Pave Innocens XIII efterfulgte Pave Clemens XI (1700-1721) og efterfulgtes selv af Pave Benedikt XIII (1724-1730).

Michelangelo Conti af den gamle romerske Annibaldi-slægts gren: Conti di Segni, som tidligere havde givet Kirken 3 paver, nemlig Innocens III (1198-1216), Gregor IX (1227-1241) og Alexander IV (1254-1261), var en meget troende og fredselskende mand. Han havde et svagt helbred og brød sig ikke om at modsige eller fornærme nogen.

Han var født d.13.5.1655 på familiens gods i Poli ved Palestrina og gjorde karriere indenfor Kirken, hvor han var guvernør i forskellige byer i Pavestaten, pavelig udsending i Schweiz og Portugal, blev kardinal under Pave Clemens XI (1700-1721) og udnævnt til biskop i Osimo og Viterbo.

Da Clemens XI døde fulgte et konklav på 5 uger fuldt af politiske stridigheder mellem Spanien og Frankrig og Østrig. Til sidst enedes man om at vælge en neutral og omgængelig person, som ikke ville eller kunne stille noget op mod de politiske intriger, og valget faldt på Michelangelo Conti, som den 18.4.1721 blev paveviet under navnet Innocens XIII til minde om sin berømte slægtning.

Innocens XIII blev en rolig, tavs og energiforladt pave, som holdt meget af sin broder Bernardo Maria Conti og udnævnte denne til kardinal. Han fulgte i det store og hele sin forgængers linie og heldigvis var det nogle år, hvor der ikke skete så meget. Han overgav investiturretten over Napoli og Sicilien til Karl VI i 1722, men det var egentlig kun en formsag, da denne allerede reelt udøvede den.

Den 7.5.1724 døde Innocens XIII og han blev begravet i San Pietro. Ved hans død fandt man et sentens på "den talende statue Pasquino": "Pave Conti er død. Han gjorde intet godt, fordi han ikke havde viljen til det, men han gjorde heller ikke noget ondt, fordi han ikke havde evnen til det."

Han efterfulgtes af Benedikt XIII (1724-1730).

Litteratur om Pave Innocens XIII:
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 719ff.