Gaspare Celio blev født i 1571 i Rom, hvor han også fik sin uddannelse under Nicolo Circignani og den flamske kobberstikker Hendrick Goltzius. For denne tegnede Celio i 1591 en række skulpturer og malerier, som Goltzius derpå omsatte til kobberstik.

Fra 1597 arbejdede Gaspare Celio for Jesuiter-Ordenen med udsmykning af flere kirker.

I 1602 drog Gaspare til Parma for at arbejde for Fyrst Ranuccio Farnese, men omkring 1607 var han tilbage i Rom, hvor han blev medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca og i 1609 formand for samme.

I 1620 forfattede Celio værket Memoria delli nomi dell'artefici delle pitture che sono in alcune chiese, facciate e palazzi di Roma. Det blev dog først udgivet i Napoli i 1638.

Af Gaspare Celio's værker i Rom kender vi:

Udsmykning af Cappella della Passione i Kirken Santissimo Nome di Gesù (1597).

I Kirken San Vitale: Giovambattista Fiammeri menes at have leveret forlægget til de fresker, som måske blev udført af Gaspare Celio i den gamle kirkes portico. Portico'en står stadig, men freskerne er desværre forsvundet. Vi kender dem dog fra L. Richeome' s bog "La peinture spirituelle...", hvor de både er beskrevet og gengivet, det drejede sig her i portico'en om alle slags torturinstrumenter.

Maleriet La Madonna del Carmine i Kirken Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle (ca.1605). Det var tidligere at se på højalteret, men findes idag i et kapel på første sal.

I Palazzo Mattei di Giove malerierne: "Il Passaggio del Mar Rosso" ("Vandringen gennem Det Røde Hav") (1607), "La Caduta dei Giganti" ("Giganternes fald") (1608) og "Padre Eterno" ("Gud Fader") i loftskuplen i Cappella Piccola (1615).

Et maleri i Galleria Borghese: Furius Camillus i kamp (1610-1612).

Maleriet I Miracoli di San Domenico i Cappella Caffarelli i Kirken Santa Maria sopra Minerva.

Mange af Gaspare Celio's malerier findes ikke mere. Flere af dem fandt ikke nåde for bestillernes øjne, da de så det færdige resultat, og blev derfor aldrig ophængt på de steder, hvortil de var bestilt.

Det gælder f.eks. malerierne "Argus og Merkur", som blev udført i 1602-1604 til Palazzo del Giardino i Ferrara. Fyrst Ranuccio Farnese brød sig imidlertid ikke om maleriet og det blev fjernet.

Maleri til højalteret i Kirken San Carlo ai Catinari, som blev udført i 1614 men fjernet, da bestillerne ikke syntes om det.

Udsmykning i dåbskapellet Battistero i Peterskirken, udført i 1627. Heller ikke disse malerier var bestillerne tilfredse med og de blev fjernet. En skitse i forbindelse med dette arbejde kan idag ses i Galleria degli Uffizi i Firenze.

Det var Kardinal Domenico Ginnasi fra Castel Bolognese, som omkring 1620 havde anbefalet Celio til udsmykningen i Peterskirken. Samtidig havde Kardinalen ansat kunstneren som lærer for sin unge niece Caterina Ginnasi, som ønskede at blive malerinde. Efter små 10 år skete der imidlertid et brud mellem Kardinalen og Gaspare Celio, måske på grund af den skuffende udsmykning? I hvert fald holdt Celio op med at være Caterina's vejleder omkring 1630 og maleren Giovanni Lanfranco blev i stedet Ginnasi-familiens "huskunstner".

Gaspare Celio døde i Rom den 24.11.1640. Han ligger begravet i Kirken Santa Maria del Popolo, hvor der på hans gravmæle er indsat et ovalt oliemaleri af Francesco Ragusa med et portræt af den afdøde.