Gens Valeria, Valerii, Valerius-familien, var en gammel fornem romersk familie, som gik tilbage til tiden omkring den første Republik og beholdt sin anseelse og indflydelse helt op til 400-tallet efter Kristus.

Den første Valerius skal ifølge myten være kommet til Rom sammen med Titus Tatius, da byen blev grundlagt. Fra 500-tallet før Kristus og fremefter bestred medlemmer af familien mange høje embeder. De var konsuler og diktatorer, augurer, præster i forskellige sammenhænge og militærtribuner. Nogle var forfattere og historikere, andre var Vicomagistre med ansvar for byens gader. Dette embede bestredes også af ganske mange af familiens frivillige, som havde fået ret til at bære dens navn. I hvert fald én Valeria var Vestalinde. Mange andre af familiens kvinder blev gift ind i Roms inflydelsesrige familier (blandt andre Messalla, Publicola, Maximus) og en af dem blev endda Kejserinde: Messalina, som var gift med Claudius. Et familiemedlem blev sågar Kejser: C.Valerius Licinianus Licinius. Med tiden blev familien kristen og nogle af de sidste familiemedlemmer, vi hører om, er Valerius Pinianus og hans hustru Melania, kaldet den Yngre, som var af en anden gren af Valerius-slægten. De var kristne og valgte at sælge deres ejendom, Domus Valeriorum, for at bruge midlerne til barmhjertighedsgerninger. Huset sattes i brand under goternes hærgen i år 410 og ægteparret tilbragte deres sidste år i Palæstina.

Valerius-familien havde igennem de mange århundreder naturligvis talrige medlemmer og mange forskellige boliger. Vi kender for eksempel til Publia Valeria Comasa's domus, men ved ikke noget om dets beliggenhed, da man har fundet blyrør med hendes navn både på Esquilin og på Aventin. Vi kender også til Valeria Eunoea's domus, som måske har ligget sydvest for Diocletian's Thermer, og den store og rige villa, som kaldes Domus Valeriorum og menes at have været hjem for den senere helgeninde Melania den Yngre og hendes mand Valerius Pinianus. På Aventin lå et domus tilhørende M. Valerius Bradua Mauricus og på Velia-højen, der idag er gravet væk, men tidligere forbandt Palatinhøjen og Oppiohøjen, lå måske et domus ejet af P.Valerius Publicola. Quintus Valerius Vegetus havde et domus på Quirinalhøjen og M. Valerius Volusius Maximus havde et på Palatin.

Af Valerius-familien's medlemmer kender vi blandt andre:

Valesius, som ifølge legenden skulle være stamfader til slægten. I ældgammel tid skal denne Valesius have genopdaget det begravede alter for Underverdenens guder Dis Pater og Proserpina og genoptaget ofringer på dette sted. I 509 før Kristus genoptog hans efterkommer Publius Valerius Publicola denne kult.

Volsus Valerius, som skulle være kommet til Rom sammen med Kong Titus Tatius, da byen blev grundlagt.

M. Valerius, en fiktiv person fra første halvdel af det 7.århundrede før Kristus.

Publius Valerius Poplicola, der var Konsul i år 509(?), 508, 507(?) og 504 før Kristus. Han omtales også som P. Valerius Publicola. Et domus på den nu forsvundne Veliahøj tilhørte ham. Det skal have været denne Valius Publicola, som i år 509 genoptog den kult for Underverdensguderne Dis Pater og Proserpina, som hans formodede forfader Valesius i gammel tid havde genopdaget.

M. Valerius Maximus Volusus, der var Konsul i år 506 før Kristus og diktator i år 494. Han omtales også som M. Valerius Volusius Maximus. Han ejede et domus på Palatin.

Valeria, en fiktiv person som skal have grundlagt kulten Fortunae Muliebris i 488 før Kristus.

M. Valerius Volesi f. Maximus, som var Augur i perioden 495-463 før Kristus.

M. Valerius Maximus Lactuca, der var Konsul i år 456 før Kristus.

Lucius Valerius Poplicola Potitus, der var Konsul i år 449 før Kristus.

Valerius Lacturinus, der muligvis var Konsul Suffectus på et ikke angivet tidspunkt.

L. Valerius L.f. P.n. Potitus levede fra midten af 400-tallet til et tidspunkt efter 367 før Kristus.

Valerius Lacturinus, der var Militærtribun i år 398 før Kristus.

M. Valerius, som skal have været Pontifex i år 340 før Kristus. Er måske en fiktiv person.

M. Valerius, som vi ikke kender nærmere til.

Marcus Valerius Corvus, også benævnt Valerius Maximus Corvus, der var Konsul i årene 348, 346, 343, 335, samt måske også i 300 og 299 før Kristus. Det fortaltes om ham, at han i 349 før Kristus var i tvekamp mod en kæmpestor galler, som en ravn derpå hjalp ham til at besejre, hvorefter han fik tilnavnet Corvus. Ravnen slog sig ned på Marcus Valerius' hjelm og angreb galleren, som den blindede med sine kløer. Det var denne begivenhed, som gav anledning til at der blev udført en statue af sejrherren med ravnen på hjelmen. Og som tak for sejren dekreterede Senatet, at Valerius-Corvus (eller -Corvinus) familien herefter havde tilladelse til at blive begravet indenfor byens mure, en ære som kun kom meget få til del.
Det fortaltes ligeledes, at han erobrede Satrico i 346 før Kristus, førte et sejrsrigt krigstogt i Campania i 343 før Kristus, besatte Cales i 335, besjerede marserne, etruskerne og equierne (i 300 før Kristus). Men det er muligt, at de sidste bedrifter rent faktisk må henføres til en søn med det samme navn og tilnavn.

M. Valerius Maximus Corvus, der var Konsul i år 289 før Kristus.

L.Valerius P.f. L.n. Flaccus, som i år 196 før Kristus blev Pontifex, i 199 Prætor og i 195 Konsul. Han var broder til C.Valerius Flaccus (Flamen Dialis i 209 før Kristus).

C. Valerius P.f. L.n. Flaccus, der i år 209 før Kristus blev udnævnt til Flamen Dialis og derefter havde flere større embeder. Han var broder til L. Valerius Flaccus (Konsul i 195 før Kristus).

M. Valerius M.f. M.n. Messalla, der var Decemvir i år 172 før Kristus, Konsul i år 161 og Censor i 154.

L. Valerius L.f. L.n. Flaccus, der sandsynligvis var Flamen Dialis-præst og Konsul i år 131 før Kristus. Han var fader til L. Valerius Flaccus (Konsul i år 100 før Kristus).

L. Valerius L.f. L.n. Flaccus, som var søn af L. Valerius Flaccus (Konsul i år 131). Han levede omkring 140-79 før Kristus og var Konsul i år 100.

M. Valerius M.f. Messalla Rufus, som levede fra omkring 110 til omkring 26 før Kristus. Han var Augur og Konsul i år 53. Under borgerkrigen var han legat for Cæsar. Han var fader til M.Valerius Messalla (Suffektkonsul i år 32) og Quindecimviren Potitus Valerius M. f. Messalla.

M. Valerius M.f. M'.n. Messalla, som også kaldtes M.Valerius Messalla Niger eller Menogenes. Han var Pontifex omkring 70 før Kristus og Konsul i år 61. Han døde engang efter år 52 og mindes med indskriften ILS 46. Han var sandsynligvis fader til M. Valerius Messalla Corvinus (Augur i 36 før Kristus).

L. Valerius L.l. Statius var frigiven og Magister Quinquennalis i midten af det 1.århundrede før Kristus.

M. Valerius M.f. Messalla, der var søn af Auguren M. Valerius M.f. Messalla Rufus og ældre broder til Quindecimviren Potitus Valerius M. f. Messalla. Han levede fra omkring år 80 til 19 før Kristus og var Suffekt-konsul i år 32.

Potitus Valerius M.f. Messalla, som var søn af M. Valerius M.f. Messalla Rufus (Konsul i år 53 før Kristus) og selv blev Prokonsul i Asien i perioden 28 til 23 før Kristus og i Syrien i perioden 21 til 17. (ILS 5050, 8964)

Valerius Antias, der var historiker omkring år 80 før Kristus.

L. Valerius L.f. Flaccus, der i år 76 før Kristus var Quindecimvir. Han døde antagelig kort efter år 54 før Kristus.

M. Valerius M.f. M.n. Messalla Corvinus, som sandsynligvis var søn af M. Valerius Messalla Niger (Konsul i år 61 før Kristus) og yngre broder til Messalla Potitus (Konsul i år 32 før Kristus), var selv Augur i år 36 og Arval-præst i år 20 før Kristus. Han levede til år 13 efter Kristus. Han var fader til Quindecimviren M. Valerius Messalla Messalinus.

M. Valerius Messallae l. Philargyrus, der var frigiven og Viator Augurum på et tidspunkt mellem år 36 før Kristus og år 13 efter Kristus.

M. Valerius Messalla Messalinus, der var søn af Arval-præsten M. Valerius Messalla M.f. M.n. Corvinus. Han var Quindecimvir og fader til M.Valerius M.f. Messalla Messalinus (Arval-præst i år 13 efter Kristus) og levede fra år 43 før Kristus til år 21 efter. (ILS 5050).

M. Valerius M.f. Messalla Messalinus, som var søn af Quindecimviren M. Valerius Messalla Messalinus. Han levede fra omkring år 10 før Kristus til et tidspunkt efter år 21 efter Kristus. I år 13 efter Kristus blev han Arval-præst.

M. (Valerius) Messala Barbatus, der levede fra omkring år 15 før Kristus til år 20 efter Kristus. Han var gift med Domitia Lepida og blev fader til den senere Kejserinde Valeria Messalina.

M. Valerius M.l. Felix, der var frigiven og omtales som Vicomagister for Via Marmorata omkring år 7-6 før Kristus.

Sextus Teidius L.f. Valerius Catullus, der var Konsul i år 31 efter Kristus og fader til Valerius Catullus.

Valerius Maximus, der forfattede nogle håndbøger til brug for talere i perioden 27-31 efter Kristus.

Valeria Messalina, som blev født i år 20 efter Kristus som datter af M. (Valerius) Messala Barbatus og gift med Kejser Claudius. Hun blev henrettet i år 47 efter Kristus.

L. Valerius Narcissus, som levede i første halvdel af det 1.århundrede efter Kristus. Han var muligvis Vicomagister.

Valerius Catullus, som var søn af Sextus Teidius L.f. Valerius Catullus, var Pontifex under Kejserne Claudius og Nero. Han var måske fader til Valerius Catullus Messalinus.

M. Valerius Atticus, der i den tidlige Kejsertid var præst for en ukendt kult og rejste et gravmæle for sig og sin hustru Aquilia Athenais.

Decimus Valerius Asiaticus, der var Konsul i år 41 og 46 efter Kristus. Han kom fra Gallia Narbonensis, var meget rig og deltog i komplottet mod Caligula. Han var med Kejser Claudius i Britannien, men i år 47 blev han anklaget for forræderi, måske efter et komplot fra Messalina's side, blev dødsdømt og tvunget til selvmord.

Q. Valerius Acratus, der var Lictor Curiatius. Han kendes fra en gravindskift (ILS 9038), hvor han nævnes sammen med sin frigivne slavinde Valeria Cosmopolis.

Valeria, der var Vestalinde, sandsynligvis i det 1.århundrede efter Kristus.

M. Valerius M.f. Bassus, der var broder til Haruspex-præsten Saturninus og Militærtribun i Legio III Cyrenaica. Han levede i det 1.århundrede efter Kristus og kendes fra indskriften ILS 4951a.

M. Valerius Messalla Corvinus, som var Konsul i år 58 efter Kristus.

P. Valerius Marinus, der var Arval-præst og levede indtil omkring år 69 efter Kristus.

M. Valerius M'.f. Saturninus var Haruspex Maximus og Militærtribun for Legio III Cyrenaica. Han var broder til M. Valerius Bassus og levede i det 1.århundrede efter Kristus. (ILS 4951).

P. Valerius Patruinus, som var Suffektkonsul i år 82 eller 83 efter Kristus. Han levede antagelig til år 94.

Q. Valerius Vegetus var Konsul i år 91 efter Kristus. Han ejede et domus på Quirinalhøjen.

C. Valerius Flaccus Setinus Balbus, der døde kort før år 95 efter Kristus.

Valerius Onesimus, som var Vicomagister for Vicus Trium Ararum i Regio I på et tidspunkt i perioden 69-117 efter Kristus. (ILS 3616)

Valerius Catullus Messalinus, der sandsynligvis var søn af Valerius Catullus, var Arval-præst omkring år 105 efter Kristus.

Gaius Valerius Flaccus Setinus Balbus, der var digter og døde i år 95 efter Kristus.

M. Valerius Trebicius Decianus, som var Arval-præst i år 110 og Magister i Arval-Kollegiet i 118 efter Kristus.

D. Valerius Alexander, der var Kalator i år 101-102 efter Kristus.

D. Valerius, som var Arval-præst i år 105 efter Kristus.

L. Valerius L.l. Eutychus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Iovis Fagutalis i Regio III i år 109 efter Kristus. Han omtales i indskriften ILS 3620.

C. Valerius C.l., en frigiven, som var Vicomagister for Vicus Pac(r)rae i Regio XIIII omkring år 136 efter Kristus.

M. Valerius M.l. Anicetus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Compiti Pastoris i Regio XII i år 136 efter Kristus.

C. Valerius C.l. Athenaeus, en frigiven som i år 136 efter Kristus var Vicomagister for Vicus Sulpici Ulterioris i Regio I. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

C. Valerius L.f. Attalus, der var Vicomagister for Vicus Columnae Ligneae i Regio XIII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

L. Valerius L.l. Callistus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Quadrati i Regio XIIII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

L. Valerius L.l. Diodorus, en frigiven som i år 136 efter Kritus var Vicomagister for Vicus Sulpici Citeroris i Regio I. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

P. Valerius P.l. Epitynchanus, der var Vicomagister for Vicus Rostratae i Regio XIIII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

L. Valerius L.f. Euhelpistus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Curiarum i Regio X i år 136 efter Kristus. Han omtales i indskriften ILS 6073.

L. Valerius L.l. Euhodus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Trium Ararum i Regio I i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

Valerius ?.l. Felix, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Columnae Ligneae i Regio XIII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

L. Valerius Flavianus, der var Vicomagister for Vicus Laci Restituti i Regio XIIII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

L. Valerius L.l. Hymnus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Materiarius i Regio XIII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

L. Valerius L.l. Primitivus, der var frigiven og Vicomagister for Vicus Porta Naevia i Regio XII i år 136 efter Kristus. Han omtales uden navns nævnelse i indskriften ILS 6073.

M. Valerius Achilleus, der levede i anden halvdel af 2.århundrede efter Kristus.

M. Valerius Bradua Mauricus, der levede omkring 150-205 efter Kristus. Han var Pontifex og Sodalis Hadrianalis, samt Konsul i år 191. Han ejede et domus på Aventin. (ILS 1127 og 1128).

L. Valerius Messala Thrasea Poplicola Helvidius Priscus, der levede i det 2.århundrede efter Kristus. Han havde kommando over Legio IV Scythica.

M. Valerius Homullus, der var Arval-præst årene 145 og 155 efter Kristus og Konsul i år 152.

M. Valerius M.f. Quadratus, der var Prætor i 150 eller 155 efter Kristus.

M. Valerius Iunianus Volusius Saturninus, der var Arval-præst efter år 120 efter Kristus og Konsul i perioden mellem år 123 og 129. Han døde efter år 157.

Valerius Iunianus eller Celsus Valerius Iunianus levede omkring år 170-176 efter Kristus.

Marcus Valerius Maximianus, der var Konsul i perioden 184-185 efter Kristus. Han havde en glimrende karriere indenfor militæret under Kejser Marcus Aurelius.

Valerius Crescentius, som kendes for at være blandt dem, som rejste et alter for Jupiter Fulgurator (ILS 3051).

L. Valerius Propinquus Granianus Grattius Geminus Rectus, som kom fra Spanien og var Konsul omkring år 130-132, samt Prokonsul i Asien i år 148 efter Kristus.

L. Valerius Helvidius Priscus Poblicola, der levede i begyndelsen af 200-tallet efter Kristus. Han var Quindecimvir og muligvis fader til L. Valerius Publicola Messala Helvidius Thrasea Priscus Minicius Natalis (Konsul i år 196 efter Kristus).

L. Valerius L.f. Publicola Messala Helvidius Thrasea Priscus Minicius Natalis, der var Salius Collinus-præst i 180'erne og Konsul i år 196 efter Kristus. Han døde i år 212. Han var muligvis søn af Quindecimviren L. Valerius Helvidius Priscus Poblicola.

M. Valerius Paetus Aquilinus, som muligivis rettelig hed M. Valerius Paetus Aquila. Han var sandsynligvis broder til L. Valerius Paetus og virksom i årene 204-212 efter Kristus.

L. Valerius Paetus, der muligvis var broder til M.Valerius Paetus Aquilinus. Han var medlem af Sodalis Augustalis i år 213 efter Kristus og Magister for Sodales Augustales Claudiales.

Valerius Marinus, som levede midt i Kejsertiden. Han havde titel af "Pater" i Mithraskulten.

L. Valerius Megi, der sandsynligvis levede midt i Kejsertiden. Han havde titel af "Pater" og præst i Mithraskulten.

L.Valerius, som forbindes med en indskrift fra Ostia (CIL 14,4671). Levede tilsyneladende i begyndelsen af 200-tallet efter Kristus.

L. Valerius L.f. Poplicola Balbinus Maximus, som levede omkring år 220-253 efter Kristus. Han var Quindecimvir og Konsul i år 253. (ILS 1190f).

L. Valerius Claudius Maximus Acilius Priscillianus, der var Pontifex og Konsul i 233 og igen i 256 efter Kristus. (ILS 8979)

Valerius Verus (Thiasus?) kendes fra en sarkofag. Han levede i det 3.århundrede efter Kristus og var muligvis Isis-dyrker. Han døde som 24-årig. (ILS 2843).

Valerius, der var diakon i anden halvdel af 200-tallet. Hans gravindskrift findes i Coemeterium Cyriacae.

Publia Valeria Comasa var muligvis datter af en Valerius, der var Konsul i år 220 efter Kristus. Hun ejede et domus, hvis nærmere beliggenhed dog er usikker.

Imp. Caesar C. Valerius Licinianus Licinius Augustus, der levede omkring 265-325 efter Kristus og i en periode var Kejser, kendt som Licinius. --- Læs mere om Kejser Licinius.

Valerius Victorianus levede i det 4.århundrede efter Kristus, hvor han købte et gravsted i Coemeterium Cyracae.

Valerius, som blev begravet i Vigna Randanini. Han var gift med Lucretia Faustina og var muligvis tilknyttet den jødiske synagoge. Han levede i det 3.-4.århundrede efter Kristus.

Valerius, som kendes fra et fragment fra Coemeterium Maius. Han levede i det 4.århundrede efter Kristus.

Quintus Aradius Rufinus Valerius Proculus, der levede omkring år 321 efter Kristus og ejede en villa på Monte Celio sammen med sin broder(?) L. Aradius Valerius Proculus Populonius.

L. Aradius Valerius Proculus Populonius, der var født i år 295 efter Kristus som broder(?) til Quintus Aradius Rufinus Valerius Proculus. Han var Konsul i år 340 og døde efter år 352. Han var muligvis fader til Aradius Rufinus og Aradius Valerius Proculus.

Aradius Rufinus, søn af L. Aradius Valerius Proculus Populonius og broder til (Aradius Valerius) Proculus, var født i år 325 efter Kristus, blev fader til nogle ikke nærmere navngivne døtre og døde på et tidspunkt efter år 376. Han var ejer af en villa på Monte Celio.

(Aradius Valerius) Proculus, der var født i år 320 efter Kristus som søn af L. Aradius Valerius Proculus Populonius og broder til Aradius Rufinus, blev Prokonsul i år 340. Han var ejer af familievillaen på Celiohøjen og sikkert fader til Valerius Severus (født i år 350) og (Valerius) Pinianus (født 350-355).

Valerius Severus, søn af (Aradius Valerius) Proculus og broder til (Valerius) Pinianus, var født i år 350 efter Kristus og døde efter år 382. Han var ejer af en villa på Celiohøjen.

(Valerius) Pinianus, søn af (Aradius Valerius) Proculus og broder til Valerius Severus, var født i perioden 350-355 efter Kristus og døde efter år 395.

Valerius Pinianus, søn af Valerius Severus og broder til (Valerius) Severus, var født i år 375 efter Kristus og døde i 431 eller 432. Han var ejer af en villa på Celiohøjen. Pinianus blev gift med en fjern slægtning (Valeria) Melania, som var kristen og som fik Pinianus omvendt efter at flere af deres børn var døde. De satte deres ejendom på Celiohøjen til salg for at bruge pengene til barmhjertighedsgerninger, men den var for dyr og der kom ingen købere. Da goterne under Alarik stormede Rom i 410, brændte de området og dermed Domus Valeriorum ned, så ejendommen senere blev solgt for en slik. Pinianus og Melania var allerede inden disse problemer rejst til udlandet, hvor de opholdt sig resten af deres levetid. - LÆS MERE OM MELANIA DEN YNGRE!

(Valeria) Melania (kaldet Iuniore, den Yngre), født i år 385 efter Kristus og døde i år 439. Hun blev gift med sin slægtning Valerius Pinianus. Melania var kristen og senere stifter af klostre og en af San Gerolamo's fortrolige. - LÆS MERE OM MELANIA DEN YNGRE!

(Valerius) Severus, søn af Valerius Severus og broder til Valerius Pinianus, var født i år 380 efter Kristus og døde på et tidspunkt efter år 401.

Valeria Eunoea, som på et ukendt tidspunkt ejede et domus, der muligvis lå sydvest for Diocletian's Termer.

Litteratur om Vipereschi-familien:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 299, 300.
Matyszak, Philip: Chronicle of the Roman Republic : The Rulers of Ancient Rome from Romulus to Augustus. - London : Thames & Hudson, 2003.
- side 12, 13, 27, 46, 48, 49, 50, 51, 56, 59, 69, 70, 154.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 139-140.
Rüpke, Jörg: Fasti sacerdotum : die Mitglieder der Priesterschaften und das sakrale Funktionspersonal römischer, griechischer, orientalischer und jüdisch-christlicher Kulte in der Stadt Rom von 300 v. Chr. bis 499 n. Chr. --- Teil 2: Biographien. Mit Anne Glock. - Stuttgart : Franz Steiner Verlag, 2005. (Religionswissenschaft)(Potsdamer Altertumswissenschaftliche Beiträge. 12,2)
- side 1343-1356.
Settipani, Christian: Continuité gentilice et continuité familiale dans les familles sénatoriales romaines à l'époque impériale : mythe et réalité. Oxford, Publications of the Unit for Prosopographical Research, 200. (Prosopographica et Genealogica, vol.2).
- side199ff., 220, 238, 240, 250 mm.