ANNAS ROM GUIDE
Aureliano Milani - italiensk maler

1675-1749


Aureliano Milani blev født i Bologna i 1675 som nevø af maleren Giulio Cesare Milani, som også kom til at undervise den unge Aureliano. Sin senere uddannelse fik han af Pasinelli og Cesare Gennari.

På et tidspunkt før 1716 kom Aureliano Milani til Rom, hvor han virkede i mange år. Her deltog han blandt andet i udsmykningen af den renoverede Kirke Santa Maria Maggiore under arkitekten Ferdinando Fuga i 1742.

Aureliano Milani døde i 1749 i Bologna.

Af Aureliano Milani's værker i Rom kan nævnes:

i Kirken San Marcello al Corso, femte kapel i højre side: San Pellegrino Laziosi.

i Kirken Santa Maria Maddalena: fresko i apsis med motivet "La predicazione di Cristo alle turbe" ("Kristus prædiker for masserne"). Den er malet i 1732.

i Kirken Santa Maria Maggiore, mellem vinduerne i højre side af Kirkens hovedskib, over buen ind til Cappella Sistina: "Nascita della Vergina" ("Maria's Fødsel") (Fresko nr.3). Det er den eneste fresko i serien, der er malet på dette sene tidspunkt under restaureringen, som arkitekten Ferdinando Fuga stod for i 1742. Den erstattede da en tidligere fresko af Andrea Lilio.

i Kirken Santi Bartolomeo ed Alesandro dei Bergamaschi, hvor han malede Johannes Døberens halshugning.

i Kirken Santi Giovanni e Paolo:
--- 2. og 3. alter i venstre side: altertavler med motiverne "I Dodici Martiri Scillitani" og "S. Giuseppe".
--- 2. alter til højre er indviet til kirkens stifter og har en altertavle fra 1716 med maleriet "San Pammachio".
--- i forkammeret til sakristiet: et stort maleri fra 1716 med motivet: "San Francesco di Sales, Vincenzo de Paoli e Giovanna Francesca de Chantal".

 

 


Litteratur om Aureliano Milani:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
ArtCyclopedia: Aureliano Milani.
Wikipedia: Aureliano Milani (engelsk tekst).



Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 16.8.2010