|
|
Den sicilianske billedhugger Mario Rutelli levede i Palermo fra 1850-1941. Han er mest kendt for at havde udført de meget omdiskuterede skulpturerer til springvandet Fontana delle Naiadi på Piazza della Repubblica i Rom, hvor man dog også kan finde andre af hans værker: En "Gruppo di Tritoni con un Delfino e un Polipo" i anlægget på Piazza Vittorio Emanuele II ved siden af Ninfeo dell'Acqua Giulia. Det var først kunstnerens mening, at denne gruppe skulle havde udgjort midtergruppen på Fontana delle Naiadi, men han ændrede siden mening. Den "delikate" fremvisning af havvæsenerne i skulpturen har givet den øgenavnet "Fritto Misto" i folkemunde. Desuden har Rutelli udført "Monumento a Anita Garibaldi" på Gianicolo-højen. Litteratur og links om Mario Rutelli: "italycyberguide". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|