Den gammelromerske familie havde fået sit navn fra en ravn (på latin: corvus. italiensk: corvo), som ifølge familietraditionen i 349 før Kristus havde hjulpet konsulen Marcus Valerius under en tvekamp med en galler.

Familien kaldes også nogle gange Corvina (eller Corvinus, Corvino, Corvini), et navn der egentlig er tillægsordet til "corvus": det der hører til ravnene - eller til Corvi(-familien), måske efter en statue, som ifølge Alessandro Rufini fandtes på familiens gravsted, der skal have ligget i det område, som senere blev benævnt Macel de' Corvi.

Marcus Valerius Corvus (eller Corvinus) var af den gamle og ansete Valerius-familie, som måske også talte den gamle helt fra Republikkens tid Publius Valerius Poplicola (omkring 509-504 før Kristus) og Lucius Valerius Poplicola Potitus (konsul i 449 før Kristus).

Marcus Valerius beklædte selv konsulembedet i flere omgange, i 348, 346, 343, 335, 300(?) og 299(?) før Kristus. Det fortaltes om ham, at han i 349 før Kristus var i tvekamp mod en kæmpestor galler, som en ravn derpå hjalp ham til at besejre, hvorefter han fik tilnavnet Corvus. Ravnen slog sig ned på Marcus Valerius' hjelm og angreb galleren, som den blindede med sine kløer. Det var denne begivenhed, som gav anledning til at der blev udført en statue af sejrherren med ravnen på hjelmen. Og som tak for sejren dekreterede Senatet, at Valerius-Corvus (eller -Corvinus) familien herefter havde tilladelse til at blive begravet indenfor byens mure, en ære som kun kom meget få til del.

Det fortaltes ligeledes, at han erobrede Satrico i 346 før Kristus, førte et sejrsrigt krigstogt i Campania i 343 før Kristus, besatte Cales i 335, besjerede marserne, etruskerne og equierne (i 300 før Kristus). Men det er muligt, at de sidste bedrifter rent faktisk må henføres til en søn med det samme navn og tilnavn.

Andre medlemmer af Valerius-familien finder vi i Valerius Anziate der var historieskriver i år 80 før Kristus, i Valerius Maximus der i det 1.århundrede efter Kristus fulgte konsulen Sextus Pompeius til Asien, i Valerius Asiaticus der var konsul i årene 41 og 46 efter Kristus, i Valerius Flaccus der var digter og døde i år 95 efter Kristus og i Valerius Maximianus der var konsul i årene 184-185 efter Kristus.

Denne Corvi- eller Corvini-familie stammede ifølge historikeren Sergio Delli fra det 15.århundrede og det var måske også den, der i et dokument fra 1424 kaldtes Cuorbi. Området, hvor familien holdt til, kaldtes i Middelalderen Contrada Corvorum, Corvi'ernes plads, og her ejede de tilsyneladende et slagteri, der gav navn til området nedenfor Capitolhøjen: Macel de' Corvi.

Et af de mange tårne, der i Middelalderen rejste sig i området Campo Torrecchiano, Torre Belliuomini, skal have ligget i Macel de' Corvi-kvarteret. Familien Corvi solgte det på et tidspunkt til Lelio Della Valle og det eksisterer ikke idag.

En "moderne" Corvi-familie finder vi i 1700-tallets Viterbo og Rom, hvor maleren Domenico Corvi virkede.

Litteratur om Corvi-familien :
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 299f.
Rufini, Alessandro: Notizie storiche intorno alle origine dei nomi di alcune osterie, caffé, alberghi e locande esistenti nella città di Roma.