Ærkeenglene er de 7 vigtigste budbringere og ordenshåndhævere blandt englene. I Det Nye Testamente næves kun Gabriel og Mikael, men i tekster fra den gamle jødedom omtales der ialt 7 ærkeengle.

De 7 ærkeengle, som Kirken Santa Maria degli Angeli i Rom er viet til, er: Michele (Mikael), Raffaele (Rafael), Jeudiele eller Geudiele, Sealtiele eller Salatiele, Gabriele (Gabriel), Barachiele og Uriele (Uriel). De kan ses afbilledet rundt om Jomfru Maria ved højalteret i kirken.

Michele: lanse og fane. Det er Michele, der sejrer over Lucifer, han betegnes derfor "Victoriosus" ("Den sejrende"). Michele var også beskytter mod sygdom og det var ham, som Pave Gregor I så på toppen af Hadrian's Mausoleæum, da Rom hærgedes af pest.
Raffaele: medicin"taske", følges ofte med Tobias. Han betegnes "Medicus" ("Lægen"). Navnet Rafael betyder "Gud helbreder". Han nævnes i Tobias' Bog og i Johannes-Evangeliet.
Geudiele: krone og pisk. Han betegnes "Remunerator" ("Den der gør gengæld").
Sealtiele: i bøn. Han benævnes "Orator" ("Den bedende").
Gabriele: med jaspisspejl og lygte. Han benævnes "Nuncius" ("Sendebudet, Forkynderen"). Det var Gabriel, som bebudede Jomfru Maria, at hun skulle føde Guds Søn.
Barachiele: med en krans af roser til at give videre. Han benævnes "Adjutor" ("Hjælperen").
Uriele: med draget sværd. Han benævnes "Fortis Socius" ("Den stærke Forbundsfælle").

Da Pave Pius IV godkendte indvielsen af en kirke til disse engle opstod en diskussion blandt teologerne om antallet af ærkeengle og disses navne. På et tidspunkt havde Pave Zacharias (741-752) nemlig erklæret, at der kun måtte nævnes 3 ærkeengle: Michele, Gabriele og Raffaele.

Præsten Antonio Lo Duca argumenterede med held for at der var 7 ærkeengle, de kendes fra gamle billeder og fra den gamle mosaik over højalteret i Markus-kirken i Venedig, som Antonio lod kopiere til sit billede i Santa Maria degli Angeli og som han mente var inspireret af Abbed Gioacchino da Fiore. Desuden refererede han til historien om San Vito, der bad sammen med 7 engle, hvis lys blændede hans fader, der først helbredtes ved sønnens bøn.

Med hensyn til deres navne var det imidlertid lidt vanskeligere og også senere har der været megen diskussion herom. Idag er navnene på englene helt udvisket på billedet i Santa Maria degli Angeli, men de kan måske anes, hvis man ser nøje efter.

Der findes også billeder af ærkeengle andre steder i Rom: i apsis i Kirken San Giuseppe på Via Nomentana er de 7 ærkeengle afbilledet ved siden af de buede vinduer. De er malet af Eugenio Cisterna fra Genzano og ligner meget malerierne fra Palermo. I Santa Cecilia in Trastevere kan man se en fresko af Pietro Cavallini med Jesus på tronen mellem 7 ærkeengle, Jomfru Maria og Johannes Døberen. I Santa Maria della Pietà på Piazza Colonna fandtes der også et meget tilbedt billede af Jomfru Maria med de 7 ærkeengle med navne påført.

Det ældste englebillede, vi kender, findes i Priscilla's Katakomber og viser "Annunciazione dell'Arcangelo Gabriele" ("Ærkeenglen Gabriel meddeler Jomfru Maria, at hun skal føde Guds Søn").

Første gang en kirke blev viet til en ærkeengel var i Alexandria omkring år 320. Det var her ærkeenglen San Michele, det drejede sig om.

I Østen var englekulten meget udbredt og meget gammel. Den ægyptiske ortodokse kirke tilbad i sin liturgi ærkeenglene Mikael, Raffael, Gabriel og Uriel fra det 3.århundrede. Under Kejser Constantin byggedes der en kirke til San Michele i Constantinopolis og der kom snart mange flere til. Alle de senere kejsere i Østriget dyrkede ærkeenglene og flere fik heraf navnet Michael.

Englene var afbilledet i mange byzantinske kirker og på mange billeder af Jesu' Fødsel ses de ved siden af Jomfru Maria og Barnet.

Man mener, at det var under Ikonoklasmen, at englebillederne næsten fuldstændigt forsvandt. Da Koncilet i Nikæa retablerede billedkulten, fremstillede man atter billeder af forskellige engle, men sjældent alle 7 sammen og endnu mere sjældent var det at se deres navne angivet.

Grunden kan være, at nogle personer på et tidspunkt nærmest tilbad 8 navngivne engle som afguder og derfor blev ekskommunikeret. Det var som følge heraf af Pave Zacharias (741-752) på Koncilet i Laodicea dekreterede, at man ikke måtte nævne andre englenavne end Michele, Gabriele og Raffaele.

Billedet af de 7 ærkeengle, som efter tidens mening på mirakuløs vis kom til syne i Kirken Sant'Angelo i Palermo, blev kopieret af mange og en af disse kopier kan stadig ses i Katedralen i Palermo. En lignende kopi tog Tommaso Belloroso med sig og viste den til Kejser Karl V sammen med særlige bønner til hver enkelt engel. Kejseren blev en stor tilbeder af ærkeenglene og støttede kraftigt Antonio Lo Duca's bestræbelser på at oprette dem en passende kirke. Derfor er Kejseren også sammen med de øvrige medlemmer af broderskabet Confraternita dei Sette Angeli afbilledet på et maleri i Capella del Salvatore i Kirken Santa Maria degli Angeli i Rom.

Litteratur om Ærkeenglene:
Bellinger, Gerhard J.: Mytologisk leksikon. Gyldendal, 1999.
Bernardi Salvetti, Caterina: S. Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Desclée & Co., 1965.
Kirke og Kristendom leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen og Jan Lindhardt. Gyldendal, 2001.
På Nettet kan man blandt andet læse mere om ærkeenglene på "Skole-Kirke-Samarbejde på Nettet: Engle"