|
|
|
ca.185/180 før Kristus - 113 før Kristus |
|
Decimus Junius Brutus var af den kendte gamle romerske Brutus-familie og af den endnu ældre Iunius-slægt. I år 136 før Kristus fik han tilnavnet "Callaicus" efter sin krigsførelse I Galicien i Spanien. Decimus var født i år 180 før Kristus som søn af Marcus Junius Brutus, der var konsul i år 178. Han havde en broder, sikkert en storebroder, med samme navn som faderen: Marcus Junius Brutus. Decimus selv blev sandsynligvis prætor før år 141, hvor han altså var omkring 39 år gammel. I 138 blev han konsul sammen med Publius Cornelius Scipio Nasica og her kom han i modsætningsforhold til folketribunerne, da han nægtede at forelægge Senatet et forslag fra dem om at indkøbe korn til folket, samt at gå med til deres ønske om at kunne få 10 personer fritaget for militærtjenesten. Som følge heraf blev Decimus og hans kollega fængslet af folketribunen C.Curiatius. Senere samme år og de følgende 2 år var Decimus dog udnævnt til general for den romerske hær i Spanien, hvor han med succes førte flere krige og grundlagde byen Valentia, nutidens Valencia. I år 137 før Kristus var Decimus Prokonsul, da han stod i spidsen for hæren i kampene mod callaikerne, som romerne kaldte den stamme, der boede i Spaniens nordvestlige område, i det nuværende Galicien. Da Brutus sejrede over denne og over nabostammen brakarerne, fik han i Rom tilnavnet "Callaicus". Simon (se litt.note forneden) skriver, at inden Brutus førte hæren ind i denne egn, kendte romerne knap til callaikernes eksistens. Efter flere krige i Spanien vendte Decimus hjem til Rom, hvor han i år 136 kunne holde sit triumftog og holde sit løfte om at lade bygge et Tempel for Guden Mars. Dette kom fra omkring år 133 før Kristus til at stå i området vest for Circus Flaminius, hvor nu Kirken San Salvatore in Campo ligger. Hele Tempelkomplekset fyldte mere end det dobbelte af nutidens Kirke-område og blev rejst for det krigsbytte, som Decimus havde hjembragt. Det var tegnet af den kendte græske arkitekt Hermodorus fra Salamis, bygget i græsk stil med søjler hele vejen rundt, forsynet med store statuer af Mars og Venus, udført at den berømte billedhugger Skopas, og med en hyldestindskrift over indgangen, forfattet af digteren Lucius Accius, der var en klient af Decimus. Decimius Brutus' militærkarriere stoppede dog ikke her og i år 129 før Kristus var han legat under konsulen Gaius Sempronius Tuditanus, der førte krig i Illyrien. I perioden før dette beklædte han på et tidspunkt embedet som Augur. Nogle historikere mener, at dette er det sidste, vi hører om Decimus, mens andre mener, at han levede længere end dette: og at han senere deltog i de politiske slagsmål i Rom, hvor konsulen Lucius Opimius i år 121 på Aventin bekæmpede tilhængerne af Gaius Sempronius Gracchus. I 113 før Kristus blev Decimus udnævnt til Prokonsul i Lusitanien sammen med Gaius Marius. Efter dette hører man imidlertid ikke mere til ham, der på dette tidspunkt var omkring 67 år gammel. Decimus Junius Brutus Callaicus var gift med en Clodia, som overlevede ham i en længere periode, hvilket kunne betyde, at hun var væsentligt yngre end ham. Herfor taler også, at han tilsyneladende i en ret høj alder som ca. 60-årig i år 120 blev fader til sønnen Decimus Junius Brutus, der senere, i år 77 før Kristus, blev konsul og selv blev fader til sønnen Decimus Junius Brutus Albinus. Decimus Callaicus var muligvis også fader til en datter ved navn Iunia, som blev gift med C.Claudius Marcellus. Cicero omtalte Decimus Junius Brutus Callaicus som en glimrende taler og kender af litteratur på både græsk og latin.
Litteratur og links om Decimus Junius Brutus Callaicus: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|