterkommere af den russiske prinsesse Zenaide Wolkonskaja, en ejendom i nærheden af San Giovanni in Laterano. En del af denne solgte de efter 1870 og på den resterende del lod de opføre Villa Wolkonsky, som de i 1922 solgte til den tyske regering.

Vincenzo Campanari var far til Francesco Campanari og major ved det pavelige kavalleri.

Francesco Campanari, søn af Vincenzo Campanari, overtog i 1856 Palazzo Capponi i Via di Ripetta fra familien Mencacci. På dette tidspunkt levede familien ellers i et hus på Piazza Poli nr.91, hvorfra de flyttede til den nye ejendom, da denne var blevet sat i stand. I 1887 overgik ejendommen til sæde for Collegio degli Scrittori della Compagnia di Gesù og for administrationskontorer for bladet La Civiltà Cattolica, og familien flyttede sandsynligvis på dette tidspunkt til deres nyopførte palæ, Palazzo Campanari, i Via IV Novembre.

I 1862 ejede Campari-familien desuden et hus med tilhørende have i Via Brunetti nr.11-14.

Alessandro Campanari var fader til:

Arrigo Campanari, søn af Alessandro Campanari og bror til Arnaldo og Pia Campanari.

Arnaldo Campanari, søn af Alessandro Campanari og bror til Arrigo og Pia Campanari.

Pia Campanari, datter af Alessandro Campanari og søster til Arrigo og Arnaldo Campanari.

Anna Campanari.

Maria Luisa Campanari.

Litteratur om Campanari-familien:
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 184f.
Portale ufficiale del Comune di Veroli: Castelmassimo "Campanari".
Tenuta del Massimo Feudo.