Pave Marcellus I

Efter Pave Marcellinus' martyrdød i år 304 stod pavestolen tom i omkring 4 år, mens de voldsomme kristenforfølgelser under Kejser Galerius rasede. Først i begyndelsen af Maxentius' regeringsperiode faldt der lidt ro over forfølgelserne og de kristne kunne igen begynde at samle skårene sammen. De valgte nu den 27.maj 308 romeren Marcellus, søn af Benedictus, som Biskop og det blev hans opgave at reorganisere Kirken, genopbygge kirker og mødesteder - og det fortælles, at Paven Marcellus oprettede 25 "tituli", huskirker, med hver sit afgrænsede distrikt. Blandt disse var "Titulus Cyriaci", der senere ombyggedes til Kirken San Ciriaco in Thermis.

Samtidig opstod der mange problemer med de kristne, som under forfølgelserne var bukket under for presset og havde frasagt sig deres tro, og som nu havde fortrudt og ville vende tilbage til kirken.

Indenfor menigheden var der delte meninger om at genoptage de frafaldne, Pave Marcellus ville ikke have dem ind igen og hvis det var uomgængeligt nødvendigt, så måtte de i hvert fald først gennemgå strenge prøver.

De forskellige meninger udviklede sig til alvorlige stridigheder og ligefrem tumulter mellem Roms kristne, der var så voldsomme, at myndighederne så sig nødsagede til at gribe ind og Kejseren måtte finde en løsning. Derfor valgte han at fjerne den, som han mente var årsag til stridighederne, nemlig Pave Marcellus I.

Ifølge nogle kilder blev han af Maxentius blev sendt i eksil, hvor han døde den 16.januar 309, og efter hans død blev hans lig bragt tilbage til Rom og begravet i Priscilla's Katakomber.

En anden udgave af begivenhederne fortæller, at Maxentius istedet for at sende Paven i eksil, dømte ham til tvangsarbejde som stalddreng i det "Catabulum", som lå tæt ved Via Lata (nutidens Via del Corso).

Et "Catabulum" var stalde og oplagringsplads for varer i forbindelse med tidens "postvæsen" og her måtte Marcellus arbejde i 9 måneder, indtil det lykkedes de øvrige præster at få ham løsladt. Han flyttede da ind i enken Lucina's hus ved Via Lata, og han indrettede huset til en "titulus".

Her og på resterne af det kejserlige "Catabulum" byggedes senere mellem det 4. og 5.århundrede den gamle kirke San Marcello al Corso.

Da Kejser Maxentius hørte om Marcellus' nye tiltag, dømte han ham til atter at gøre tjeneste i Catabulum-staldene. Under dette arbejde døde Paven af udmattelse og Lucina sørgede for hans begravelse i Priscilla's Katakomber.

Pave Marcellus I forveksles nogle gange med Pave Marcellinus, hvorfor de samme legender i visse tilfælde fortælles om begge paverne.

Pave Marcellus I skal også have oprettet begravelsespladsen "Cimitero di Novella" på Via Salaria overfor Priscilla's Katakomber. Andre kilder nævner derimod, at han var begravet på Santa Balbina's Kirkegård.

Litteratur om Pave Marcellus I:
Gigli, Laura: San Marcello al Corso (Le chiese di Roma illustrate). Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 13-15.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 74f.
Salvetti, C. Bernardi: Santa Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Desclee & C. editori, 1965.
- side 51.