|
|
|
|
|
Romersk digterinde ca. 1679 / 1680 - 1745 Faustina Maratti, som hun mest kaldes, eller Faustina Maratta, var født i Rom omkring år 1679 / 1680 som uægte datter af den kendte maler Carlo Maratta (eller Maratti) og hans elskeerinde Francesca Gommi. At Faustina var "uægte" , betød imidlertid ikke, at Carlo Maratta ikke anerkendte sit faderskab, og han elskede og sørgede for sin datter og hendes moder, som han ægtede i 1698, da hans første hustru var død. Faustinas fader sørgede for, at datteren fik en god opdragelse og uddannelse, hvor hun fik lov at studere musik, maleri og poesi. Dette sidste faldt især i hendes smag og hun blev tidligt kendt i Rom for sine yndefulde og gode digte. Udover disse evner var Faustina også begavet med en stor skønhed, som desværre blev årsag til en skandale og en forfærdelige hændelse i 1703, da hun var omkring 23 år gammel: Den unge Grev Giovan Giorgio Sforza Cesarini var i den grad blevet forgabt i hende, at han udtænkte en plan til at bortføre sin elskede i en åben karet ved hjælp af sine bevæbnede svende. Og dette skulle foregå den 29. Maj, klokken 11 om formiddagen, når Faustina var på vej til Kirken Santa Anna på Quirinalhøjen for at høre messen sammen med sin moder og ledsaget af en tjenestepige og 2 tjenere. Forehavenet mislykkedes - især fordi Faustina skreg, slog fra sig og rev angriberen - der først var en af Grevens svende og derpå Greven selv - med sine lange negle. Efter først at have væltet den tililende moder omkuld, trak Greven sit sværd og gav Faustina 2 store rfiter ned over kinden. Hvorefter han omsider tog flugten sammen med sine kumpaner. Den unge Greve blev af den rasende fader anklaget for den pavelige ret, som dømte ham til forvisning fra Rom, men da havde han allerede søgt tilflugt i Napoli, hvor han måtte blive de næste 15 år, hvorefter han til sidst døde i Spanien i 1719. Faustina derimod blev med sit skamferede ansigt nærmest udråbt til heltinde og fik naturligvis megen omtale og betydende personers bevågenhed. Hun kunne således den 2. Maj 1704 lade sig optage i skønåndernes kreds i det berømte Accademia dell'Accadia, hvor hun fik kaldenavnet Aglauro Cidonia. I denne kreds lærte hun digteren Giovanni Battista Felice Zappi at kende. Og året efter blev hun den 19. Juni 1705 gift med ham. Deres fælles hjem i Strada Felice blev et mødested, hvor musikere, malere og forfattere flokkedes i ægteparrets berømmede salon-aftener. I det lykkelige ægteskab fødtes 3 børn: i 1709 Rinaldo, der døde som blot 2-årig, og i 1712 Luigi, samt datteren Livia. Allerede i 1719 døde Zappi og Faustina levede derpå som enke indtil sin død i hjemmet i Via Rasella den 20. Januar 1745. Hun ligger begravet i Kirken San Carlo alle Quattro Fontane. Inden sin død oplevede Faustina i 1723 at se sine egne og ægtemandens digte trykt i samlingen "Rime dell'avvocato Giovanni Battista Felice Zappi e di Faustina Maratti, sua consorte, aggiuntevi altre poesie de' più celebri dell'Arcadia di Roma". Selv ikke i 1728 og mange år fremefter kunne Faustina Maratti blive fri for den ulykke og skandale, som Grev Sforza Cesarini havde forvoldt. Dels udbredte Sforza-Cesarini familien allehånde rygter om hende for at frikende deres "stakkels forførte og vildledte" slægtning, dels trak en ung mand hende i retten i 1728, fordi han mente at være et uægte barn af Faustina og Greven. Den ulykkelige kvinde forsvarede sig og hævdede, at der ikke havde fundet noget sted, som kunne være resulteret i et barn, men først da Prinsesse Olimpia Barberini kunne berette, at den unge mand, som kaldte sig en søn af Faustina, nok var det, men at hans moder Faustina var en ganske anden kvinde med samme navn. Sagen afsluttedes først i 1744, så den kastede en lang skygge over Faustina Marattis liv. Et portræt af Faustina, malet af hendes fader omkring 1697, kan idag ses i Galleria Nazionale d'Arte Antica i Palazzo Corsini i Rom (se portræt på Wikipedia). Et maleri, som tilskrives Faustina og forestiller Pave Clemens XII findes i Pinacoteca Ambrosiana i Milano.
Litteratur og links om Faustina Maratti: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|