|
|
|
|
|
Forhistorien: I 1241 døde Gregor IX, som havde været pave siden 1227. Til trods for sit tidligere venskab med Kejser Frederik II, havde Gregor ekskommuniceret ham i 1239. Kejseren havde i begyndelsen af 1241 sendt sin svoger Riccardo di Cornovaglia, Richard af Cornwall, som ambassadør til Paven for at stoppe stridighederne, men Gregor nægtede at modtage Frederiks udsending. Og det til trods for at det pro-kejserlige parti i Rom stod meget stærkt på dette tidspunkt, hvor Kardinal Giovanni Colonna var gået over på Kejserens side. Konflikten mellem Pave og Kejser optrappedes efterhånden fra gadeslagsmål og hårde ord til regulære kampe i Pavestaten og endte med belejring af Rom. Gregor opfordrede venetianerne til at besætte Kejserens land i Syditalien og indkaldte samtidig til et økumenisk koncil i Rom i påsken 1241. Kejseren blokerede derpå byens indfaldsveje og tog de tilrejsende gejstlige til fange, så der ikke blev noget møde. Kardinal Giovanni Colonna gjorde nu åbent oprør mod Paven i Rom og sendte bud efter Kejseren, der således opmuntret drog ud for at indtage Rom. Under disse omstændigheder døde Gregor IX den 22. august 1241 og Kejser Frederik II ophævede straks belejringen og trak hæren væk fra Rom. Der var på dette tidspunkt kun 14 kardinaler i kardinalkollegiet og af disse var to, Jacopo da Pecorara og Ottone di San Nicola in Carcere, fanger hos Frederik II, der havde ført dem med sig, da han havde hævet belejringen af Rom. Mens 1 kardinal ikke deltog i valget (Pietro Caputo, Diakon ved San Giorgio in Velabro). De resterende 11 kardinaler opdelte sig hurtigt i 2 partier, et der ønskede fred med Kejseren og et der ønskede at videreføre Gregor's uforsonlige linie og ikke ville risikere at pavestolen blev underlagt Kejserens magt. De ønskede derfor at Kejseren skulle frigive sine to fanger, før kardinalkollegiet kunne kaldes fuldtalligt og begynde pavevalget. Roms Senator på dette tidspunkt, Matteo Rosso Orsini, ønskede imidlertid at få fred i byen og derfor hurtigt at få valgt en ny pave, så stridighederne kunne ophøre og livet i Rom atter gå sin normale gang. Kardinalerne havde dog stadig svært ved at nå til enighed og træt af deres modstand og træghed greb Senatoren nu til hårdere midler. Uden så mange dikkedarer lod han alle kardinalerne arrestere og den, der gjorde modstand, blev med vold ført til den sal, hvori kollegiet skulle samles for at foretage valget. Det fortælles, at de folk, som skulle samle kardinalerne, ikke gik af vejen for at slå eller sparke dem, og at en kardinal blev trukket hen ad gaden, således at brostenene rev huden på hans ryg i stykker. Omsider var kardinalerne så samlet i den bygning ved Palatin, som kaldtes Settizodio og som var opført af Kejser Septimius Severus omkring år 203 efter Kristus. Her lod Senatoren kardinalerne låse inde og han nægtede at lukke dem ud, før en ny pave var valgt. Det blev således på en måde det første konklave (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle"). Settizodio-bygningen var på dette tidspunkt meget forfalden og taget var fuldt af huller. De stakkels, gamle kardinaler måtte forsøge at hænge stof over deres senge og mellem disse, da hver især i de ødelagte rum kun fik tildelt ganske lidt plads. Kardinalerne, der blev behandlet med mistro og hån af de soldater, som var sat til at bevogte dem, forsøgte på alle måder at bestikke deres fangevogtere, så de kunne få tjenestefolk, mad og fornødenheder, ja sågar en læge bragt ind, men de havde ikke held med sig. Forholdene for de indespærrede var dårlige, også fordi man ikke havde haft tid til at forberede bygningen til at huse flere personer over en længere periode. Især de hygiejniske omstændigheder og de manglende sanitære forhold blev i den kvælende sommerhede ulidelige, flere kardinaler blev syge og den engelske Kardinal Roberto di Somercote døde af strabadserne. Selv ikke dette dødsfald fik dog fangevogterne til at åbne konklavets døre. I stedet hejsede soldaterne under megen hurlumhej og spot den døende kardinal op på bygningens tag, hvor han udåndede. Det var imidlertid ikke nok til at de øvrige kunne komme overens. De kejsertro holdt nu på Kardinalen af Sabina, Goffredo Castiglione fra Milano, mens modstanderne holdt på Kardinal Romano di Porto, som Kejseren afskyede og derfor truede med at nedlægge veto mod dette valg. Efter denne tilkendegivelse valgte Frederik II derpå at ophæve belejringen af Rom for ikke at tilspidse situationen yderligere, og hæren drog sydpå. Kardinalerne følte sig åbenbart ikke overbevist om Kejserens gode hensigt og de begyndte derfor at samle sig om en helt tredje kandidat udenfor deres egen kreds. Man mener, at det muligvis drejede sig om domenikaneren Umberto de Romans, men her gjorde de regning uden vært, idet Senator Matteo Rosso Orsini, som havde nøglen til konklavet, nægtede at anerkende denne kandidat og istedet for truede dem med at lade Gregor IX's lig grave op og iklæde pavedragt, så han fortsat kunne sidde på Sankt Peter's Stol. Først nu, efter 2 måneders stridigheder, lykkedes det den 25. oktober for kardinalerne, som efterhånden var meget forhippede på at slippe ud, at nå til enighed om at vælge den gamle og svagelige Goffredo Castiglioni, som de håbede på snart ville dø, så en af deres egne kandidater kunne blive valgt i næste omgang. Hvad der derpå skete: Goffredo Castiglioni blev indsat i Lateranet som Pave Cølestin (Celestino) IV den 28. oktober 1241, men han døde uden at blive paveviet blot 14 dage efter, den 10. november 1241. Inden da nåede han dog at ekskommunicere den forhadte Senator Matteo Rosso Orsini, som havde gjort de sidste måneder til et helvede for kardinalerne. Dog havde denne ekskommunikation ingen virkning på Matteo Rosso, som forblev en af de mægtigste mænd i Rom. De overlevende 9 kardinaler, som ikke ønskede at blive lukket inde igen, hastede ud af Rom straks efter, at de var blevet lukket ud af Settizodio, og var ikke til at formå at returnere til byen for at udsætte sig for farerne ved et nyt konklave, så først 2 år senere efterfulgtes Cølestin IV af Pave Innocens IV (1243-1254). Liste over kardinaler ved konklavet i 1241:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|