ANNAS ROM GUIDE
Francesco Grandi - italiensk maler
1831-1891 eller 1894

Maleren Francesco Grandi var født i Rom d. 21.4.1831. Han var elev af Lodovico Venuti og udførte mest malerier i Roms kirker.

Af hans værker her kender vi:

Capella della Passione i Kirken Bambín Gesù er udsmykket med malerier af Francesco Grandi. Maleriet til højre forestiller "Cattura di Cristo" ("Tilfangetagelsen af Kristus", dateret 1855) og det til venstre "Flagellazione" ("Piskningen", dateret 1856). Loftsmaleriet er i kuplen "Angeli con Simboli della Passione" ("Engle med symboler på Kristi Lidelse"), mens de runde medaljoner indeholder profeterne Esajas ("Isaia"), Jeremias ("Geremia"), Daniel ("Daniele") og Ezekiel ("Ezechiele").

I 1868 malede han i Kirken San Paolo fuori le Mura freskerne: "Paulus taler til folkemængden" og "Paulus jages ud af Templet".

I Kirken San Giovanni in Laterano fresken "Pave Sylvester modtager Constantins Gave".

I Kirken Santa Maria in Aquiro: to malerier.

I Kirken San Lorenzo fuori le Mura: færdiggørelsen af tidligere begyndte fresker.

Francesco Grandi døde i Rom i 1891 eller 1894.

Litteratur om Francesco Grandi :
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.28.1.2005