Denne fontæne af billedhuggeren Mario Rutelli blev opstillet midt på Piazza della Repubblica i 1901.

Den 10.september 1870 havde Pave Pius IX indviet en ny fontæne, der markerede afslutningen på den gentablerede akvædukt Acqua Pia Marcia, få meter fra det sted, hvor Fontana delle Naiadi senere blev opstillet.

Snart efter besluttede man, at der i stedet for skulle laves en større fontæne midt på datidens Piazza dell'Esedra. I disse år blev Rom hovedstad i det nye Kongerige Italien, området på Esquilin blev udbygget, Via Nazionale anlagt, Hovedbanegården bygget - noget tættere på pladsen end nutidens jernbanestation - og Piazza dell'Esedra blev nyanlagt som monumental indgangsplads til Rom for de med toget ankommende rejsende.

Den første udgave af fontænen blev udført af Alessandro Guerrieri i 1888 med fire vandspyende løver rundt om en stor kumme og først i 1901 blev Mario Rutelli's udsmykning opstillet: fire vandnymfer med hver deres symbol, en havhest for havene "La Ninfa dei Mari", en svane for søerne "La Ninfa dei Laghi", en slange for floderne "La Ninfa dei Fiumi" og et krybdyr for de underjordiske vandstrømme "La Ninfa delle Acque Sotterranee". I midten troner en gruppe med havguden Glaucus der kæmper med et havuhyre, den er også udført af Mario Rutelli og opstillet i 1911.

Romerviddet fornægter sig heller ikke her, men kalder lidt nedladende midtergruppen for "manden med fisken", selvom idéen bagved er "mennesket der besejrer naturens kræfter". Først havde Rutelli tænkt sig, at midtergruppen skulle være "havmænd med en delfin og en blæksprutte" ("Gruppo di Tritoni con un Delfino e un Polipo"), men denne gruppe blev senere flyttet hen til haverne ved Piazza Vittorio Emanuele II ved siden af "Ninfeo dell'Acqua Giulia" og den nuværende skulptur "Gruppo di Glauco che stringe un Delfino" opsattes i stedet, først i cement og dernæst året efter i bronze. Den blev indviet den 5. april 1911.

Mario Rutelli udførte skulpturerne i sin hjemby Palermo, hvorfra de i 1900 blev bragt til Rom, hvor nogle byrådsmedlemmer protesterede mod de nøgne kvindefigurer og nægtede at lade afskærmningen omkring fontænen fjerne. Kritikerne mente, at de unge nøgne nymfer teede sig som fulde bondepiger og der blev ført lange diskussioner om det passende i sådan en fremstilling. Fontænen stod derfor længe omgivet af et træstakit for at skærme de sarte romeres sjæle.

Den 10.februar 1901 var romerne imidlertid blevet så nysgerrige for at se, hvad det var der var så anstødeligt, at en stor mængde havde samlet sig og en gruppe studenter gik i gang med at rive stakittet ned. Rutelli blev hastetilkaldt fra det nærliggende Albergo Quirinale og man foretog nu en improviseret indvielse af fontænen! Diskussionen om de nøgne kvinder ophørte først efter længere tid, men figurerne har da fået lov at blive stående, som billedhuggeren havde udtænkt det.