Giovanni Angelo Canini var født i 1615 i Rom i en familie af stenhuggere og kunstnere. Faderen var stenhuggeren Vincenzo Canini og af hans to brødre blev Marcantonio (født i 1618) billedhugger og maler, mens Carlo blev stenhugger og Giovanni Angelo selv kom til at virke både som maler, tegner og kobberstikker.

I 1625 begyndte Giovanni Angelo Canini at tegne efter opfordring af vennen Domenichino og i årene 1630-l634 uddannede han sig til maler hos Antonio Barbalonga. Giovanni Angelo blev desuden medlem af kunstnersammenslutningerne Congregazione dei Virtuosi al Pantheon og Accademia di San Luca (i 1636).

I 1648 flyttede Giovanni Angelo med sin moder og broderen Marcantonio fra en bopæl i Via Rasella til en anden i Via Vittoria.

Udover at fremstille malerier og tegninger havde Giovanni Angelo en stor kærlighed og sans for kunst og kultur og han både samlede og handlede med antikviteter og havde i denne forbindelse kontakt med mange af Roms formuende og indflydelsesrigefamilier på den tid, for eksempel Aldobrandini-familien, Mattei-familien, Panfili-familien, Astalli-familien og Chigi-familien og han ledsagede et medlem af denne familie, Kardinal Flavio Chigi, på dennes rejse til Paris i 1664.

Af Giovanni Angelo Canini's værker i Rom kender vi følgende:

Et senere forsvundet maleri i Oratorio delle Stimmate (1638), der regnes for hans første selvstændige værk.

Fresker i Kirken San Martino ai Monti: "Ss. Trinità, S. Nicola di Bari e S. Bartolomeo" (1644) og "Martirio di Santo Stefano" (1645/46).

Apsisfresko i Kirken Santa Francesca Romans (ca.1650).

Fresko med Abrahams ofring i Palazzo del Quirinale, Galleria di Alessandro VII (1656/57).

Fresker i Kirken San Marco (1659).

I Kirken Santa Maria Maggiore: fresko af Santa Caterina (1660).

I Kirken San Giovanni dei Fiorentini: fresker af San Pietro og San Paolo (1660-1663).

Giovanni Angelo Canini døde d.15.8.1666 i Rom, hvor han blev begravet i Kirken San Carlo al Corso.

Broderen Marcantonio fremstillede en del kobberstik efter Giovanni Angelo's tegninger og malerier og efter hans død udgav han flere af hans værker, blandt andre "Iconografia" med stik af berømte personer fra Antikken (1669).