|
|
?-10.8.1294 Latino Malabranca var søn af Angelo Malabranca, som flere gange var udnævnt til senator i Roms byråd, og Mabilia Orsini af den store og magtfulde Orsini-familie. Mabilia var en søster til Pave Nikolaus III (1277-1280), som den 12. Maj 1278 udnævnte sin nevø til Kardinal. Men inden da havde Latino allerede gjort karriere indenfor Kirken. Han havde studeret teologi og var indtrådt i Dominikaner-Ordenen og i Marts 1276 var han blevet udnævnt til Biskop i Velletri. I 1280 nævnes han også som Biskop af Ostia. Latino Malabranca udførte mange vigtige missioner for Pavestolen og han havde æren af et gennemføre en fredsaftale med Firenze i 1280. Han nåede at deltage i 4 konklaver: det der strakte sig fra den 22. September 1280 til den 22. Februar 1281 og endte med valget af Martin IV til pave, det lidt kortere konklave der gik fra den 29. Marts til den 2. April 1285 og mundede ud i valget af Honorius IV, det meget lange konklave som strakte sig over næsten et år fra den 4. April 1287 til den 22. Februar 1288 hvor Nikolaus IV valgtes til pave og endelig det endnu længere konklave fra den 5. April 1292 til den 5. Juli 1294 der omsider endte med Pave Cølestin V's valg. Kort tid herefter døde Latino Malabranca den 10. August 1294.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|