|
|
|
|
|
1241 Efter at Pave Gregor IX (1227-1241) var død, valgtes Kardinal Goffredo da Sabina samme år som Pave Cølestin (på italiensk: Celestino) IV. Kardinalens fødenavn var Goffredo da Castiglione og han skal have været søn af Giovanni (da) Castiglione, eller måske Castiglioni, og Cassandra Crivelli, en søster til pave Urban III (Uberto Crivelli). Han skal være født i - eller i nærheden af - Milano. Fødeåret kendes ikke. Castiglione Olona er en lille by udenfor Milano, der især er kendt for at have fostret Kardinal Branda Castiglioni (1350-1443) - en senere slægtning til Goffredo. I byen findes Kardinalens hus og andre minder om familien. Goffredo menes at have været Cisterciensermunk. Han skal i hvert fald have været munk i Klosteret Abbazia di Altacomba, også kaldet Hautecombe, der lå tæt på Aix-les-Bains i Savoyen. Klosteret var først (fra omkring 1100) beboet af Cisterciensere, senere blev det et Benediktinerkloster, så måske har Goffredo været Benediktinermunk i stedet. Under sit ophold i Klosteret skrev han en historisk bog om Skotland. I 1223 blev han Cancelliere ved Ærkebispesædet i Milano og den 18. September 1227 udnævnt til Kardinal med Kirken San Marco ved Piazza Venezia i Rom som titelkirke. I 1229 skal Goffredo have været pavelig legat i Lombardiet. I 1233 blev han udnævnt til Kardinalbiskop af Sabina, det bispedømme som idag kaldes "La Sede suburbicaria di Sabina-Poggio Mirteto". Bispedømmet ligger i egnen Lazio udenfor Rom og omfatter byen Sabina-Poggio Mirteto med 82 menigheder. På listen over Kardinal-Biskopper med denne titel findes Goffredo da Castiglione under årstallet 1239. Kardinalen kaldes nogle steder Goffredo di Sabina. (Andre steder omtales han som "Kardinal af Santa Sabina". Kirken Santa Sabina ligger på Aventinhøjen i Rom og er ligesom San Marco en af de gamle Titelkirker). I 1241 døde Gregor IX, som havde været pave siden 1227. Til trods for sit tidligere venskab med Kejser Frederik II, havde Gregor ekskommuniceret ham i 1239. Konflikten mellem Pave og Kejser optrappedes efterhånden fra gadeslagsmål og hårde ord til regulære kampe i Pavestaten og endte med belejring af Rom. Gregor opfordrede venetianerne til at besætte Kejserens land i Syditalien og indkaldte samtidig til et økumenisk koncil i Rom i Påsken 1241. Kejseren blokerede derpå byens indfaldsveje og tog de tilrejsende gejstlige til fange, så der ikke blev noget møde. Kardinal Giovanni Colonna gjorde nu åbent oprør mod Paven i Rom og sendte bud efter Kejseren, der således opmuntret drog ud for at indtage Rom. Under disse omstændigheder døde Gregor IX den 22. august 1241 og Kejser Frederik II ophævede straks belejringen og trak hæren væk fra Rom. Der var på dette tidspunkt kun 14 kardinaler i kardinalkollegiet og af disse var 2 fanger hos Frederik II, der havde ført dem med sig, da han havde hævet belejringen af Rom, mens 1 kardinal ikke deltog i valget. Men de 11 resterende kardinaler havde svært ved at nå til enighed og først efter 2 måneder lykkedes det, fordi Roms Senator Matteo Rosso Orsini låsede dem inde i bygningen Settizodio og nægtede at lukke dem ud, før en ny pave var valgt. Det blev således på en måde det første konklave (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle"). Forholdene for de indespærrede var dårlige, fordi man ikke havde haft tid til at forberede bygningen til at huse flere personer over en længere periode, især de hygiejniske forhold blev i den kvælende sommerhede ulidelige og den engelske Kardinal Roberto di Somercote døde af strabadserne. Det var imidlertid ikke nok til at de øvrige kunne komme overens, og først da Senatoren truede dem med at lade Gregor IX's lig grave op og iklæde pavedragt, så han fortsat kunne sidde på Sankt Peter's Stol, indså kardinalerne, at de måtte træffe et valg. For at slippe ud valgte de nu enstemmigt, den 25. Oktober, den gamle og svagelige Goffredo Castiglioni, som de vel håbede snart ville dø, så de i næste omgang kunne få valgt en af deres egne kandidater. Goffredo Castiglioni blev indsat i Lateranet som Pave Cølestin (Celestino) IV den 28. Oktober 1241, men han døde uden at blive paveviet blot 17 dage efter, den 10. November 1241. Han blev begravet i Peterskirken. De overlevende 9 kardinaler, som ikke ønskede at blive lukket inde igen, hastede ud af Rom og først 2 år senere efterfulgtes Cølestin IV af Pave Innocens IV (1243-1254).
Litteratur om Pave Cølestin IV: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|