ANNAS ROM GUIDE
Girolamo Massei

1540-1614/19

Den italienske maler Girolamo Massei fødtes omkring år 1540 i Lucca og arbejdede en del i Rom, hvor han døde på et tidspunkt mellem år 1614 og 1619.

I 1575 blev Massei medlem af Congregazione dei Virtuosi al Pantheon, hvor han beklædte flere tillidsposter og senere blev han også medlem af Accademia di San Luca.

Af Girolamo Massei's værker i Rom kender vi:

Alterbillede med San Francesco di Paola og San Francesco di Sales i Kirkeb Sant'Andrea delle Fratte.

Altertavle med San Sebastiano i det første kapel i venstre side af Kirken San Luigi dei Francesi.

I 1595 malede Girolamo Massei det meget tilbedte Madonna-billede "Madonna del Carmine", som blev opstillet på højalteret i Kirken San Martino ai MontiColle Oppio. I dag kan det beundres i "Cappella della Madonna del Carmine" for enden af kirkens venstre sideskib.

I 1604 udførte Massei et maleri for samme kirke på Altare di Sant'Angelo Carmelitano i venstre sideskib, men allerede i 1645-46 erstattedes dette af et maleri over samme tema af Pietro Testa.

Til Kirken Santi Nereo e Achilleo udførte Massei i 1597 et maleri på facaden. Det eksisterer ikke idag.

Kirken Santa Prassede har Girolamo Massei udført et af malerierne over søjlerækken i venstre side af hovedskibet: "Cristo davanti a Caifa" ("Kristus føres frem for Kajfas").

I klostergården ved Kirken Santissima Trinità dei Monti: "La Carità" og nogle englebørn i lunetter i højre side og "Storia di San Francesco di Paola" i venstre side.

Litteratur og links om Girolamo Massei:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Boaga, Emanuele: Il Titolo di Equizio e la Basilica di S. Martino ai Monti. 1988.
- side 23, 32.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger/links om Rom
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.14.4.2005