Carlo Maratta eller Maratti, som han også kaldtes i Rom, var født i egnen Le Marche i 1625, men kom som ganske ung til Rom, hvor han kom i lære hos Andrea Sacchi, som han blev meget påvirket af. Også Sacchi satte pris på sin dygtige elev og fik udvirket at Pave Alexander VII hos Maratta bestilte et stort maleri til Battistero di San Giovanni in Laterano.

Maratta beundrede livet igennem sin gamle lærer og var så begejstret for et af dennes malerier i Kirken San Bernardo (et ovalt maleri af Abbed Jean de la Barrière måske fra 1626) at han - forgæves - forsøgte at erhverve det mod i stedet at ophænge en kopi han selv ville male.

Ellers var Carlo Maratta meget knyttet til Kirken Santa Maria degli Angeli, der på hans tid stadig stod, som den store mester Michelangelo havde forestillet sig det. Maratta kom meget i kirken sammen med sin gode ven Salvator Rosa, der spøgefuldt kaldte ham "Carluccio delle Madonnine" ("Lille Carlo med Madonna-billederne"), fordi Maratta efterhånden havde lavet flere malerier af Jomfru Maria og stadig blev ved med at få bestillinger på denne type billeder.

I det hele taget var Maratta enormt produktiv og hans malerier findes idag over hele verden.

I Rom kan man blandt andet se følgende af hans værker:

Palazzo Altieri:
fresker.

Pinacoteca Vaticana:
"Clemente IX" (portræt), 1669.

Chiesa del Gesù:
"Morte di San Francesco Saverio", 1674-1679.

Santa Maria degli Angeli:
"Battesimo di Gesù" til venstre for højalteret. Det blev først ophængt efter hans død.
Bag Altare di San Brunone malede han de falske perspektiver, mens en af hans elever Andrea Procaccini malede "I Quattro Evangelisti" i loftet i Cappella di San Brunone, som Maratta havde indrettet.

Santa Maria dei Sette Dolori:
"Sant'Agostino", 1655.

Santa Maria del Popolo:
"Madonna in Gloria", 1689.

Santa Maria della Pace:
"Visitazione", 1656

Santa Maria della Vallicella:
"Madonna col Bambino con Angeli e Santi", 1680-90.

Carlo Maratta blev medlem af "Accademia di San Luca" og dannede sit eget værksted, hvor han havde mange dygtige elever. Han blev regnet for en af de førende malere i 1600-tallet og en god portrætmaler ligesom han var meget dygtig til at restaurere fresker og også arbejdede som arkitekt.

I 1703 blev hans uægteskabelige, men anerkendte, datter Faustina, som var berømt for sin skønhed, antastet af den unge Grev Giovan Giorgio Sforza Cesarini, der ved hjælp af sine svorne og bevæbnede svende forsøgte at bortføre hende i en åben kalechevogn ved højlys dag, mens den unge kvinde var på vej til messe sammen med sin mor og flere tjenestefolk. Forsøget mislykkedes og den vrede fader indbragte sagen for Paven. Herefter blev den unge forbryder - som med et sværdhug fik vansiret Faustinas ansigt - dømt til landsforvisning og døde senere i eksil. - Læs hele historien om bortførelsen her!

I 1704 begyndte Carlo Maratta at forberede sit gravsted og valgte her en plads i den kirke, han elskede højest: Santa Maria degli Angeli, lige til højre for hovedindgangen i den runde vestibule før Cappella del Crocifisso. Han tegnede selv gravmælet med en marmorbuste øverst, som blev udført af hans broder Francesco Maratti.

I 1713 døde Carlo Maratta og blev begravet på det sted, han havde ønsket.

Litteratur og links om Carlo Maratta:
Bernardi Salvetti, Caterina: S. Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Roma, Desclée, 1965.
- side 96.
Guide Rionali di Roma. Rione XVIII : Castro Pretorio. Fratelli Palombi Editori, 2000.
- Bd. 3: side 17.
ArtCyclopedia.
Web Gallery of Art.
Art: Artists & Architecture.
Catholic Encyclopedia.