|
|
Kardinal Vincenzo Costaguti var født i 1612 i Rom som søn af Prospero Costaguti af den rige bankierfamilie Costaguti, der stammede fra Genova. Han var ældre broder til Kardinal Giambattista Costaguti. Under Vincenzo's opvækst op var 4 af hans kvindelige slægtninge (søstre eller fastre) nonner i Dominikaner-Klosteret ved Kirken Santi Domenico e Sisto ved Via Panisperna i Rom. Vincenzo Costaguti fik en god uddannelse og studerede jura, både kirkeret og civilret, et studium som han færdiggjorde med ros i 1638. Derefter trådte Vincenzo Costaguti selv i Kirkens tjeneste og gjorde karriere her. Han blev leder af den pavelige kanslerret og generalkommisær for Umbrien og Le Marche, præsident for toldvæsenet og vice-legat for Ferrara. Pave Urban VIII udnævnte Vincenzo Costaguti til Kardinaldiakon ved konsistoriet den 13.7.1643 og til titelkirke fik han Kirken Santa Maria in Portico. Da Urban VIII døde i 1644, deltog Vincenzo Costaguti i konclavet, hvor Innocens X blev pave. I årene 1648-1651 var Vincenzo Costaguti pavelig legat i Urbino, derpå blev leder af diakoniet ved Kirken Sant'Angelo in Pescheria i 1652 og for diakoniet ved Kirken Santa Maria in Cosmedin i 1653. Pave Innocens X døde i 1655 og Vincenzo Costaguti deltog atter en gang i et konclave, der denne gang valgte Alexander VII til pave. I 1656 blev Vincenzo Costaguti leder af diakoniet ved Kirken Sant'Eustachio og i 1660 blev han Titulær-Kardinal for Kirken San Callisto. Vincenzo Costaguti døde den 6. december 1660 i Rom. Han ligger begravet i Kirken San Carlo ai Catinari i familiekapellet, Cappella Costaguti, som hans broder Giambattista lod bygge omkring år 1700. Links om Kardinal Giambattista Costaguti: Se billede af Kardinalen. The Cardinals of the Holy Roman Church: Costaguti, Giambattista. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|