|
|
Maleren Avanzino Nucci var født i Città di Castello i 1552 og kom senere til Rom, hvor han blev elev af maleren Pomarancio. Senere virkede Nucci som Pomarancio's medarbejder i både Rom og Napoli. Af Avanzino Nucci's værker i Rom kender vi blandt andre: Sant'Andrea delle Fratte: malerier i første kapel i venstre side. San Callisto: loftsmalerier og maleri på højalteret. San Nicola ai Cesarini: to altertavler. Santa Pudenziana: "Battesimo di San Pudente" ("San Pudente's Dåb"), maleri til venstre for indgangsdøren samt fresker i Cappella di San Pudente. San Salvatore alla Scala Santa: fresker i det første kapel udført sammen med P. Nogari. Santissima Trinità dei Monti: fresker i Klosterarkaden. San Silvestro in Capite: Den hellige Familie. San Silvestro al Quirinale: det første kapel i Kirkens højre side (kaldet Cappella di San Silvestro I Papa eller Cappella Biondi): altertavle med motivet: "Papa Silvestro che battezza Costantino" ("Pave Sylvester døber Kejser Constantin"). En række fresker, som Nucci havde udført i et nu nedrevet kapel i Kirken, eksisterer desværre ikke mere. Avanzino Nucci døde i Rom i 1629. Litteratur om Avanzino Nucci:Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|