|
|
|
|
|
Kejser Constantius II var tilhænger af Arianismen og forsøgte at gennemtvinge denne trosretning i hele Romerriget under sin regeringstid. I Rom var flertallet i menigheden imidlertid ikke af samme overbevisning og det udløste mange stridigheder mellem de to partier og mellem deres repræsentanter, Roms Biskopper og Kejseren. Da denne ikke kunne få den i 352 valgte Biskop (og dermed Pave) Liberius til at anerkende Arianismen, endte det med, at Paven i 355 blev forvist fra Rom, og Kejseren lod derpå tre arianske Biskopper vælge en ny Pave, en romersk Ærkediakon ved navn Felix, som kom til at fungere som Modpave under navnet Felix II. Den romerske menighed var dybt berørt af Liberius' skæbne og den styrke, som han lagde for dagen. Og de fortsatte med at betragte ham som deres lovligt valgte Pave. Og Kejseren kunne ikke undgå at bemærke, hvor upopulær hans beslutning og hans protege Felix var i Vestkirken. Da Kejseren i 357 besøgte Rom, modtog han talrige bønskrivelser fra byens borgere om at give dem deres Pave Liberius igen. Han besluttede derfor i 358 at kalde Liberius tilbage fra eksilet. Liberius blev dog nødt til at underskrive en erklæring, der gav visse indrømmelser til Arianismen - for mange indrømmelser efter Athanasios' og mange andres mening. Og han fik af Kejseren ordre om at dele sit embede med Felix. Heri var romerne imidlertid ikke enige, de modtog Liberius i triumf - og jog Felix ud af byen. Og han kom aldrig til at sætte sine ben i Rom igen. Felix II døde i eksil i Campania i Syditalien, "forladt af alle", den 22. November 365. Historien har en mærkelig efterklang: I det 6.århundrede begyndte man af en eller anden grund at betragte Felix II som den retmæssige Pave og Liberius som Modpave. Måske fordi man forvekslede Felix II med martyreren Felix (San Felice), der fejres den 29. Juli.
Litteratur om Felix II - Modpave: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|