Santa Pudenziana - en rundgang i Kirken

KIRKENS YDRE (se fotos af Kirkens ydre):

Ud mod Via Urbana er Kirkens område afgrænset af en mur (1) med søjler i sten, der ligger lagvis hvide og grå (se foto). Mellem søjlerne er der et smedejernsgitter. Indenfor gitterporten fører en dobbelttrappe (2) til hver side ned til en repos og videre ned til gårdspladsen (3) foran Kirken. Trappen er i marmor og smukt udhugget og udsmykket. Både den, gittermuren, gårdspladsen og Kirkens facade stammer fra de renoveringer, der blev sat i værk af Kardinal Luciano Bonaparte og udført af arkitekten Antonio Manno i 1870. En udsmykket "sti" fører hen over gårdspladsen til Kirkens indgang.

Facaden (4) er i 2 etager og opdelt i 3 dele af flade søjler (se foto). Den nederste etage har forneden et bredt stenbånd og derpå glatte vægge, der er pudset op i en okker farve. Portalen sidder midt på den brede midtervæg (se foto), den består af et trekantet gavlfelt ovenover en frise båret af runde, snoede søjler. Denne frise er særlig interessant, da den muligvis stammer helt tilbage til det 8.århundrede eller måske snarere til de arbejder, som Gregor VII lod udføre på Kirken i 1073-1085.

Frisen består af et baggrundsrelief med svungne blomsterranker i nordisk/germansk stil. Indsat heri er 5 runde medaljoner med relieffer af: (fra venstre) San Pastore der velsigner med den højre hånd medens den venstre dækket af et klæde holder Evangeliet, Santa Pudenziana med en lampe i den venstre hånd, Agnus Dei (Guds Lam), Santa Prassede med en lampe i den højre hånd og San Pudente med en bogrulle i højre hånd. Oprindelig var frisen lidt anderledes sammensat, idet de to yderste medaljoner sad nedenunder de to næstyderste. Da Francesco da Volterra i 1588 ombyggede facaden, flyttede han de to medaljoner ud i hver side af frisen over søjlerne, samtidig forlængede han frisen en smule ved ude i hver side at indsætte to smalle stykker baggrund fra den oprindelige frise.

På kanten rundt om medaljonerne står der følgende indskrifter:

Rundt om San Pastore: + SAnCte PRECOR PASTOR PrO NOBIS ESTO ROGATOR + HIC CVNCTIS VITaE PASTOR DAT DOGMATE sanCtE ("Oh, San Pastore, Jeg beder dig om at gå i forbøn for os. Her giver Pastore belæring til alle helgener").

Rundt om Santa Pudenziana: + PrOTEGE PRAECLARA NOS VIRGO PVDENQVeTIANA + VIRGO PUDENQVeTIANA CORAm STAT LAmPADE PLENA ("Beskyt os, Oh navnkundige Jomfru Pudenziana. Jomfruen Pudenziana står foran os med lampen fyldt").

Rundt om Agnus Dei: + MORTVVS ET VIVVS IDEM SVM PASTOR ED AGNUS + HIC AGNUS MUNDVm RESTURAT SANGVINE LAPSVM ("Død og levende, jeg er både hyrden og lammet: lammet, som her med sit blod frelser den syndefulde verden").

Rundt om Santa Prassede: + NOS PIA PRAXEDIS PRECE sanCtA sanCtAs FER AD aEDIS + OCCVRRIT SPONSO PRAXEDIS LVMINE CLARO ("Oh, fromme Prassede, lad os ved dine bønner komme ind i de hellige haller. Prassede går med den tændte lampe imod sin Brudgom").

Rundt om San Pudente: + TE ROGO PUDENS sanCtE NOS PVRGA CRIMINA TRVDENS + ALMVS ET ISTE DOCET PVDENS AD SIDERA CAeLES ("Jeg beder dig, Oh San Pudente, rens os ved at fjerne vore synder. San Pudente viser os vejen til Himmelen").

Øverst på frisen står indskriften: AD REQVIEM VITAE CVPIS O TV QVO QVE VENIRE EN PETET INGRESSVS FVERIS SI RITE REVERSVS ADVOCAT IPSE QVIDEM VIA DVX ET JANITOR IDEM GAVDIA PROMITTENS ET CRIMINA QVAEQVE REMITTENS ("Oh, du som ønsker at komme til livets hvile: Her er indgangen åben, hvis du vender tilbage hertil, som ritualet foreskriver. Han som er vejen, vejlederen og portneren og den, der lover dig glæder ved at overgive enhver skyld, kalder på dig").

Mellem de to etager løber en frise med forskelligt farvede marmorplader.

På den øverste etage på facaden ses resterne af de fresker, som Pietro Gagliardi udførte i 1870. De 2 dobbelte vinduer stammer fra samme tid. Freskerne forestiller San Pietro mellem San Pudente og Santa Pudenziana (mellem vinduerne), San Gregorio Magno (til venstre for vinduerne) og San Pio I (til højre for vinduerne).

Efter endnu en mangefarvet blomsterfrise krones denne midterste del af facaden af et trekantet gavlfelt med freskomalerier af Kristus tilbedt af engle (se foto).

Til venstre for Kirken står kampanilen (5) (se foto), som anses for at stamme fra et tidspunkt mellem det 11. og det 13.århundrede. Den har 5 etager med vinduer i hver side, den nederste med 2 vinduer mellem kraftige pilastrer, den næste med 3 vinduer mellem lidt smallere pilastrer og de tre øverste etager hver med 3 vinduer adskilte af slanke, elegante, hvide søjler. Etagerne adskilles af rammer i teglsten og travertin og murene er udsmykket med farvede marmorplader.

KIRKENS INDRE (se fotos fra Kirkens indre):

Kirken består af et stort skib med et sideskib i venstre side og kapeller i højre side (6) (se foto). Oprindeligt var her 3 skibe adskilte af 2 rækker søjler, men mellem de første 3 søjler i hver side er der nu muret vægge, så rummet her kun består at ét skib. Efter den tredje søjle vider rummet sig ud i venstre side, hvor det gamle venstre sideskib er bevaret med adgang til Cappella Caetani, mens hovedskibets højre væg giver adgang til 3 mindre kapeller. Det gamle murværk og søjlerne med deres kapitæler med lotusblade er fritlagt i de nye vægge og støttebuer.

Kirkeloftet er tøndehvælvet med 6 buer. På buen før presbyteriet bærer 2 engle Kardinal Enrico Caetani's våbenskjold. Det var Caetani der i 1588 iværksatte den restaurering, der gav Kirken dens nuværende udseende. Våbenskjoldet er også opsat midt i loftet.

Kirkegulvet blev fuldstændigt fornyet i 1960-64.

I højre side af Kirken (7) fører en dør ind til "Sala di Sant'Agostino", hvor der hænger et maleri forestillende Sant'Agostino. Det er udført i det 17.århundrede af en os ukendt kunstner, muligvis en elev af Pietro da Cortona. Desuden hænger her maleriet "Assunzione" ("Marias Himmelfart") af Ludovico Gimignani. Rummet er sjældent tilgængeligt.

På højre væg (8) hænger herefter maleriet "Battesimo di San Pudente" ("San Pudente's Dåb"), som menes malet af Biagio Betti. Det er totalt renoveret. Derpå følger et gravmæle for Kardinal Wladimiro Czaki, som døde i 1888. Det er udført af Pius Welonski.

Det første kapel i højre side er "Cappella del Crocifisso" (9), hvori der ses en moderne bronzestatue af "Il Crocifisso" ("Den Korsfæstede Kristus") udført af Achille Tamburini (Tamburlini). På alteret hænger et maleri af "Angelo Custode" ("Skyts-englen"), det er en kopi af et maleri af Antiveduto da Gramatica fra 1618.

Det næste kapel er "Cappella della Madonna della Misericordia" (10). Her hænger over alteret et maleri af "Madonna della Misericordia" ("Barmhjertighedens Madonna") fra slutningen af det 16.århundrede. På sidevæggene hænger malerierne "Natività di Maria" ("Maria's Fødsel") og "Presepe" ("Krybben /Jesu Fødsel") malet i 1690 af Lazzaro Baldi, som også har malet lunetterne i loftet og "Annunciazione" ("Bebudelsen"), der hænger på indgangsvæggen. På alteret ses et våbenskjold for Bartolomeo Ansidei, som bekostede malerierne.

Det tredje kapel er "Cappella di San Bernardo" (11). Herinde hænger et anonymt maleri over alteret og på sidevæggene to malerier af Michele Cippitelli fra første halvdel af det 18.århundrede: "Estasi di Santa Caterina da Siena" ("Santa Caterina da Siena i ekstase") og "Visione di San Benedetto" ("Sankt Benedikts Vision"). Stukdekorationerne er fra 1700-tallet. I gulvet ses en gravsten fra 1802 for familien Volpato.

Presbyteriet (12) (se foto) er let hævet over Kirkegulvet og afskærmet af en korskranke i marmor. Her står højalteret (13) med malerier af Bernardino Nocchi, i midten ses "Gloria di Santa Pudenziana" og på siderne "San Timoteo" og "San Novato". Alteret er fra 1711, men ombygget i nyklassicistisk stil i 1803. Monstransen og alterbordet i mangefarvet marmor er dog de originale.

Kuplen over presbyteriet er fra 1588, den er elipseformet og en af de første af den slags i Rom (se foto). Den er tegnet af Francesco da Volterra og udsmykket med en fresko af maleren Pomarancio: "Angeli e Santi intorno al Salvatore" ("Engle og Helgener omkring Frelseren"). I hjørnerne omkring kuplen har den samme kunstner malet engle.

Øverst i Kirkens apsis (14) findes den gamle mosaikudsmykning fra det 4.århundrede stadig (se foto). Det er den ældste kirke apsismosaik, som kendes. Den fremstiller på traditionel vis Kristus siddende i midten, mens han taler til apostlene. I den venstre hånd holder han en åben bog, hvor man kan læse "DOMINUS CONSERVATOR ECCLESIAE PUDENTIANAE" ("Herren (er) Beskytter af Pudens' Kirke"). De to kvindeskikkelser personificerer sandsynligvis de to dele af den oprindelige Kirke: den hedningekristne og den jødekristne del, selvom traditionen udlægger dem som helgeninderne Prassede og Pudenziana. De er i færd med at krone San Paolo og San Pietro. Bag Kristus ligger Jerusalem og Golgatha med Korset på toppen mellem symbolerne for de 4 evangelister: englen for Mathæus (San Matteo), løven for Markus (San Marco), tyren for Lukas (San Luca) og ørnen for Johannes (San Giovanni). Det er første gang man ser dette fremstillingsmønster.

Den gamle mosaik har i tidens løb undergået flere restaureringer, mange af dem ret hårdhændede. I 1588 fjernede man for eksempel noget af mosaikken, da kuplen blev bygget. Herved forsvandt en apostel i hver side. Andre restaureringer har især ødelagt den højre side, hvor man både malet på området og helt nysat selve mosaikken med ringe held. Det gælder stykket med personerne "Kirken", Peter og Johannes.

Til højre for presbyteriet er der indgang til sakristiet (15), der er bygget i årene 1620-25 og har træpaneler fra 1700-tallet. I loftet se "Conversione di San Guglielmo d'Aquitania", som menes malet af Domenichino i 1625. I den lille entré hænger en "Assunzione" ("Maria's Himmelfart") af Ludovico Gimignani (17.århundrede).

Til højre for apsis findes "Cappella di San Pudente" (16), der oprindeligt var fuldstændigt udsmykket med fresker af Avanzino Nucci. De fleste af disse er desværre blevet ødelagte. Ved indgangen findes et gravmæle for Kardinal Alberto Di Iorio (død 1959) med en mosaik af "La Pietà" ("Den Sørgende Madonna"). Statuen på alteret er moderne, men foran indgangen er det en indskrift og nogle bygningsfragmenter, som muligvis stammer fra det 8.århundrede. Indskriften "CORN. PUDENTIANETI / BENEM. Q. VIXIT. AN. XLVII / DIVA. L. PETRONIUS. MAT. / DULC. IN PACE" stammer fra Catacombe di San Callisto og ansås for at have forbindelse til Kirken. det er dog ikke tilfældet, den "Pudentianeti" som indskriften omtaler er blot et medlem af slægten af dette navn.

Til venstre for apsis ligger "Cappella di San Pietro" (17), som i 1595 blev bygget og udsmykket af Præsten Didier Collin de Verdun, der blev begravet foran alteret herinde. Her står en marmorskulptur fra 1596 af GiovanBattista della Porta forestillende "La Consegna delle Chiavi" ("Nøglernes Overdragelse"). I loftet er der rester af fresker af Giovanni Baglione fra begyndelsen af det 17.århundrede. Ved indgangen er der forskellige fragmenter af indskrifter fra Pave Siricius' tid og omtalende de arbejder, som præsterne Ilicius, Maximus og Leopardus lod udføre i årene 384-399.

På kirkevæggen (18) til venstre for presbyteriet sidder andre indskrifter fra forskellig tid og et gravmæle fra 1592 for Onorato Caetani. Her ses også den firkantede brønd, hvor Santa Prassede og Santa Pudenziana ifølge legenden begravede ligene af "omkring 3000 medkristne", som døde martyrdøden under kristenforfølgelserne.

Omtrent midt i Kirken ligger i venstre side indgangen til "Cappella Caetani" (19), som Kardinal Enrico Caetani lod bygge i 1588 på det sted, hvor tidligere det meget gamle Oratorio di San Pastore lå. Da dette blev revet ned, flyttede man en indskrift herfra hen til venstre side af indgangen af det nye kapel. Indskriften minder om de arbejder, som Pave Gregor VII lod udføre i årene 1073-1085, og opregner de relikvier, som Kirken besad.

Arkitekt på byggeriet af Cappella Caetani var Francesco da Volterra og efter hans død Carlo Maderno, som skal have tegnet de to gravmæler. Foran kapellet er der en lille entre med 4 søjler i "giallo antico" marmor. Kapellet er udsmykket med stukarbejder og mangefarvet marmor, de sidste udført af GiovanBattista della Porta og Giovanni Antonio Paracca da Valsolda, kaldet "Il Valsoldo", som udførte medaljonerne med "Storie di San Pudente", englene i hjørnerne og de små englebørn. Der er to store gravmæler i kapellet og på hver side af disse er der en niche, hvori der står en statue udført i 1650. De forestiller kardinaldyderne: "La Prudenza" ("Klogskaben") udført af Claude Adam, "La Fortezza" ("Styrken") udført af G.Antonio Mar, "La Giustizia" ("Retfærdigheden") af Vincenzo Felici og "La Temperanza" ("Mådeholdet") af Carlo Malavista. Gravmælerne er for bygherren Kardinal Enrico Caetani, der døde i 1599, og Grev Filippo Caetani, der døde i 1614. To engle bærer familiens våbenskjold, de er udført af Camillo Mariani, der muligvis også er mester for portrætterne af de afdøde.

På kapellets alter står 2 søjler af lumachella-marmor og et relief, som blev påbegyndt af Pietro Paolo Olivieri og fuldendt af Camillo Mariani, forestillende "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet"). I loftet er der mosaikker med evangelisterne af Paolo Rossetti efter en tegning af Federico Zuccari, ved vinduerne engle og sibyller og på indgangsvæggen "Santa Prassede e Santa Pudenziana raccolgono il sangue dei Martiri" ("Santa Prassede og Santa Pudenziana samler Martyrernes Blod"). På indgangsdøren er der et basrelief af "San Pastore fra due Putti" ("San Pastore mellem to små Engle"), måske udført af Valsoldo.

På det næste stykke af den venstre sidevæg til venstre for Cappella Caetani findes et gravmæle (20) for Kardinal Luciano Bonaparte, der døde i 1895. Det var denne Kardinal, der stod for de mange arbejder, der udførtes i Kirken i 1870.

Herefter (21) hænger maleriet "Le Sante Pudenziana e Prassede che seppelliscono i Martiri" ("Santa Pudenziana og Santa Prassede begraver Martyrerne") måske udført af Agostino Ciampelli eller Antonio Tanari. Det hang tidligere over et nu nedrevet alter ved den firkantede brønd (18).

På væggen over indgangsdøren ses malerierne "Sant'Agostino" af Giacinto Gimignani fra det 17.århundrede (til højre for indgangen) (22) samt rester af en indskrift "SALVO BEAT. PAPA SILVERIO HILARVS PB FECIT" og af en frise med fletværk, som måske stammer fra den oprindelige portal. Til venstre for døren ses "Battesimo di San Pudente" ("San Pudente's Dåb") af Avanzino Nucci fra slutningen af det 16. eller begyndelsen af det 17.århundrede (23). Dette maleri stammer fra Cappella di San Pudente, som Nucci i sin tid udsmykkede med fresker.