Annibaldi-familien, der havde rødder i det 9.århundrede, stammede fra egnen omkring Rom, hvor de havde godser og landejendomme i Castelli Romani, Campagna Romana og Marittima-området. Familien var delt i flere grene: Molara-grenen, som ejede en fæstning, der kontrollerede vejen mellem Rom og Napoli, Conti di Ceccano-grenen, som var grever over Montecompatri, og Conti di Segni, som fostrede flere paver: Innocens III (1198-1216), Gregor IX (1227-1241), Alexander IV (1254-1261) og Innocens XIII (1721-1724) samt Zancano-grenen.

Familiens våben er et rødt skjold delt af 2 hvide bånd. I den øverste del er der to løver med hævede kløer og i den nederste del er der seks hvide kugler.

Allerede i det 10.århundrede begyndte de store familier i Rom at samle sig i hver sit område og befæste familiemedlemmernes huse til samlede "borge", det er i disse år, at man for første gang støder på Annibaldi-familien, der ejede tårne i Trastevere og på Cispius-højens skråninger. Da den stærke Tuscolani-familie i det 12.århundrede begyndte at glide i baggrunden, vandt andre familier frem, blandt andet Annibaldi-familien, som blev modstandere af den magtfulde Frangipane-familie.

Annibaldi'erne fik ofte senator-hverv og udover de tidligere nævnte paver fostrede de også flere kardinaler, blandt andre Annibaldo degli Annibaldi og Riccardo, som var prior i Campagna- og Marittima-områderne. De tilhørte i starten det ghibellinske parti, men blev senere kejservenlige, da Kejser Frederik II i lang tid var Pave Innocens III (Lotario dei Conti di Segni)'s myndling. Modstanderne Frangipane-familien blev tvunget til at afgive en del af Colosseum, som de havde omdannet til befæstet borg og Annibaldi-familien kunne bygge deres tårne overfor på Colle Oppio og Esquilin.

I 1200-tallet fortælles det, at Annibaldi-familien beboede Esquilinhøjen, her havde de en række befæstede tårne: Torre degli Annibaldi ved den nuværende Via degli Annibaldi og Via del Fagutale, Conti di Segni-grenen havde Torre dei Conti ved den nuværende Largo Corrado Ricci på den anden side af Via Cavour og Torre delle Milizie ved Via Quattro Novembre.

I 1227 valgtes Ugolino dei Segni af familien Conti di Segni til Pave Gregor IX og under uroligheder i forbindelse med hans exkommunikation af Kejser Frederik II, måtte han i 1228 forlade byen. Under hans fravær lykkedes det familien at få valgt Annibaldo degli Annibaldi til senator i 1231 og han fængslede og dømte oprørerne og efter en voldsom oversvømmelse af Tiberen, der ramte hele den indre by med epidemier og mange døde som følge, iværksatte han en omfattende genopbygning og fik romerne til at kalde Paven tilbage igen.

 

Af Annibaldi-familiens medlemmer kender vi:

Pietro Annibaldi, der blev gift med en søster til Lotario dei Conti di Segni, som blev Pave Innocens III i perioden 1198-1216 og gjorde Pietro til Marskal. Pietro blev fader til sønnerne Annibaldo, Riccardo, Pietro og Trasimeno. (Måske den samme Pietro som nedenfor)

Pietro Annibaldi valgtes til senator i 1239. Det var måske denne Pietro, der i 1204 lod Torre degli Annibaldi i nutidens Via del Fagutale bygge. (Måske den samme Pietro som ovenfor)

--- Annibaldo degli Annibaldi (1190-1263), søn af Pietro Annibaldi og Pave Innocens III's søster - og dermed nevø af Paven, var flere gange Senator i Rom. Annibaldo blev fader til sønnerne Annibaldo, Giovanni, Mattia, Pietro og Riccardo Annibaldi. I 1244 står Annibaldo sammen med Napoleone Orsini som underskriver af fredsaftalen mellem Rom og Kejser Frederik II. Det var måske Annibaldo, der i Monte Compatri gav et stykke jord til nogle af San Francesco's tilhængere efter 1222, hvor det fortælles at helgenen opholdt sig her. Det blev til et lille kloster, som stod til i hvert fald 1291, da Pave Nikolaus IV gav fuldt aflad til alle der besøgte den tilknyttede kirke.

--- Riccardo Annibaldi, der også benævnes Annibaldo, Annibaldeschi di Molara eller Annibaldi della Molara, blev udnævnt til Kardinal i 1237 ved Kirken Sant'Angelo in Pescheria af Pave Gregor IX, der som ovenfor nævnt var hans slægtning, og døde i 1276. Han var sikkert født i perioden 1200-1210 som søn af Annibaldo (eller Pietro) Annibaldi og dennes hustru, der var søster til Pave Innocens III. Riccardo var onkel til Riccardello og til Kardinal Annibale d'Annibaldi, samt slægtning af Pave Alexander IV. Han ligger begravet i Kirken San Giovanni in Laterano. Riccardo Annibaldi var kraftig modstander af den selvstændighed, som Roms Kommune ønskede og han modarbejdede forsøgene herpå under Brancaleone degli Andalò. I 1226 købte han af Pietro Conti, Innocens III's brodersøn, godset og slottet Molara, som han derpå udvidede og udsmykkede på forskellig vis. Herkunne han derfor modtage prominente gæster med stor pragt, det gjaldt både Pave Innocens IV, der i 1252 var på vej til Napoli, og i 1266 Karl af Anjou, der i 1265 var blevet Konge af Napoli. Det var dog ikke kun fornemme personer, der gæstede Kardinalens landsted, også tidens lærde fandt gæstfrihed her, hvor Riccardo havde indrettet et "studium" til dette brug. Kardinalen var protektor for Augustiner-Ordenen og tillod denne at afholde møder her i 1274 og 1275.

--- Pietro Annibaldi, søn af Pietro Annibealdi og Pave Innocens III's søster - og dermed nevø af Paven, blev romersk senator.

--- Trasimondo Annibaldi, søn af Pietro Annibaldi og Pave Innocens III's søster - og dermed nevø af Paven, blev romersk senator.

I 1254 blev Rinaldo dei Conti di Segni valgt til Pave Alexander IV, men også han fik store problemer med roen i byen og med senatoren Brancaleone degli Andalò, som i 1255 valgtes til senator i Rom. Uroligheder forjog ham imidlertid herfra og Annibaldi-familien fik nu istedet valgt en af deres folk Emanuele de Magi. Nye uroligheder førte til Magi's død og Brancaleone's tilbagevenden og denne hævnede sig nu på de guelfiske familier i byen og Pave Alexander IV's tilhængere ved at lade 140 af Roms befæstede tårne nedrive. Da Pave Alexander var i familie med Annibaldi'erne og disse yderligere havde støttet Brancaleone's modstander, har deres fæstning sandsynligvis lidt skade ved denne lejlighed.

Riccardello, nevø af Kardinal Riccardo Annibaldi, var "page" i huset hos Kardinal Giovanni da Toledo (der døde i 1275). (De unge mennesker blev opdraget og fik kost og logi hos deres mentor). - det kan være den samme Riccardello, der omtales nedenfor.

Annibale d'Annibaldi (eller Annibaldo degli Annibaldi), født ca. 1220/1230, var søn af den romerske Senator Annibale d'Anibaldi og nevø af Kardinal Riccardo Annibaldi. Han blev tidligt Dominikaner-munk i Klosteret ved Kirken Santa Sabina, hvorefter han studerede i Paris i perioden 1252-1255 hos Thomas af Aquinas og Albert den Store. Han kom også til at undervise i Paris og senere i Santa Sabina. I 1262 blev han af Pave Urban IV udnævnt til Kardinal ved Kirken Santi Apostoli. Annibaldo arvede godset i Molara og husede her Thomas af'Aquinas. Kardinalen døde i 1272 i Orvieto, hvor han også ligger begravet, Han benævnes også Hannibaldus de Hannibaldus, eller Anibale Annibaldo, Annibaldeschi di Molara eller Annibaldi della Molara.

Giovanni Annibaldi, søn af den romerske Senator Annibale d'Anibaldi og nevø af Kardinal Riccardo Annibaldi. Han blev romersk Pro-consul og døde i år 1300.

Mattia Annibaldi, søn af den romerske Senator Annibale d'Anibaldi og nevø af Kardinal Riccardo Annibaldi. Han blev fader til sønnen Riccardello og datteren Golizia.

----- Riccardello Annibaldi, søn af Mattia Annibaldi, blev romersk Senator og døde i 1300. Det er muligvis den samme Riccardello, der er omtalt ovenfor.

----- Golizia Annibaldi, datter af Mattia Annibaldi, blev gift med Fortebraccio Orsini.

Pietro Annibaldi, søn af den romerske Senator Annibale d'Anibaldi og nevø af Kardinal Riccardo Annibaldi. Han blev fader til sønnen Nicola.

----- Nicola Annibaldi var søn af Pietro Annibaldi og blev selv fader til datteren Paola Annibaldi. - det kan være den samme Nicola, som var senator i 1346.

-------------- Paola Annibaldi, datter af Nicola Annibaldi, solgte godset i Campagnano til Orsini-familien.

Riccardo Annibaldi, søn af den romerske Senator Annibale d'Anibaldi og nevø af Kardinal Riccardo Annibaldi. Han blev Pavelig notar.

Riccardo di Pietro Annibaldi, der levede omkring 1265, hvor Karl af Anjou gav ham et særlig hverv sammen med to andre romerske adelsmænd: Stefano Paparoni og Giovanni Colonna, der skulle hjælpe med at skaffe tropper til den sicilianske konges kamp mod Manfred.

Annibaldo Annibaldi III var Senator i Rom i 1284.

Riccardo Annibaldi (måske den samme Riccardo som ovenfor), der i år 1300 af Pave Bonifacius VIII blev udnævnt til romersk Senator sammen med Gentile Orsini, og sammen med ham samlede en hær og erobrede Tuscania.

I begyndelsen af 1300-tallet var familien opdelt i flere grene:

--- Annibaldi de Coliseo, som ejede et tårn i dette område, hvor de i længere tid havde magten over Colosseum.

--- Annibaldi de Militiis, som ejede Torre delle Milizie ved Monte Magnanapoli.

--- Annibaldi de Mattia, som var efterkommere af en vis Mattia fra Monte Compatri-egnen. Han blev fader til sønnen Giovanni Annibaldi.

------ Giovanni Annibaldi, søn af Mattia Annibaldi, arvede godset i Monte Compatri og et tårn i Rom, Torre di Mastro Stefano, som lå i nærheden af Kirken Santa Pudenziana. Han blev fader til sønnen Annibaldo Annibaldi.

--------- Annibaldo Annibaldi, søn af Giovanni Annibaldi, blev den første Annibaldi, der kaldte sig Annibaldi de Montecompatro. Annibaldo var Senator i Rom i 1305 og/eller 1309 sammen med Fortebraccio Orsini, men store uroligheder og opstande i Rom, efter den nye franske Pave Clemens V forlægning af residensen til Avignon, bredte sig og Paven endte med i 1310 at give efter for romernes ønske om en udefra kommende Senator. Uroligheder og kampe fortsatte dog og i 1312 stormede romerne Campidoglio og afsatte Senatorerne og indsatte en vis Jacopo (eller Giovanni) Arlotti som "Folkekaptajn". Denne lod føre proces mod de stolte romerske adelsmænd i familierne Colonna, Savelli og Annibaldi og lod dem forvise fra Rom med det resultat af mange af deres ejendomme blev ødelagt af pøbelen. Annibaldo blev forvist til godset i Monte Compatri, men senere vendte han tilbage til Rom og blandede sig kampen i den grad af Pave Benedikt XII i 1340 sendte besked fra Avignon til Rom om at stoppe Annibaldo's oprør. Annibaldo døde i 1347 og ligger begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli.

I begyndelsen af 1300-tallet, da pavedømmet flyttede til Avignon, hører man om en Ildebrandino Annibaldi, der rejste bort i pavens ærinde.

I 1337 omtaler digteren Petrarca Paolo degli Annibaldi som senator i Rom.

Rinaldo Annibaldi var romersk Senator i 1345.

Nicola Annibaldi var romersk Senator i 1346. - Det er måske den samme Nicola, som omtales ovenfor som søn af Pietro Annibaldi.

Annibaldo Annibaldi IV blev gift med Costanza, arving til Stefaneschi-familiens jorder, med hvem han fik sønnen Lorenzo, der videreførte familienavnet, og sønnen Pietro, der tog moderens navn og våben. Annibaldo døde i 1410.

-- Lorenzo Annibaldi, søn af Annibaldo Annibaldi og Costanza Stefaneschi og broder til Pietro Stefaneschi. Han blev fader til sønnen Annibaldo V.

-- Pietro Stefaneschi, søn af Annibaldo Annibaldi og Costanza Stefaneschi, blev Kardinal og døde i 1417. Han ligger begravet i Kirken Santa Maria in Trastevere.

Annibaldo V, søn af Lorenzo Annibaldi og nevø af Kardinal Pietro Stefaneschi.

Teobalo Annibaldi fik i Jubelåret 1400 af Pave Bonifacius IX kommandoen over en hær på 2000 mand, som skulle straffe Niccolò Colonna for dennes angreb på Rom og attentat på Paven tidligere på året. Teobaldo ødelagde flere af Colonna-familiens borge, men slottet i Palestrina modstod hans angreb indtil Paven sluttede fred med familien kort før vinterens komme.

 

Familien uddøde i begyndelsen af 1700-tallet.

 

Litteratur om Annibaldi-familien:
Ciaffei, Giuseppe: Monte Compatri :profilo storico. Monte Compatri, Ristampa a cura dell Monte Co,atri 2000 Pro Loco, 2004.
- Capitolo Qarto: Gli Annibaldi.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 86.
Gatto, Ludovico: Storia di Roma nel Medioevo. Newton Compton Editori, 2000 (2.ed.).
- side 281, 329, 387, 395, 408, 476.
Paravicini Bagliani, Agostino: La vita quotidiana alla corte dei papi nel Duecento. Roma-Bari, Editori Laterza, 1996.
- side 36, 64, 138, 147, 184, 195, 196.
Quercioli, Mauro: Le torri di Roma. Newton Compton editori, 1985.
- side 36, 55, 284, 310.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 61.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 444ff, 450ff, 455ff, 467ff.
Williams, George L.: Papal Genealogy : the Families and Descendants of the Popes. Jefferson, North carolina, and London: McFarland & Company : Reprint 2004.
- side 25, 27, 29.