Bebudelsen (L'Annunciazione), Lukas-evangeliet 1,26-38:

Men i den sjette måned blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, til en jomfru som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids Hus, og jomfruens navn var Maria, Og englen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede! Herren er med dig, du velsignede iblandt kvinder!" Men hun blev forfærdet over hans ord og tænkte på, hvad den hilsen skulle betyde. Og englen sagde til hende: "Frygt ikke Maria! thi du har fundet nåde hos Gud; og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids Trone, og han skal være konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være ende på hans kongedømme".

Men Maria sagde til englen: "Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke ved af nogen mand?" Og englen svarede hende: "Den Helligånd skal komme over dig og den Højestes kraft skal overskygge dig: og derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn. Og se, Elisabet, din slægtning, har undfanget en søn, og det skønt hun er gammel, og hun, som kaldtes ufrugtbar, er nu i sin sjette måned. Thi for Gud er intet umuligt". Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde; mig ske efter dit Ord!". Og englen forlod hende.

Det er denne sidste af Maria's replikker, som på italiensk gengives: "Ecco l'ancella del Signore: si faccia di me secondo la tua parola". På latin gengives den sådan: Ecce ancella Domini, fiat mihi secundum verbum tuum", mens englens ord lyder således: "Ave Maria, gratia plena, Dominus tecum".

Besøget hos Elisabet, Lukas-evangeliet 1,39-56:

Men Maria stod op i de dage og drog skyndsomt til bjerglandet, til en by i Juda, og hun kom ind i Sakarias' hus og hilste på Elisabet. Og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hendes liv; og Elisabet blev fyldt med den Helligånd og råbte med høj røst og sagde: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt! Og hvorledes times mig dette, at min Herres moder kommer til mig? Thi se, da lyden af din hilsen nåede mit øre, sprang fosteret i mit liv med fryd. Og salig er hun, som troede; thi fuldbyrdes skal det, som er sagt hende af Herren".

.... (Marias lovsang, Lukas-evangeliet 1,46-55).....

Og Maria blev hos hende omtrent 3 måneder og drog så til sit hjem igen.

Elisabets hilsen til Maria udtrykkes således på italiensk: "Benedetta tu fra le donne e benedetto il frutto del tuo seno. E donde m'è dato che venga a me la madre del mio Signore?".

Da Maria ved Elisabets ord fik bekræftet englens budskab, udbrød hun i lovsang til Gud (Marias lovsang, Lukas-evangeliet 1,46-55):

Da sagde Maria: "Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig i Gud, min frelser, han som har set til sin tjenerindes ringhed. Thi se, fra nu af skal alle slægter prise mig salig, fordi den mægtige har gjort store ting imod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter ham. Storværk har han øvet med sin arm, og han har adsplittet dem, som var overmodige i deres hjertes tanke; han stødte stormænd fra deres højsæder og ophøjede de små; hungrige mættede han med gode gaver, og rigmænd lod han gå tomhændede bort. Han tog sig af Israel, sin tjener, for at komme barmhjertigheden i hu - således som han talte til vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid".

Denne lovsang betegnes på italiensk som "Il Magnificat".

Rejsen til Betlehem, Lukas-evangeliet 2,1-5:

Og det skete i de dage, at en befaling udgik fra Kejser Augustus om, at al verden skulle indskrives i mandtal. Denne første indskrivning fandt sted, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien. Og alle tog af sted for at lade sig indskrive, hver til sin by. Da drog også Josef fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids stad, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

Jesu fødsel i Betlehem, Lukas-evangeliet 2,6-7:

Men det skete, mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var plads til dem i herberget.

Hyrdernes tilbedelse, Lukas-evangeliet 2,16-20:

Og de (hyrderne) skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef og barnet, som lå i krybben; og da de havde set det, fortalte de dem det ord, som var sagt dem om dette barn. Og alle, som hørte det, undrede sig over det, som blev fortalt dem af hyrderne; men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte.

De Hellige Tre Konger's tilbedelse, Matthæus-evangeliet 2,1-12:

Da Jesus var blevet født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes' dage, se, da kom nogle vismænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er den jødiske konge, som nys er født? Thi vi har set hans stjerne i Østen, og vi er komne for at bringe ham vor hyldest". Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og de skriftkloge blandt folket og forhørte sig hos dem, hvor Messias skulle fødes. De sagde til ham: "I Betlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten: "Og du, Betlehem i Judas land, du er ingenlunde den mindste imellem Judas fyrster; thi af dig skal der udgå en fyrste, som skal vogte mit folk Israel!".

Da kaldte Herodes i al hemmelighed vismændene til sig og udspurgte dem nøje om tiden, da stjernen havde vist sig, og han sendte dem til Betlehem, idet han sagde: "Gå hen og forhør Jer om barnet; og når I har fundet det, så lad mig det vide, for at også jeg kan tage hen og bringe det min hyldest". Da de havde hørt Kongens ord, drog de afsted; og se, stjernen, som de havde set i østen, gik foran dem, indtil den kom hen over det hus, hvor barnet var, og standsede det. Og da de så stjernen, blev de overmåde glade. Og de gik ind i huset og så barnet hos sin moder Maria, og de faldt ned og hyldede det, og de lukkede op for deres skatte og ofrede det gaver, guld, røgelse og myrra.

Og da de var blevne advarede af Gud i drømme mod at vende tilbage til Herodes, drog de ad en anden vej tilbage til deres hjem.

Flugten til Ægypten, Matthæus-evangeliet 2,13-15:

Da de var dragne bort, se da viser en Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Bryd op! Tag barnet og dets moder og flygt til Ægypten og bliv der, til jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter barnet for at ombringe det". Han brød da op og tog barnet og dets moder med sig om natten og drog til Ægypten; og der blev han til Herodes' død, for at det skulle opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten: "Fra Ægypten kaldte jeg min søn".

Marias renselsesdag, Lukas-evangeliet 2,22-40:

Og da deres renselsesdage efter Mose lov var til ende, førte de ham (Jesus) op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren - som der står skrevet i Herrens lov: "Alt mandkøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for Herren" - og for at give offer efter det som er påbudt i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

Jesus forsvinden i Jerusalem, Lukas-evangeliet 2,41-52:

Og hans forældre drog hvert år til Jerusalem til Påskefesten. Og da han var 12 år gammel, drog de derop, som det var skik på højtiden; og da de havde tilendebragt festdagene der, og de vendte hjem igen, blev barnet Jesus tilbage i Jerusalem, uden at hans forældre lagde mærke dertil. Men da de tænkte, at han var i karavanen, så drog de en dagsrejse frem, og gav sig først da til at lede efter ham blandt slægt og venner; og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham.

Efter 3 dages forløb fandt de ham da i Templet; der sad han midt iblandt lærerne og hørte på dem og spurgte dem, og alle, som hørte ham, var ude af sig selv af forundring over hans forstand og hans svar. Og da de så ham, blev de forfærdede, og hans moder sagde til ham: "Barn! hvorfor gjorde du dette imod os? Se, din fader og jeg har ledt efter dig med smerte". Og han sagde til dem. "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg må være i min faders hus?". Men de forstod ikke det ord, han talte til dem. Og han drog ned med dem og kom til Nazaret og var dem lydig. Og hans moder gemte alt dette i sit hjerte.

Brylluppet i Kana, Johannes-evangeliet 2,1-11:

Og på den treie dag var der et bryllup i Kana i Galilæa, og Jesu moder var med der; men også Jesus og hans disciple var indbudne til brylluppet. Og da vinen slap op, sagde Jesu moder til ham: "De har ikke mere vin". Jesus sagde til hende: "Hvad har jeg med dig at gøre kvinde? Min time er endnu ikke kommen". Hans moder sagde til tjenerne: "Hvad han siger Eder, det skal I gøre". Nu stod der, ifølge jødernes renselsesskik, seks vandkar af sten, der hvert rummede to eller tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand!" Og de fyldte dem til randen. Så sagde han til dem: "Øs nu op og bær det hen til køgemesteren!" Og de bar det hen til ham. Men da køgemesteren smagte vandet, som var blevet til vin, og ikke vidste, hvor den kom fra - men tjenerne, som havde øst vandet, vidste det - da kaldte køgemesteren på brudgommen og sagde til ham: "Alle mennesker sætter først den gode vin frem, og når de er blevne drukne, da en ringere; du har gemt den gode vin til nu". Dette sit første tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa og åbenbarede sin herlighed; og hans disciple troede på ham.

Jesu Korsfæstelse og død, Johannes-evangeliet 19,25-27:

Men ved Jesu kors stod hans moder og hans moders søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da nu Jesus så sin moder og ved hendes side den discipel, han elskede, sagde han til sin moder: "Kvinde! se, det er din søn". Derefter siger han til discipelen: "Se, det er din moder". Og fra den stund tog discipelen hende hjem med sig.

Citaterne ovenfor stammer fra evangelierne, som de er anført i Bibelbog for skole og hjem, Pios Boghandel, 1915.Matthæus-evangeliet, Lukas-evangeliet, som menes skrevet af San Luca, og Johannes-evangeliet.