Kærlighedsgudinden Venus var en gammel italisk frugtbarhedsgudinde, som sidestilles med den græske gudinde Afrodite.

Trods sin gamle oprindelse var det først i århundret før Kristus, at Venus-dyrkelsen blev dominerende og dette især i overklassen, hvor for eksempel Sulla, Caesar og Pompejus deltog i denne kult.

Som alle guder dyrkedes Venus i sine forskellige aspekter. Caesar ofrede især til Venus Genetrix, Venus som den fødende, moderen, og dette fordi hans slægt, Gens Iulia, mente at nedstamme fra netop Venus. Mens hans modstander Pompejus indtil sit endelige nederlag i slaget ved Farsalos tilbad Venus Victrix, Den Sejrende, sejrsbringende Venus.

Venus var udover den menneskelige kærlighed også gudinde for al trivsel i naturen. For forårets fremspirende liv og for blomster, urter og vinbeplantninger, for haver og køkkenurter, for gartnere og grønthandlere.

Selvom kærligheden var Venus' domæne, var det den kontrollerede, gammeldags, dydige kærlighed, det drejede sig om. Derfor dyrkedes Venus også som Venus Verticordia: den gudinde, der vender menneskets hjerte fra den forbudne frugt. I denne funktion fik Venus et tempel i år 114 før Kristus.

En anden Venus-type var Venus Erycina, hvis oprindelse stammer fra Orienten. Også denne Venus fik dedikeret templer, et på Capitol og et andet foran Porta Collina. Desuden kendtes Venus med tilnavnene: Venus Obsequens og Venus Postvota, samt Venus Libitina, som overvågede riterne ved dødsfald.

Ved den store dræningslinie Cloaca Maxima stod Templet for Venus Cloacina - Venus ved Cloaca (Maxima). Mens Pompejus i år 55-52 før Kristus opførte et Tempel for Venus Victrix øverst på tilskuerpladserne til sit på samme tid opførte Teater og Caesar, der kaldte sig Venere prognatus, Venus' ætling, i år 46 lod bygge et Tempel for Venus Genetrix på torvet Forum Iulium.

Ved den store væddeløbsbane i Circus Maximus stod også en lille helligdom for Venus, der her kaldtes Venus Murcia. Et tilnavn af usikker betydning. Der kan dog være tale om en forvanskning af ordet Murtia eller Mirtia, efter myrte-planten.

I den romerske mytologi omtales Venus som gift med krigsguden Mars og som moder til Aeneas og bedstemoder til Julus (Ascanius), og dermed stammoder til Gens Julia. Hun var også ifølge andre fortællinger gift med ild-guden Vulkan (Volcanus).

Festen for Venus kaldes Veneralia og fejredes den 1. April. Gudindens symbol er en due.