Sant'Eligio (også kaldet Sant'Eligio di Noyon eller Sankt Eligius, på fransk Éloi og nogle gange på italiensk sammentrukket til Sant'Alò) var en fransk Biskop i byen Noyon. Men oprindeligt var han håndværker, ja kunsthåndværker og guldsmed. Han er derfor også valgt til skytshelgen for guld- og sølvsmede, knivmagere, snedkere, mekanikere, beslagsmede og sadelmagere, samt forskellige andre fag, blandt andet kuskenes.

Eligio blev født omkring år 588 i Frankrig, i byen Chatelet. Hans familie stammede fra Rom og var meget religiøse, hvilket kom til at indvirke på Eligios liv i de modne år.

Som ung blev han først uddannet som beslagsmed, men senere blev han guldsmed. Og han var så dygtig en guldsmed, at han af den frankiske konge Lothar II (548-629, på italiensk kaldet Clotario II) fik i kommission at fremstille en trone i guld. Egentlig ville kongen afprøve den unge mands meget omtalte ærlighed, så han gav ham en vis mængde metal at arbejde med. Den arbejdsomme og ærlige Eligio fik da metallet til at strække til hele 2 guldtroner og kongen fik bekræftelse på Eligios ry.

Senere blev Eligio leder af møntprægningen i Marseille og ølonomisk rådgiver for Kongen og dennes efterfølger Dagobert (629-639).

I 639 besluttede Eligio at vie sit liv til Kirken og 2 år efter blev han i 641 Biskop i Noyon. Her prædikede han som sognepræst og samtidig missionerede han, idet han grundlagde flere klostre og foretog rejser til Flandern og Frisien.

Under en af disse rejser i Holland døde Eligio den 1. December 660 og denne dato mindes nu i Den Katolske Kirke som hans festdag.

Sant'Eligio's rester blev i 1157 flyttet til Katedralen i Noyon. Ifølge Pierrard og Sicari (se litt.note nedenfor) blev Sant'Eligios relikvier i 1952 overflyttet fra Holland til Noyon.

Sant'Eligio-kulten var særlig udbredt i Middelalderen. I Rom findes dog stadig 2 kirker viet til Sant'Eligio, en oprettet af smedene og en anden af guld-og søvnsmedelauget. I den første, Sant'Eligio dei Ferrari, opbevares fra 1619 en del af helgenens arm. I den anden, Sant'Eligio degli Orefici, opbevares fra 1628 et stykke af helgenens hovedskal. Den 25. Juni fejres disse overførsler.

På billeder fremstilles Sant'Eligio ofte som guldsmed i sin butik, eller som beslagsmed. Andre fremstillinger er som Biskop og ved hans side ses ofte forskelligt værktøj eller sager relateret til Kirken.



Litteratur om Sant'Eligio, helgen:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1999.
- side 135.
Giorgi, Rosa: Santi. (Dizionari dell'Arte). Milano, Electa, ristampa 2003.
- side 114-117.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 76.
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 48.
Catholic Encyclopedia: Saint Eligius.
Santi e Beati.it: Sant'Eligio, Vescovo.
Wikipedia (engelsk tekst): Saint Eligius.
Wikipedia (fransk tekst): Éloi de Noyon.
Wikipedia (italiensk tekst): Eligio di Noyon.
Wikipedia (svensk tekst): Eligius.