Den hellige Domenicus, stifteren af Dominikaner-ordenen, blev født i Calaruega i 1170 i den castillanske familie Guzman.

Da han var ca. 25 år, blev han præst ved kathedralen i Osma, i 1206 blev hans biskop Diego uofficiel leder af en pavelig mission mod de kætterske Albigensere i Languedoc og Domenico valgtes til at ledsage ham under den fattige og enkelt anlagte missionsrejse, hvor de startede omhyggeligt forberedte diskussioner med de kættere, de mødte.

Biskop Diego døde i 1207 samtidig med at den pavelige legat Peter de Castenau, hvis metoder var meget anderledes end Diego og Domenico's, blev myrdet af Albigenserne og Pave Innocens III startede nu en militærkampagne mod deres leder Grev Raymond de Toulouse.

Under 4 års blodig borgerkrig fortsatte Domenico og hans få følgesvende deres mission med at omvende Albigenserne ved at tale til både deres hjerte og deres fornuft.

I 1215 nedsatte Domenico sit hovedkvarter i Toulouse og begyndte nu at overveje at stifte en orden af præster, som fra klostre, hvor der praktiseredes regler om fattigdom og bøn, skulle gå aktivt i gang med at bede og undervise overalt.

I Rom blev denne plan godkendt af Pave Honorius III i 1216 og i 1217 sendte Domenico 11 munke til Universitetet i Paris og til Spanien. Han grundlagde også flere klostre rundt om i Italien og i Oxford og rejste selv rundt overalt for at overvåge den voksende orden.

Han ønskede også, at kvinder skulle være med i dette arbejde, og oprettede et nonnekloster ved kirken San Sisto Vecchio i Rom.

Han boede under sin ophold i Rom i Chiostro della Santa Sabina på Aventin, hvor han også plantede et endnu blomstrende appelsintræ, som han havde bragt med sig fra Spanien

Dominikaner-Ordenen fik stor indflydelse i Europa i den senere middelalder og er nu udbredt over hele verden.

San Domenico døde i det kloster, han havde stiftet i Bologna, i 1221.

Hans helgendag er den 4. August.

- Læs mere om de mange legender, der fortælles om San Domenico -