|
|
|
|
|
1600-1900-tallet Familien Costaguti stammede oprindeligt fra byen Rapallo ved Genova i Norditalien, men omtales som rige bankierer i Rom fra 1400-tallet. Af familiens medlemmer kender vi: Finansmændene Ascanio og Prospero Costaguti, som i 1578 købte et palæ på Piazza Mattei nr.10 af boet efter Monsignor Costanzo Patrizi. Palæet kom derefter til at hedde Palazzo Patrizi Costaguti. De 2 herrer var udnævnt til "conservatori in Campidoglio" i henholdvis 1618 og 1625. Prospero Costaguti blev gift med Paola Costa og fader til sønnerne Vincenzo og Giovanni Battista. Da Paola døde, giftede Prospero sig anden gang med Grevinde Vidman. Vincenzo Costaguti fødtes i 1612 og gjorde karriere inden for Kirken, hvor han blev Kardinal. Han døde i 1660. - Læs mere om Vincenzo Costaguti. Vincenzo's broder Giovanni Battista (Giambattista) Costaguti fødtes i 1636. Også han gik i Kirkens tjeneste og blev Kardinal. Som sådan deltog han i det lange konklave efter Pave Alexander VIII's død i 1691, hvor Pave Innocens XII blev valgt. Omkring år 1700 lod han opføre familiekapellet Cappella Costaguti i Kirken San Carlo ai Catinari, ligesom han byggede Villa Costaguti ved Porta Pia. Den solgtes senere til Torlonia-familien. Giovanni Battista Costaguti døde i 1704. - Læs mere om Giambattista Costaguti. Pietro Costaguti var "conservatore" i 1640 og med ham blev familien grever af Sipicciano og Roccalvecce i 1645. Omkring 1648 arbejdede maleren Pier Francesco Mola for Costaguti-familien i Palazzo Patrizi Costaguti på Piazza Mattei. Samtidig måtte han dog også udsmykke familiens kapel, Cappella di San Domenico, i Kirken Santi Domenico e Sisto. Her malede han altertavlen, der forestiller "Visione di un converso domenicano" ("En Dominikaner-lægbroder's syn") og refererer til legenden om, hvorledes lægbroderen Lorenzo da Grotteria den 15.9.1530 i et syn modtog et portræt af San Domenico fra Santa Caterina d'Alessandria, Santa Maria Maddalena og Jomfru Maria. Alteret blev betalt af de fire søstre Paola Maria, Maria Candida, Maria Agnese og Prospera Vincenza Costaguti, som var Dominikaner-nonner i Klosteret ved Kirken og havde bestilt udsmykningen i 1624. Familiens våben sidder mellem 2 stukengle over buen i Kirkevæggen. Væggene i rummet er beklædt med marmor og loftet er bemalet med freskerne "San Domenico in gloria", i en ramme i midten, og "Miracoli del Santo" på hver side. Også disse fresker menes udført af Mola. Giovan Giorgio Costaguti var "conservatore" i 1681. Han var gift med Isabella Strozzi, der stammede fra Firenze. Hun døde i Rom i 1683. I 1746 optoges familien mellem patricier-slægterne og fik ret til at bære betegnelserne Don og Donna. Giangiorgio Costaguti var gift med Maria Anna Altemps (1724-1777). Giovanni Costaguti var "conservatore" i 1749. Luigi Costaguti var "conservatore" i 1821. Han blev i 1804 gift med Giulia Massimo, som var født i 1783. Ægteskabet blev dog annulleret i 1807. Den sidste mandlige repræsentant for familien, Ascanio Costaguti (19.århundrede), var gift med Enrichetta Gallarati Scotti og blev fader til datteren Maria, som fødtes i 1873. Maria Costaguti blev gift med Don Pietro Afan de Rivera, der var af gammel spansk slægt og født i 1878. Familiens navn blev herefter Afan de Rivera Costaguti. Maria døde i 1966, mens Pietro allerede var gået bort i 1946. Familiens linie videreføres under det nye navn. Costaguti-familiens våbenskjold er delt på langs i 2 lige store dele. Den højre side består af 3 grønne og 3 forgyldte bånd på tværs. Den venstre side har forneden en sølvfarvet trekant indeholdende en rød løve med en guldkrone, mens den øverste del har 2 gyldne tårne på rød baggrund.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|