Kirken Santa Maria Maggiore er fuld af mosaikker. Forhallen, Apsisrundingen, Triumfbuen har alle deres gamle og spændende mosaikker. Men også Kirkens hovedskib rummer en række interessante mosaikker, der danner en lang frise under vinduerne og under de malerier, der er mellem disse. Hele vejen over rækkerne af de ialt 40 søjler med joniske kapitæler, der også bærer en smallere mosaikfrise fra det 5.århundrede, fra Kirkens indgangsvæg og op til Triumfbuen, er der idag 36 mosaikbilleder i hver sin stukramme. Desuden er der 2 tilsvarende på Kirkens indgangsvæg. De var oprindelig indsat i små "tempelrammer" med snoede stuksøjler på hver side og et trekantet gavlfelt ovenover. De stammer fra perioden 432-440 under Pave Sixtus III. Dog er flere af dem blevet voldsomt restaurerede i tidens løb, nogle endog erstattet af malede kopier.

Mosaikkerne har motiver fra Det Gamle Testamente og en gennemgang af dem bør begynde fra Kirkens øverste del, ved Triumfbuen, og med den frise som, hvis man så står med ryggen til Apsis og kigger ned mod indgangsvæggen, ligger til højre for beskueren (altså den venstre side fra den, der står ved indgangen og kigger op i Kirkerummet).

Over hver anden mosaik, er der mellem vinduerne en række fresker med scener fra Maria's liv. De blev malet i 1593 efter ønske af Kardinal Domenico Pinelli, da hvert andet vindue blev tilmuret. Enkelte af freskerne er dog senere blevet erstattet af nyere fresker. I gennemgangen nedenfor beskrives disse fresker lige efter beskrivelsen af den mosaik, der sidder nedenunder. Men egentlig burde de have en gennemgang for sig, da freskofortællingens kronologi er modsat mosaikkernes. Den starter i den modsatte side, altså øverst ved Triumfbuen i Kirkens højre side (set fra indgangen). Jeg har nummereret freskerne kronologisk fra 24 til 1!

Bibelcitaterne stammer fra Bibelbog for Skole og Hjem. 3. Oplag. København, Pios Boghandel/Povl Branner, 1915. og fra Bibelselskabets Bibelen online.

Den første mosaik (M1) forestiller Abraham og Melkisedek (se foto til højre!).

Melkisedek var en præstekonge i Jerusalem og det fortælles, at han kom Abraham i møde efter dennes sejr over fire konger, og velsignede ham i Gud den Allerhøjestes navn og modtog tiende af ham, et tegn på, at Abraham anerkendte ham som sin overmand. (Lisbet & Mogens Müller: Politikens Bibelleksikon, side 211). På mosaikken ser man, hvorledes Melkisedek byder Abraham brød og vin.

" Og Melkisedek, Konge af Salem, kom med Brød og Vin; han var Præst for den højeste Gud. Og han velsignede ham, og sagde: "Velsignet være Abram for den højeste Gud, Himlens og Jordens Skaber. Og lovet være den højeste Gud, som gav dine Fjender i din Haand". Og Abram gav ham Tiende af alt." (1.Mosebog 14,14-20).

Bemærk Kristus øverst i billedet, der viser at scenen skal ses som en forløber for Nadveren.

Fresken ovenover (der kronologisk er den sidste i rækken: nr.24) forestiller Maria's Kroning ("Incoronazione di Maria"). Den er udført i 1593 af Giovanni Battista Ricci og teksten over rammen lyder: "Posuit diadema regni in capite eius" ("Han satte rigets diadem på hendes hovede").

Den anden mosaik (M2) viser to scener. Øverst viser Gud sig for Abraham i Mamre. Nedenunder befaler Abraham Sara at bage 3 brød og give dem til 3 mænd.

"Siden aabenbarede Herren sig for ham (Abraham) i Mamre Lund, da han sad i Teltdøren i Middagsheden. Da han saa op, fik han Øje paa tre Mænd, der stod foran ham...." (1.Mosebog 18,1-5).

"Da skyndte Abraham sig hen til Sara i Teltet og sagde: "Tag hurtigt tre Maal Mel, ælt det og bag Kager"".... (1.Mosebog 18,6-7).

Den tredie mosaik (M3) viser ligeledes to scener. Øverst scenen hvor Abraham og Lot skilles og nedenunder ses 2 hyrder med deres hjorde.

"Men Landet tillod ikke, at de boede sammen; thi deres Ejendom var for stor til, at de begge kunde være sammen. Og der opstod Trætte mellem Abrams og Lots Hyrder. Da sagde Abram til Lot: "Kære, lad der ikke være Trætte mellem mig og dig, mellem mine og dine Hyrder; thi vi er jo Frænder. Hele Landet staar jo aabent for dig; skil dig hellere fra mig! Gaar du til venstre, saa gaar jeg til højre, og gaar du til højre, saa gaar jeg til venstre" (1.Mosebog 13,5-9 og 11).

Fresken ovenover (nr.23) forestiller Maria's Himmelfart ("Assunzione"). Den er malet i 1593 af Giovanni Battista Ricci og teksten over rammen lyder: "De deserto innixa Dilecto, deliciis affluens" ("Fra ørkenen, lænende sig til sin elskede, strømmende over med fryd") (Højsangen).

De følgende (M4-6) oprindelige mosaikker blev ødelagt, da man i 1611 byggede den store bue, som bryder frisen og fører ind til det bag venstre sideskib liggende Cappella Paolina. Og der var ingen, der bekymrede sig om at aftegne eller beskrive de scener, der derved forsvandt. Man har forsøgsvis fremstillet nogle scener, der kunne have været relevante: Ødelæggelsen af Sodoma, Lots flugt med sin familie (1.Mosebog, 13 og 19) og Isaks bryllup med Rebekka (1.Mosebog, 24).

Over buen har Baldassarre Croce i 1614 malet fresken (nr.22): "Morte di Maria" ("Maria's Død") eller "Dormitio Mariae" ("Maria's hensoven", da Jomfru Maria i sin guddommelige skikkelse ikke kunne dø, men blot sov hen, indtil hun blev løftet til Himmels af sin søn).

Den syvende mosaik (M7) viser to scener. Øverst Isak der velsigner Jakob og nederst Esau der kommer hjem med jagtudbyttet til Isak.

"Da Isak var bleven gammel, og hans Øjne var blevne sløve, saa han ikke kunne se, kaldte han engang paa sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: "Du ser, jeg er bleven gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. Saa tag nu dit Kogger og din Bue, gaa ud paa Marken og jag noget Vildt; og lav mig en god ret Mad efter min Smag, og kom herind med den, at jeg kan spise, for at min Sjæl kan velsigne dig, førend jeg dør". Men Rebekka havde lyttet, da Isak talte til sin Søn Esau. ...Rebekka sagde nu til sin Søn Jakob: "Jeg hørte din Fader tale til din Broder Esau.... Saa adlyd mit Raad, min Søn! og gør som jeg byder dig. Gaa ud til Hjorden og hent mig der to gode Gedekid, saa vil jeg tilberede din Fader en god Ret af dem efter hans Smag. Og den skal du bringe til din Fader, at han kan spise den og velsigne dig, inden han dør". ..... Derpaa tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Stadsklæder... og gav sin yngste Søn Jakob dem paa. Og Skindene af Gedekiddene gav hun ham paa Hænderne og om Halsen. Og hun gav sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde lavet. ... Saa gik han ind til sin fader ....og da han havde følt paa ham, sagde han: "Røsten er Jakobs, men Hænderne er Esaus". Og han kendte ham ikke; thi hans Hænder var laadne som hans Broder Esaus; og han velsignede ham....

Næppe var Jakob gaaet ud fra sin Fader, før hans Broder Esau kom hjem fra sin jagt. Han lavede ogsaa en god Ret Mad, (og) gik ind til sin Fader med den... Da sagde Isak til ham: "Hvem er du?" Han svarede: "Jeg er Esau, din ældste Søn". Da blev Isak aldeles forfærdet og sagde: "Hvem var da han, som før bragte mig noget Vildt ... Og jeg spiste af det ... og velsignede ham; og han beholder Velsignelsen". ... Da sagde Isak til ham (Esau): "Fjernt fra Jordens Fedme skal din Bolig være, og uden Himlens Dug fra oven. Ved dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene...." (1.Mosebog 27,1-42).

Fresken ovenover (nr.21) forestiller Pinsen ("Pentecoste"). Den er malet i 1593 af Giovanni Battista Ricci og teksten over rammen lyder: "Spiritus Domini replevit terram" ("Guds Ånd fyldte Jorden").

"Og da Pinsefestens Dag kom, var de alle samlede paa samme Sted. Og med eet kom der en Lyd fra Himlen som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem Tunger ligesom af Ild, som delte sig og satte sig paa hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale med andre Tungemaal, efter hvad den gav dem at udsige" (Apostlenes Gerninger 2,1).

Den ottende "mosaik" (M8) er faktisk ikke en mosaik, men en fresko og en rekonstruktion fra det 16.århundrede, der viser Jakobs drøm. Det vides ikke om rekonstruktionen har fulgt det oprindelige motiv. Den blev malet efter ønske af Kardinal Pinelli i 1593.

"Saa drog Jakob bort fra Beershaba paa Vej til Haran. Og han kom til et (helligt) Sted og overnattede der, da Solen var gaaet ned; og han tog en af Stenene paa Stedet og lagde den under sit Hoved, og lagde sig saa til at sove der. Da drømte han, at der paa Jorden stod en Stige, hvis Top naaede til Himlen, og Guds Engle steg op og ned ad den. Og Herren stod for ham og sagde: "Jeg er Herren, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Det Land, som du ligger paa, vil jeg give dig og dit Afkom. Og dit Afkom skal være som Jordens Støv, og du skal udbrede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og ved dig og ved dit Afkom skal alle Jordens Slægter velsignes. Se, jeg er med dig og vil bevare dig, hvor du end drager hen, og jeg vil føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke svigte dig, men fuldbyrde alt, hvad jeg har sagt dig," (1.Mosebog 28,10-15).

Den niende mosaik (M9) viser igen to scener. Foroven Rachel der fortæller sin fader Laban om Jakobs ankomst. Nederst: Laban omfavner og kysser Jakob og fører ham til sit hus.

"Medens han nu stod og talte med dem, var Rachel imidlertid kommen med sin Faders Faar, som hun vogtede. Saa snart Jakob saa sin Morbroder Labans Datter og hans Faar, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndaabningen og vandede sin Morbroder Labans Faar. Og Jakob kyssede Rachel og brast i Graad. Saa fortalte Jakob Rachel, at han var hendes Faders Frænde og Søn af Rebekka; og hun skyndte sig hjem og fortalte sin Fader det. Da Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham til sit Hus" (1.Mosebog 29,9-14).

Fresken ovenover (nr.20) forestiller Kristi Himmelfart ("Ascensione"). Den er malet i 1593 af Giovanni Battista Ricci og teksten over rammen lyder: "Ascendens in altum, captivam duxit captivitatem" ("Da han opfor til det Høje, bortførte han fanger").

"Og han førte dem ud imod Betania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem; og det skete, idet han velsignede dem, da skiltes han fra dem og optoges til Himlen. Og de tilbad ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde, og de var stedse i Templet og lovede og priste Gud" (Lukas Evangeliet 24,50-53).

"Derfor hedder det: 'Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver" (Paulus: Brevet til Eferserne 4,8).

Den tiende mosaik (M10) har også to scener. Øverst er det Jakob der anholder om Rachels hånd. Den nederste mosaik er ødelagt, men kendes fra en tegning fra 1640 af Marco Tullio Montagna. Motivet var sandsynligvis Jakob der tilbyder Laban at arbejde for ham.

"Da Jakob havde opholdt sig hos Laban en Maanedstid, sagde denne til ham: "Du er jo dog min Slægtning; skulde du tjene mig uden Vederlag? Sig mig, hvad vil du have i Løn?" Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rachel. Og Lea havde grimme Øjne; men Rachel var dejlig af Skikkelse og skøn at skue; og Jakob elskede Rachel; saa sagde han: "Jeg vil tjene dig i syv Aar for din yngste Datter Rachel". Laban svarede: "Jeg vil hellere give hende til dig end til en fremmed; bliv hos mig!". Saa tjente Jakob for Rachel syv Aar, og de forekom ham at være nogle faa Dage, fordi han havde Kærlighed til hende" (1.Mosebog 29,18-21).

Den elvte mosaik (M11) har to scener, hvor den øverste viser Jakob der atter anholder om Rachels hånd. Nederst ses brylluppet.

Da sagde Jakob til Laban: "Giv mig nu min Hustru, thi min Tid er udløben". Saa indbød Laban alle Stedets Folk og gjorde et Gilde. Men om Aftenen tog han sin Datter Lea og førte hende ind til ham. Næste Morgen, da han saa, at det var Lea, sagde han til Laban: "Hvorfor har du handlet saaledes imod mig? Har jeg ikke tjent dig for Rachel? Hvorfor har du bedraget mig?". Laban svarede: "Det er ikke Skik hos os at gifte den yngste bort før den ældste. Men vent nu Bryllupsugen ud, saa vil vi ogsaa give dig hende som Løn, hvis du vil tjene hos mig syv Aar til". Det gik Jakob ind paa, og da Ugen var gaaet, gav Laban ham sin Datter Rachel til Hustru. Og Jakob elskede Rachel mere end Lea; og han tjente hos Laban syv Aar til." (1.Mosebog 29,21-30).

Fresken ovenover (nr.19) forestiller Genopstandelsen ("Resurrezione"). Den er malet i 1593 af Andrea Lilio og teksten over rammen lyder: "Mors ultra non erit" ("og Døden skal ikke være mere").

"Og jeg saa en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere til. Og jeg saa den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himlen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom. Og jeg hørte en høj Røst sige fra Tronen: "Se, Guds Bolig er hos Menneskene, og han vil bo hos dem; og de skal være hans Folk, og Gud selv vil være hos dem og være deres Gud; og han vil aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine, thi det forrige er forsvundet". (Johannes Åbenbaring 21,4).

Den tolvte mosaik (M12) viser ligeledes to scener. Øverst ses aftalen mellem Laban og Jakob. Nederst: hjorden deles.

"Da Rachel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: "Lad mig tage herfra, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land. Giv mig mine Hustruer og mine Børn, som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig." Da sagde Laban til ham: "Herren har velsignet mig for din Skyld. Bestem selv din Løn, saa vil jeg give dig den". Jakob svarede da: "Jeg vil i Dag gaa igennem din Hjord og udskille af den alle spættede og spraglede Dyr, alle sorte blandt Faarene, og hvad der er spraglet og spættet blandt Gederne. Det skal være min Løn." -Deraf blev Jakaob overmaade rig, saa at han fik mange Faar og Trælkvinder og Trælle og Kameler og Æsler." (1.Mosebog 30,25-45).

Den trettende mosaik (M13) viser i den øverste scene Jakob der af Gud får besked på at rejse hjem. Nederst giver han sine hustruer besked om afrejsen.

"Da sagde Heren til Jakob: "Vend tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, saa vil jeg være med dig". Da sendte Jakob Bud efter Rachel og Lea og lod dem kalde ud paa Marken til sin Hjord. Og han sagde til dem: "jeg kan se paa jeres Faders Ansigt, at han er anderledes sindet imod mig, end han hidtil har været; men min faders Gud har været med mig. Og I ved selv, at jeg har tjent jeres Fader med alle mine Kræfter; men jeres Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti Gange; dog har Gud ikke tilladt ham at tilføje mig nogen Skade." Saa gjorde Jakob sig rede og satte sine Børn og sine Hustruer paa Kamelerne, og han førte alt sit Kvæg bort og al sin Ejendom, som han havde erhvervet, for at komme til sin Fader Isak i Kanaan. Men Laban var gaaet bort for at klippe sine Faar, og Jakob røbede ikke for ham, at han flygtede bort" (1.Mosebog 31,1-21).

Fresken ovenover (nr.18) forestiller Nedtagelsen af Korset ("Deposizione"). Den er malet i 1593 af Baldassarre Croce og teksten over rammen lyder: ""Attendite et videte si est dolor sicut dolor meus" ("Giv agt og se om der gives en smerte som min").

"I, der passerer forbi - ynkes I ikke over synet? Findes der mon en smerte som min - en lidelse større end den, som Herren i sin vrede har sendt over mig?" (Klagesangene 1,12).

Den fjortende "mosaik" (M14) er blevet ødelagt og erstattet af en fresko i det 16.århundrede. Motivet er Jakob, der af sine sønner modtager Josefs blodbestænkte tøj, efter at de har solgt ham til ægyptiske handelsmænd. Handlingen er et brud med kronologien i den øvrige historie, der i M15 fortsætter fortællingen fra M13.

"... Da kom der nogle Købmænd forbi, og saa trak de (Brødrene) Josef op af Brønden og solgte ham til dem; og de førte Josef til Ægypten. ... Saa tog de Josefs Kjortel, slagtede en Gedebuk og dyppede Kjortlen i Blodet; og de bragte den til deres Fader og sagde: "Denne har vi fundet. Se efter, om det er din Søns Kjortel eller ej". Da han havde set paa den, sagde han: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er reven ihjel!". Og Jakob sønderrev sine Klæder og lagde Sæk om sin Lænd og sørgede over sin Søn i mange Dage. Og skønt alle hans Sønner og Døtre søgte at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Med Sorg vil jeg stige ned i Dødsriget til min Søn." (1.Mosebog 37,18-35).

Den femtende mosaik (M15) er også en del ødelagt. Den viser to scener, men den nederste er næsten fuldstændigt skadet og kan ikke tydes. Motivet kendes dog fra en tegning, som Marco Tullio Montagna udførte i 1640. Den har muligvis vist Jakobs møde med Esau. Den øverste viser i venstre side: Jakob sender bud til Esau, der venter ved byporten sammen med nogle soldater. Og i højre side: budbringerne aflægger rapport til Jakob.

"Das Jakob løftede sit Blik, saa han Esau komme med 400 Mænd. Og Esau løb ham i Møde, omfavnede ham, faldt ham om Halsen og kyssede ham, og de græd. Og han sagde: "Hvad har du i Sinde med hele den store Flok, som jeg mødte?" Jakob svarede: "At finde Naade for min Herres Øjne." Esau sagde: " Jeg har nok, Broder, behold du, hvad dit er!" Men Jakob svarede: "Nej, kære! hvis jeg har fundet Naade hos dig, saa tag min Gave. Gud har været naadig imod mig, og jeg har fuldt op." Saaledes nødte han ham, indtil han tog det. Saa drog Esau samme Dag tilbage til Seïr." (1. Mosebog 33,1-16).

Fresken ovenover (nr. 17) forestiller Jorsfæstelsen ("Crocifissione"). Den er malet i 1593 af Baldassarre Croce og teksten over rammen lyder: "Mulier, ecce filius tuus" ("Kvinde, dette er din søn").

"Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas' Hustru, og Maria Magdalene. Da nu Jesus saa sin Moder og ved hendes Side den Discipel, han elskede, sagde han til sin Moder: "Kvinde, se, det er din Søn". Derefter siger han til Discipelen: "Se, det er din Moder." Og fra den Stund tog Discipelen hende hjem med sig." (Johannes-Evangeliet 19,25-27).

Den sekstende "mosaik" (M16) er også erstattet af et maleri i slutningen af det 16.århundrede. Det viser forberedelserne til Isaks ofring. Her er det helt sikkert, at rekonstruktionen ikke har fulgt den oprindelige mosaik, da handlingen her ligger langt foran den øvrige fortælling.

"Siden prøvede Gud Abraham og sagde til ham: "Abraham!" ... "Tag nu din Søn, din eneste, som du har kær, Isak, og gaa til Moria Land og ofre ham der som et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil vise dig." Saa stod Abraham aarle op næste Morgen og sadlede sit Æsel og tog to af sine Karle og sin Søn Isak med sig; og han kløvede Ved til Brændofret, brød op og drog til det Sted, som Gud havde talt til ham om. ... Da sagde Abraham til sine Karle: "Bliv I her med Æslet, medens jeg og Drengen gaar derhen og tilbeder; saa vil vi komme tilbage til Jer igen." Saa tog Abraham Veddet til Brændofret og lagde paa sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Kniven, og de gik afsted med hinanden. Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!". Han svarede: "Ja, min Søn!" Og Isak sagde: "Se, her er Ilden og Veddet, men hvor er Lammet til Brændoffer?". Abraham sagde: "Gud vil selv udse sig Lammet til Brændoffer, min Søn!" Og de gik videre med hinanden. Da de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham et Alter der og lagde Veddet til Rette; og han bandt sin Søn Isak og lagde ham paa Alteret oven paa Veddet, og Abraham udstrakte sin Haand og greb Kniven for at slagte sin Søn. Da raabte Herrens Engel til ham fra Himlen: "Abraham! Abraham!" og han sagde: "Her er jeg". Engelen sagde: "Læg ikke Haand paa Drengen, og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud, siden du ikke vil nægte mig din eneste Søn." (1. Mosebog 22,1-15).

Den syttende mosaik (M17) består igen af to scener - og her er vi tilbage i den kronologiske fortælling. Øverst: Jakob køber et stykke jord. Nederst: Jakob får besked om datteren Dina's bortførelse.

"Men Jakob og hans følge satte kursen mod Sukkot. Der indrettede han en permanent lejrplads til sig selv, og han lavede folde til dyrene. Derfor kaldes stedet Sukkot, (det betyder "hytter"). Efter den lange tur fra Mesopotamien ankom Jakob sikkert til byen Sikem i Kana'ans land; og han slog lejr på marken uden for byen. For 100 sølvstykker købte han marken af Hamors, Sikems fars, sønner; og han rejste et alter, som han kaldte El-Elohe-Israel (det betyder "alteret for Israels Gud")". (1. Mosebog 33,17-20).

"En dag var Leas og Jakobs datter Dina på vej over til nogle nabopiger. Sikem, der var en søn af hivvitten kong Hamor, fik da øje på hende og voldtog hende. Imidlertid blev han dybt forelsket i hende og forsøgte bagefter at vinde hendes kærlighed. Han sagde endda til sin far: "Den pige vil jeg giftes med! Hjælp mig med at få hende!" Jakob hørte snart, hvad der var sket; men han besluttede at vente med at foretage sig noget, til hans sønner kom hjem fra marken." (1.Mosebog 34,1-5).

Fresken ovenover (nr.16) forestiller Vejen til Golgatha ("Andata al Calvario"). Den er malet af Ferraù Fenzoni i 1593 og teksten over rammen lyder: "Nolite flere super me" ("Græd ikke over mig").

"Og da de førte ham bort, tog de fat paa en Mand ved Navn Simon, fra Kyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det efter Jesus. Og en stor Mængde af Folket fulgte ham og ligeledes mange Kvinder, som jamrede sig og græd over ham. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græd ikke over mig, men græd over eder selv og over eders Børn!" (Lukas-Evangeliet 23, 26-29).

Den attende mosaik (M18) har også to scener. Øverst ses Hamor og hans søn Sikem, der anholder Jakob om datteren Dina's hånd. Nederst vender Jakobs sønner hjem fra marken. Scenerne tolkes også således: Jakobs sønner diskuterer med Hamor og Sikem. Og: Hamor og Sikem overtaler deres undersåtter til at lade sig omskære.

"Sikems far Hamar opsøgte i mellemtiden Jakob for at tale sin søns sag; men i det samme kom Jakobs sønner hjem fra marken. Da de hørte, hvad der var sket, blev de chokerede, og de blev rasende på Sikem, der havde voldtaget deres søster og derved bragt skam over hende og hele Israels hus. Hamor fremkom nu med sit ærinde. "Min søn Sikem er forelsket i din datter," sagde han til Jakob. "Lad ham gifte sig med hende!" Så tilføjede han: "I øvrigt vil jeg indbyde dig og dine folk til at slå jer ned her iblandt os, så jeres døtre kan gifte sig med vore sønner, og vore døtre med jeres sønner. I må slå jer ned, hvor I har lyst, og færdes frit iblandt os og blive velstående folk!" (1.Mosebog 34,6-10).

Den nittende "mosaik" (M19) er atter erstattet af en fresko fra det 16.århundrede. Den gentager mosaikkens mønster med at vise to scener, øverst Elisa der slår med Elias kappe på Jordanflodens vand, så det skiller sig. - Nederst ses en scene med Elisa, der gør dårligt vand sundt i en brønd i Jericho. Den er malet i 1593 efter ønske af Kardinal Pinelli.

"Derefter tog han (Elisa) Elias Kappe, som var falden af ham, og vendte sig om og traadte hen til Jordans Bred. Og han tog Elias Kappe og slog paa Vandet og raabte: "Hvor er Herren, Elias Gud? Hvor er han?" Og da han slog paa Vandet, skiltes det ad til begge sider, og Elisa gik over." (2den Kongernes Bog 2,13).

"Mændene i byen sagde til Elisa: "Byen ligger dejligt, som du selv ser, herre, men vandet er usundt og egnen plaget af aborter." Han sagde: "Hent mig en ny skål, og kom salt i den!" Da de havde gjort det, gik han ud til kilden, kastede saltet i den og sagde: "Dette siger Herren: Jeg gør dette vand sundt; det skal ikke mere volde død eller abort." Vandet blev sundt, og det er det den dag i dag efter det ord, Elisa havde talt." (2den Kongernes Bog 2,19-22).

Fresken ovenover (nr.15) forestiller Brylluppet i Kana ("Nozze di Cana"). Det er malet i 1593 af Giovanni Battista Ricci og teksten over rammen lyder: "Vinum non habent" ("De har ikke vin").

"Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer."Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu." Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham." (Johannes-Evangeliet 2,1-11).

Den tyvende "mosaik" (M20) er også erstattet af en fresko fra 1593. Hvorvidt den følger temaet i den originale mosaik, vides ikke, da man ikke kender dennes udseende. Men motivet bryder endnu en gang med fortællingens kronologi. Maleriet forestiller Daniel i Løvekulen.

"Så befalede kongen, at de skulle hente Daniel og kaste ham i løvekulen. Men kongen sagde til Daniel: "Måtte din Gud, som du uophørligt dyrker, redde dig!" En sten blev bragt hen og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen og med sine stormænds seglring, så der ikke kunne ske nogen ændring i Daniels situation. Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte natten fastende, sendte ikke bud efter nogen medhustru og kunne ikke sove. Tidligt om morgenen, ved daggry, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen, og da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret på Daniel. Kongen sagde til ham: "Daniel, den levende Guds tjener, har din Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?" Da svarede Daniel kongen: "Kongen leve evigt! Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt mig uskyldig. Heller ikke mod dig, konge, har jeg forbrudt mig." Kongen blev meget glad og befalede, at Daniel skulle løftes op af kulen. Og da Daniel var blevet løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud." (Daniels Bog 6, 17-24).

Den enogtyvende "mosaik" (M21), der er den sidste mosaik på sidevæggen, er som de forrige erstattet af en fresko fra 1593. Hvorvidt den følger temaet i den originale mosaik, vides ikke, da man ikke kender dennes udseende. Maleriet er opdelt i tre scener, to foroven og en forneden. Øverst ses til venstre nogle kvinder i bøn og til højre nogle personer der dræbes. Nederst føres den blindede Kong Sidkija (eller Sidkia, på italiensk: Sedecia) som fange til Babylon.

"Og de henrettede Sidkias Sønner for hans Øjne, men paa Sidkia selv lod han (Babels Konge i Ribla) Øjnene stikke ud, og han bandt ham med Malmlænker, og de førte ham til Babel." (2.Kongernes Bog 25,7).

Fresken ovenover (nr.14) forestiller Jesus, Maria og Josef, der vender hjem fra Templet ("Gesù, Maria e Giuseppe ritornano dal Tempio"). Den er malet i 1593 af Ventura Salimbeni og teksten over rammen lyder: "Fili, quid fecisti nobis sic?" ("Barn! hvorfor gjorde du dette imod os?").

"Og hans Forældre drog hvert Aar til Jerusalem til Paaskefesten. Og da han var tolv Aar gammel, drog de derop, som det var Skik paa Højtiden; og da de havde tilendebragt Festdagene der, og de vendte hjem igen, blev Barnet Jesus tilbage i Jerusalem, uden at hans Forældre lagde Mærke dertil. Men da de tænkte, at han var i Karavanen, saa drog de en Dagsrejse frem, og gav sig først da til at lede efter ham blandt Slægt og Venner; og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham.
Efter tre Dages Forløb fandt de ham da i Templet; der sad han midt iblandt Lærerne og hørte paa dem og spurgte dem, og alle, som hørte ham, var ude af sig selv af Forundring over hans Forstand og hans Svar. Og da de saa ham, blev de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: "Barn! hvorfor gjorde du dette imod os? Se, din fader og jeg har ledt efter dig med Smerte." Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg maa være i min Faders Hus?" Men de forstod ikke det Ord, han talte til dem. Og han drog ned med dem og kom til Nazaret og var dem lydig. Og hans Moder gemte alt dette i sit Hjerte." (Lukas-Evangeliet 2,41-51).

Den toogtyvende "mosaik" (M22) sidder på Kirkens indgangsvæg over den venstre dør og er ligeledes gået tabt i sin oprindelige form og erstattet af en fresko, der forestiller Jakob der slås med Englen. (se foto til højre!).

".... Men Jakob blev alene tilbage. Og en Mand brødes med ham, indtil det dagedes. Og da han saa, at han ikke kunde faa Magt med ham, slog han ham på Hofteskaalen. Og Jakobs Hofteskaal gik af Led. Da sagde han: "Lad mig slippe, thi det dages!" Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, før du har velsignet mig". Da spurgte han: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob". Da sagde han: "Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel, thi du har kæmpet med Gud og med Mennesker og vundet Sejr"......" (1.Mosebog 32,23-30).

Fresken ovenover (nr.13) forestiller et hvil på Flugten til Ægypten ("Riposo in Egitto"). Den er malet i 1593 af Ferraù Fenzoni og teksten over rammen lyder: "Ex Aegypto vocavi Filium meum" ("Fra Ægypten kaldte jeg min Søn"). Motivet repræsenterer selve opholdet i Ægypten.

"... og der (i Ægypten) blev han (Josef med Maria og Jesus) til Herodes' Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn". (Matthæus-Evangeliet 2,15).

Efter således at være vandret fra Kirkens Triumbue og ned mod Hovedindgangen under mosaikkerne og freskerne i Kirkens venstre side, er det nødvendigt at tage turen op igennem Skibet til Triumfbuen igen for her at starte gennemgangen af billederne i Kirkens højre side.

Den treogtyvende "mosaik" (M23) findes lige ved Triumbuen. Den oprindelige mosaik er gået tabt og erstattet af et maleri, der forestiller en martyrkroning. Der skal ifølge Andaloro (Andaloro, Maria: Die Kirchen Roms Mainz am Rhein, Verlag Philipp von Zabern, 2008) ikke findes nogen dokumentation for det oprindelige indhold, men Pustka (Pustka, Josef: Basilica di Santa Maria Maggiore. D.EDI.T., 1997.) forestiller sig, at der har været to scener med motiverne Moses på Sinaibjerget modtager De Ti Bud. Det ville dog betyde et mærkeligt brud i fortællingens kronologi.

Fresken ovenover (nr.1 - det er her, i denne side, at fresko-fortællingen starter!) forestiller et englekor ("Gloria angelica"). Den er muligvis malet i 1593 af Giovanni Battista Ricci.

Den fireogtyvende mosaik (M24) indeholder to scener. Øverst ses Moses der overgives til Farao's datter og nederst Moses blandt ægyptiske lærde.

"Da han (Moses) var bleven stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og hun antog ham som Søn og kaldte ham Moses; "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet". (2. Mosebog 2,10).

Den femogtyvende mosaik (M25) består også af to scener. Øverst Moses der gifter sig med Sippora, Præsten i Midians datter. Nederst Moses ved den brændende tornebusk. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Moses tog imod tilbudet og blev boende hos manden. Han gav Moses sin datter Sippora til kone, og hun fødte en søn. Moses gav ham navnet Gershom; "for jeg er blevet gæst i et fremmed land," sagde han (2. Mosebog 2,21-22).

"Nu vogtede Moses Faar hos sin Svigerfader Jetro, Præsten i Midian. Engang drev han Faarene hen over Steppen og kom til Guds Bjerg Horeb. Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk; da han saa nærmere til, saa han, at Tornebusken brændte, uden at den fortæredes. Da tænkte Moses: "Jeg vil dog gaa hen og se dette underfulde Syn, hvorfor Tornebusken ikke opbrændes." Da raabte Gud til ham ud fra Tornebusken: "Moses! Moses!" Han svarede: "Ja, her er jeg". Da sagde han: "Kom ikke nærmere hid! Drag skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord"...." (2. Mosebog 3,1-10).

Fresken ovenover (nr.2) forestiller Anna og Joakim og Maria's ubesmittede undfangelse ("I SS. Anna e Gioacchino e l'Immacolata Concezione"). Det er malet i 1593 af Ferraù Fenzoni og teksten over rammen lyder: "Nondum erant abyssi et ego iam concepta eram" ("Der fandtes endnu ingen afgrunde og jeg var allerede undfanget").

" Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg blev født, før strømmene var til, før der var vandrige kilder; da bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, førend han skabte landjorden og markerne
og de første støvkorn i verden" (Ordsprogenes Bog 8, 22ff.)

De følgende (M26-M28) oprindelige mosaikker blev ødelagt, da man byggede den store bue, som bryder frisen og fører ind til det bag højre sideskib liggende Cappella Sistina. Men har dog akvareller fra omkring 1640, der viser motiverne.

Det var i M26 øverst: Moses mødes med sin Broder Aron og nederst: Moses og Aron hos Farao.

M27 øverst: Påskefesten indstiftes og nederst: Det forjættede land.

M28: Drabet på de førstefødte.

Over buen har Aureliano Milani i 1742 malet fresken (nr.3): "Nascita della Vergina" ("Maria's Fødsel"). Det er den eneste fresko i serien, der er malet på dette sene tidspunkt under restaureringen, som arkitekten Ferdinando Fuga stod for. Den erstattede da en tidligere fresko af Andrea Lilio. (se foto til højre!).

Den niogtyvende mosaik (M29) består kun af én samlet scene, der forestiller Israeliterne der går gennem Det Røde Hav. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Og Moses udstrakte sin Haand over Havet, og Herren drev Havet bort ved en stærk Østenvind hele Natten og lagde Havet tørt. Da gik Israeliterne gennem Havet paa det tørre. Og Ægypterne forfulgte dem og satte efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere til midt i Havet. Da sagde Herren til Moses: "Udstræk din Haand over Havet, og Vandene skal falde tilbage over Ægypterne". Saa rakte Moses Haanden ud over Havet. Og Vandet vendte tilbage og overskyllede hele Faraos Hær med Vognene og Rytterne, som var komne efter dem ud i Havet" (2. Mosebog 14,21-31).

Fresken ovenover (nr.4) forestiller den lille Maria, der af sisne forældre føres til Templet ("Presentazione di Maria al Tempio"). Det er malet i 1593 af Baldassarre Croce og teksten over rammen lyder: "Adducetur Virgo in Templum Regis" ("Jomfruen føres til Templet").

Den tredvte mosaik (M30) består af 2 scener, øverst: folket giver ondt af sig mod Moses. Nederst: Israeliterne ernæres af manna og vagtler.

"Da knurrede Israeliterne mod Moses og Aron i Ørkenen og sagde til dem: "Gid vi var døde for Herrens Haand i Ægyptens Land, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte; thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Menighed dø af Hunger". Da sagde Herren til Moses: "Se, jeg vil lade Føde regne ned til jer fra Himlen; saa skal Folket ud at samle, hvad de behøver for hver Dag, for at jeg kan prøve dem, om de vil vandre efter min Lov eller ej. Og naar de paa den sjette Dag tilbereder, hvad de bringer hjem, da skal det være dobbelt saa meget, som de ellers samler daglig". ... Om Aftenen kom der da en Sværm af Vagtler, som fyldte hele Lejren, og om Morgenen laa der en tæt Dug over Lejren. Og da Duggen forsvandt, da laa der paa Ørkenens Jord noget fint, skælagtigt noget ligesom Rimfrost paa Jorden. Da Israeliterne saa det, spurgte de hinanden: "Hvad er det?" Thi de vidste ikke, hvad det var. Da sagde Moses til dem: "Det er den Føde, som Herren har givet jer at spise!" (2. Mosebog 16,2-17).

Den enogtredvte mosaik (M31) består også af 2 scener, øverst: folket klager over tørst og Moses slår vand af klippen. Nederst: kampen mod Amalekiterne. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Men Folket havde intet Vand at drikke. Da kivedes Folket med Moses og sagde: "Giv os Vand at drikke!" ... Da raabte Moses til Herren: "Hvad skal jeg gøre ved dette Folk? Der fattes kun lidt i, at de vil stene mig!" Herren svarede Moses: "Gaa frem for Folket og tag nogle af Israels Ældste med dig; og tag din Stav i din Haand og gaa. Se, jeg vil staa for dig der paa Klippen ved Horeb; da skal du slaa paa Klippen, og der skal strømme Vand ud af den, saa at Folket kan faa at drikke." Da gjorde Moses saaledes, medens Israels Ældste saa derpaa." (2. Mosebog 17,1-6).

"Derefter kom Amalekiterne og kæmpede mod Israel" (2. Mosebog 17,8).

Fresken ovenover (nr.5) forestiller Marias forlovelse og bryllup med Josef ("Sposalizio di Maria"). Det er malet i 1593 af Baldassarre Croce og teksten over rammen lyder: "Desponsata viro de domo David" ("Hun blev gift med en mand af Davids Hus").

Den toogtredvte mosaik (M32) består af kun én episode, nemlig kampen mod Amalekiterne.

"Da sagde Moses til Josua: "Udvælg os nogle Mænd, og drag ud og kæmp med Amalekiterne. I Morgen vil jeg stille mig paa Toppen af Højen med Guds Stav i min Haand." Josua gjorde, som Moses havde befalet ham. Men Moses, Aron og Hur gik op paa Toppen af Højen. Og saa snart Moses opløftede sin Haand, fik Israel Overtaget, men naar han lod sin Haand synke, da fik Amalekiterne Overtaget. Da Moses blev træt i Hænderne, tog de en Sten og lagde den under ham; saa satte han sig paa den. Og Aron og Hur holdt hans Hænder oppe, hver paa sin Side; saaledes blev hans Hænder stadig holdt oppe, indtil Solen gik ned. Og Josua fældede Amalekiterne og deres Folk med Sværdet." (2. Mosebog 17,8-13).

Den treogtredvte mosaik (M33) består igen af 2 scener. Øverst: spejdernes hjemkomst. Nederst: Israeliterne gør oprør. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Herren sagde til Moses: "Send nogle Mænd af Sted til at udspejde Kanaans Land, som jeg vil give Israeliterne!" ... Da gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Anaks Sønner. Der afskar de en Vinranke med en Drueklase, som to bar paa en Stang; og de tog nogle Granatæbler og nogle Figener. Saa vendte de tilbage igen og aflagde Beretning for Moses og sagde: "Vi kom til det Land, du sendte os til; det flyder med Mælk og Honning, og her er dets Frugt...." (4. Mosebog 13,1-30).

""Korah af Levi Stamme og Datan og Abiram af Ruben Stamme gjorde Oprør imod Moses tilligemed 250 af Menighedens fremragende Mænd. De samlede sig mod Moses og Aron..." (4. Mosebog 16,1-32).

Fresken ovenover (nr.6) forestiller Bebudelsen (Annunciazione). Det er malet i 1593 af Ventura Salimbeni og teksten over rammen lyder: "Ave, gratia plena, Dominus tecum" ("Hil dig, du benådede, Herren er med dig!").

"Men i den sjette måned blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, til en jomfru som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids Hus, og jomfruens navn var Maria, Og englen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede! Herren er med dig, du velsignede iblandt kvinder!" Men hun blev forfærdet over hans ord og tænkte på, hvad den hilsen skulle betyde. Og englen sagde til hende: "Frygt ikke Maria! thi du har fundet nåde hos Gud; og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids Trone, og han skal være konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være ende på hans kongedømme". (Lukas-Evangeliet 1,26-33).

Den fireogtredvte mosaik (M34) består ligeledes af to scener. Øverst: Moses modtager De Ti Bud eller: Moses dør på Nebo Bjerg. Nederst: Pagtens Ark flyttes.

""Derpaa gik Moses op paa Nebo Bjerg, som ligger over for Jericho; og Herren lod ham se hele Landet og sagde til ham: "Dette er det Land, som jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, idet jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det. Jeg har nu ladet dig se det med dine Øjne, men du skal ikke komme derover." Og Moses, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land, som Herren havde sagt; og han begravede ham der i Dalen i Moab; men ingen kender hans Grav indtil denne Dag." (5. Mosebog 34,1-6).

Den femogtredvte mosaik (M35) består også af 2 scener. Øverst: Pagtens Ark føres over Jordanfloden. Nederst: der sendes en delegation til Jericho. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Næste Morgen brød Josua op og drog til Jordan med alle Israeliterne; og de blev der om Natten, førend de gik over den... Da nu Folket drog ud fra deres Telte for at gaa over Jordan, da bar Præsterne Pagtens Ark foran Folket. Og da de, som bar Arken, traadte ud i Jordan, da stod det Vand stille, som kom ned oven fra, og det, som flød ned gennem Dalen til det døde Hav, løb altsammen bort. Og Præsterne, som bar Herrens Pagts Ark, stod stille midt i Jordan paa det tørre, medens Israeliterne drog over paa det tørrre, til hele Folket havde overskredet Jordan." (Josua Bog 3,1-17).

"Josua sendte nu hemmeligt to Mænd af Sted som Spejdere og sagde: "Gaa hen og undersøg Landet og Jericho!" .... Da vendte de to Mænd tilbage til Josua og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem." (Josua Bog 2,1-23).

Fresken ovenover (nr.7) forestiller Marias besøg hos Elisabet ("Visitazione"). Det er malet i 1593 af Giovanni Battista Ricci og teksten over rammen lyder: "Mater Domini ad me" ("Herrens Moder hos mig").

"Men Maria stod op i de dage og drog skyndsomt til bjerglandet, til en by i Juda, og hun kom ind i Sakarias' hus og hilste på Elisabet. Og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hendes liv; og Elisabet blev fyldt med den Helligånd og råbte med høj røst og sagde: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt! Og hvorledes times mig dette, at min Herres moder kommer til mig? Thi se, da lyden af din hilsen nåede mit øre, sprang fosteret i mit liv med fryd. Og salig er hun, som troede; thi fuldbyrdes skal det, som er sagt hende af Herren". (Lukas-Evangeliet 1,39-56).

Den seksogtredvte mosaik (M36) består ligeledes af to scener. Øverst: En engel viser sig for Josua. Nederst: Spejderne flygter fra Jericho.

"Engang mens Josva opholdt sig ved Jeriko, fik han øje på en mand, der stod foran ham med draget sværd i hånden. Josva gik hen til ham og sagde: "Hører du til os eller til vores fjender?" Han svarede: "Nej, jeg er fører for Herrens hær. Nu er jeg kommet." Da kastede Josva sig til jorden og sagde til ham: "Hvad har min herre at sige til sin tjener?" Herrens hærfører svarede: "Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er helligt." Det gjorde Josva. (Josua Bog 5,13-15).

"Så gik de (spejderne) og kom til en Kvindes Hus, hendes Navn var Rahab; og der lagde de sig til at sove.... Mændene svarede: "Naar blot du ikke vil røbe os, saa skal vi vise dig Godhed og Troskab, naar Herren giver os Landet". Saa slap hun dem ned ved et Reb gennem Vinduet; thi hun boede lige ved Bymuren.... Så gik de op i Bjergene; men Forfølgerne ledte paa hele Vejen og fandt dem ikke." (Josua Bog 2,1-23).

Den syvogtredvte mosaik (M37) består også af 2 scener. Øverst: Jerichos fald. Nederst: Pagtens Ark bæres i procession. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Men Jericho havde stænget Portene og var lukket for Israeliterne, saa at ingen kunde gaa ud eller ind. Da sagde Herren til Josua: "Se, jeg giver nu Jericho i din Haand tillige med dets Konge og dets Krigsfolk. I skal gaa omkring Byen, alle Krigsfolkene, og 7 Præster skal bære 7 fuldttonende Basuner foran Arken, og det skal ske, naar I hører Basunens lyd, da skal hele Folket opløfte et højt Raab; saa skal Byens Mur styrte sammen. ... Og Muren styrtede sammen, og Folket trængte ind i Byen, og saaledes indtog de Staden" (Josua Bog 6,1-20).

Fresken ovenover (nr.8) forestiller Josefs drøm ("Sogno di Giuseppe"). Det er malet i 1593 af Ferraù Fenzoni og teksten over rammen lyder: "Quod in ea natum est, de Spirito Sancto est"" ("Hvad der er født i hende, er af Helligånden").

"Se, da viste en Herrens Engel sig for ham (Josef) i en Drøm og sagde: "Josef, Davids Søn, frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi hendes Livsfrugt er af den Helligaand. Hun skal føde en Søn, og du skal kalde ham Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder." (Matthæus-Evangeliet 1,20-21).

Den otteogtredvte mosaik (M38) består ligeledes af to scener. Øverst: Angreb på Gibeon eller byen Ai. Nederst: Gud viser sig for Josua og erobringen af byen Ai.

"Herren sagde til Josua: "Frygt ikke og ræddes ikke! Tag hele Krigsfolket med dig, og drag op mod Ai; se, jeg giver Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Magt; og du skal gøre ved Ai og dens Konge, ligesom du gjorde ved Jericho og dens Konge". Og Josua afbrændte Ai og gjorde den for evige Tider til en Grushob." (Josua Bog 8,1-2).

Den niogtredvte mosaik (M39) består også af 2 scener. Øverst: Josua slår Amoritterne på flugt. Nederst: Store sten falder ned fra himmelen. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Fem Konger samlede sig nu og drog op og belejrede Gibeon og kæmpede imod den. Da sendte indbyggerne i Gibeon Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: "Lad ikke dine Tjenere i Stikken. Kom hurtigt op til os og staa os bi!" Saa drog Josua op fra Gilgal med hele Krigsfolket og alle sine Krigshelte. Og Herren sagde til Josue: "Frygt ikke for dem; thi jeg giver dem i din Magt, ikke een af dem skal holde Stand imod dig." Saa kom Josua pludselig over dem, efter at han var draget op fra Gilgal i Løbet af Natten. Og Herren bragte dem i Forvirring for Israel, saa han tilføjede dem et vældigt Nederlag ved Gibeon; og da de flygtede for Israel, da lod Herren store Sten fra Himlen falde ned paa dem, saa de døde; de der faldt for Haglstenene var flere end de, som Israeliterne dræbte med Sværdet." (Josua Bog 10,1-11).

Fresken ovenover (nr.9) forestiller Hyrdernes tilbedelse ("Adorazione dei Pastori"). Det er malet i 1593 af Andrea Lilio og teksten over rammen lyder: "Visitavit nos oriens ex alto"" ("Han besøgte os fra det høje")
"takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os....." (Lukas-Evangeliet 1,78).

"Og der var nogle Hyrder der paa Stedet, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. Og se, en Herrens Engel stod for dem ... Da Englene var faret fra dem op til Himlen, da sagde Hyrderne til hverandre: "Lad os dog gaa ind til Bethlehem og se dette, som er sket, og som Herren har kundgjort os!" Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef og Barnet, som laa i Krybben; og da de havde set det, fortalte de dem det Ord, som var sagt dem om dette Barn. Og alle, som hørte det, undrede sig over det, som blev fortalt dem af Hyrderne; men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte." (Lukas-Evangeliet 2,8-19).

Den fyrretyvende mosaik (M40) viser kun en scene, hvor Josua standser solens og månens gang under slaget ved Gibeon.

"Da sagde Josua i Israels Paasyn: "Sol, staa stille i Gibeon! og Maane, i Ajjalons Dal!" Saa stod Solen stille, og Maanen standsede, indtil Folket fik taget Hævn over sine Fjender." (Josua Bog 10,12-13).

Den enogfyrretyvende mosaik (M41) består af 2 scener, der tolkes forskelligt. Enten drejer det sig om Amoritternes konger, som opsøger Josua og beder om nåde. Eller det drejer sig om Josua der sammen med sine officerer dømmer og derpå befaler de dømte henrettet. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Men de Fem Konger flygtede og skjulte sig i en Hule. Da sagde Josua: "Vælt nogle store Sten hen for Hulens Indgang, og sæt nogle Mænd ved den for at holde Vagt over dem!". Og da Josua havde slaaet dem fuldstændigt, da sagde Josua: "Luk op for Indgangen til Hulen og før disse fem Konger ud af Hulen til mig!". Derpaa lod Josua dem dræbe, og da han havde aflivet dem, lod han dem hænge op paa fem Træer, og der blev de hængende indtil Aften." (Josua Bog 10,16-26).

Fresken ovenover (nr.10) forestiller De Hellige Tre Kongers tilbedelse ("Adorazione dei Magi"). Det er malet i 1593 af Baldassarre Croce og teksten over rammen lyder: "Reges Arabum et Saba dona adducent" ("Kongerne over araberne og Saba medbringer gaver").

"Da Jesus var bleven født i Bethlehem i Judæa i Kong Herodes' Dage, se, da kom nogle Vismænd fra Østerland ... og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom hen over det Hus, hvor Barnet var, og standsede der. Og da de saa Stjernen, blev de overmaade glade. Og de gik ind i Huset og saa Barnet hos sin Moder Maria, og de faldt ned og hyldede det, og de lukkede op for deres Skatte og ofrede det Gaver, Guld, Røgelse og Myrra." (Matthæus-Evangeliet 2,1+9-11).

Den toogfyrretyvende "mosaik" (M42) er gået tabt og i 1593 erstattet af et maleri efter Kardinal Pinellis ønske. Dette viser David der fører Pagtens Ark til Jerusalem og lovpriser Herren.

"Derpå drog Kongen (David) med sine Mænd til Jerusalem imod Jebusiterne, som boede der i Landet. Og David indtog Sions Borg. ... Dernæst hentede David og hele Israels Hus Herrens Ark op under Jubel og Basunklang. ...." (2. Samuels Bog 5,6-12 og 6,15-19).

Den treogfyrretyvende "mosaik" (M43) er ligeledes gået tabt og erstattet af en fresko i 1593. Her ses Templet i Jerusalem, som Salomon byggede. (se fotos til højre og nedenfor!).

"Og Salomo sendte bud til Hiram og lod sige: "Jeg tænker nu paa at bygge Herren, min Guds Navn et Hus, saaledes som Herren har talt til min Fader David...." ... I det fjerde Aar blev Grundvolden lagt til Herrens Hus. Og han byggede paa det i syv Aar. Derefter udfærdigede Salomo alle Redskaber, som hørte til i Herrens Hus, nemlig Guldaltret og Guldbordet, hvorpaa Skuebrødene skulle ligge, og Lysestagerne, fem paa højre og fem paa venstre Side foran det indre Rum, af fint Guld, med Blomsterne, Lamperne og Saksene af Guld, og Bækkenerne, Knivene, Skaalene, Røgelsespanderne og Ildkarrene af fint Guld; og Guldhængslerne paa Dørene, som førte ind til det inderste af Huset, til det Allerhelligste, og paa Tempeldørene ind til Tempelsalen. Da alle de Arbejder, som Kong Salomo lod gøre til Herrens Tempel, var færdige, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver ind: Sølvet, Guldet og Karrene; og han lagde det i Skatkamrene i Herrens Hus. Da førte de Herrens Ark op tillige med Mødeteltet og alle de hellige Redskaber, som var i Teltet .. Og Præsterne førte Herrens Pagts Ark hen paa dens Plads i Husets indre Rum, i det Allerhelligste, hen under Kerubernes Vinger." (1. Kongernes Bog 5, 6 og 8).

Fresken ovenover (nr.11) forestiller Jesu omskærelse ("Circoncisione"). Det er malet i 1593 af Orazio Gentileschi og teksten over rammen lyder: "Et statim veniet ad templum suum Dominator" ("Og Herren skal komme til sit tempel") (Malakias' Bog 3,1).

"Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv" (Lukas-Evangeliet 2,21).

Den fireogfyrretyvende "mosaik" (M44) sidder på Kirkens indgangsvæg over den højre dør og er ligeledes gået tabt i sin oprindelige form og erstattet af en fresko, der forestiller Rehabeam der spørger hvorledes han skal behandle sine undersåtter. (se foto til højre!).

"Derpaa raadførte Kong Rehabeam sig med de gamle, som havde været i Tjeneste hos hans Fader Salomo, da denne endnu levede; ... Men han agtede ikke paa det Raad, som de gamle havde givet ham, men raadførte sig med de unge Mænd, der var vokset op med ham..." (1. Kongernes Bog 12,6-11).

Fresken ovenover (nr.12) forestiller Flugten til Ægypten ("Fuga in Egitto"). Den er malet i 1593 af Ferraù Fenzoni og teksten over rammen lyder: "Super nubem levem Aegyptum fugit" ("På en hurtig sky flygter han til Ægypten").

"Da de (Hellige Tre Konger) var dragne bort, se da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Bryd op! Tag Barnet og dets Moder og flygt til Ægypten og bliv der, til jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at ombringe det." Han brød da op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog til Ægypten; og der blev han til Herodes' Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn". (Matthæus-Evangeliet 2,13-15).

For den sidste sætning se også fresken på indgangsvæggen over den venstre dør.

OVERSIGT OVER SIDER OM KIRKEN SANTA MARIA MAGGIORE:
Kort om Kirken
Mere om Kirkens historie
En KORT rundgang i Kirken
En tur rundt om Kirken, samt en plan over Kirkens ydre og en side med fotos herfra
En rundtur inde i Kirken, samt en plan over Kirkens indre og en side med fotos herfra (og en side med ekstra fotos fra Triumfbue og Apsis)
En beskrivelse af Kirkens forhal: Portico og Loggia
En beskrivelse af mosaikkerne og freskerne over søjlerne og mellem vinduerne i hovedskibet
En tur rundt i Dåbskapellet (Battistero) og de omliggende rum og den indre gårdsplads
En tur rundt i Cappella Sistina
En fortælling om det tidligere Cappella del Presepe
En tur rundt i Cappella Paolina, samt en side med ekstra fotos hertil
En beskrivelse af udgravningerne under Kirken