Fulvio della Corgna var af slægten Ciocchi del Monte og født den 19. november 1517 i Perugia som søn af adelsmanden Francia della Corgna fra Perugia. Hans moder var Jacopa, en yngre søster til den senere Pave Julius III, Giovanni Maria Ciocchi del Monte.

Fulvio blev tidligt udset til en karriere indenfor Kirken, hvor hans onkel Giovanni Maria var Biskop og hans moders onkel Antonio Maria var Kardinal og en meget indflydelsesrig mand, en af Pavernes nærmeste rådgivere og i 1521 tæt på selv at blive valgt til Pave.

Kardinal Antonio del Monte havde efter sin broder Vincenzo's død overtaget ansvaret for dennes børn, hjulpet den ældste Giovanni Maria i vej med en karriere indenfor Kirken og sikkert også hjulpet Jacopa til et godt ægteskab. Det var sikkert også ham, der sørgede for at hendes søn, Fulvio, kunne indtræde i Johanniter-Ordenen, hvor Antonio selv var medlem ligesom også andre medlemmer af Familien del Monte var det.

Fulvio tog navnet Julius indenfor Johanniter-Ordenen til minde om den tidligere Pave Julius II, der havde været den der i 1511 udnævnte Antonio til Kardinal, den første Kardinal i familien del Monte.

I 1533 døde Kardinal Antonio, men i 1536 blev onklen Giovanni Maria udnævnt til Kardinal ved Kirken San Vitale og måske var det ved denne tid, at Fulvio blev optaget i Giovanni Maria's hus. Denne brugte nu sin indflydelse til at få Fulvio udnævnt til Ærkepræst i Perugia.

Da Giovanni Maria derpå blev Pave i 1550, udnvænte han kort efter Fulvio til Biskop i Perugia og Fulvio's arbejde der med at reformere sit sogn og indføre Cappucciner-Ordenen i byen samt oprette et Jesuiter-Kollegium gjorde indtryk på hans onkel og den 20. november 1551 udnævnte han ham til Kardinal ved Kirken Santa Maria in Via.

Julius III udnævnte derpå Fulvio til Legat i Le Marche og Ancona og da der opstod problemer i Spoleto og ærkebispen der døde under et ophold i Rom, lod Paven Fulvio's nevø, Ippolito della Corgna, overtage Ærkebispesædet i Perugia, så Fulvio i 1553 kunne udnævnes til Ærkebiskop i Spoleto. De næste 2 år brugte Fulvio på at reformere stiftet og genoprette ro og orden.

Da Julius III døde den 23. marts 1555 deltog Kardinal della Corgna i det Konklav, der endte med at vælge Marcello Cervini til Pave Marcellus II og Fulvio var en af Kardinal Cervini's støtter. Men Marcellus II døde meget hurtigt herefter og i det næste Konklav valgtes en kandidat, hvis sympatier Fulvio ikke delte og derfor ikke havde stemt på og støttet. Resultatet blev, at Pave Paul IV (1555-1559) holdt en vis afstand til Fulvio og dennes broder Ascanio.

Selvom Paul IV ikke øste goder ud over della Corgna-familien, fortsatte de almindelige "forfremmelser" af Kardinalerne til større og bedre embeder, hver gang et blev ledigt, som sædvanligt efter alder og anciennitet. Den 24. maj 1555 blev Fulvio således Kardinal ved Kirken San Bartolomeo all'Isola.

Paul IV havde sine grunde til ikke at stole på della Corgna-familien og i juli 1556 viste det sig, at Fulvio's broder Ascanio hemmeligt havde haft forbindelse med agenter for den spanske Konge Filip II, som Paven på alle måder forsøgte at modarbejde. Paul IV ønskede nu Ascanio arresteret, men denne nåede at flygte til Napoli efter et advarende brev fra Fulvio, der i stedet selv blev arresteret den 27. juli 1556 og indsat i fængslet i Castel Sant'Angelo.

Da Paven snart efter var nødt til at indgå en aftale med Filip II, blev Fulvio imidlertid atter løsladt. Han måtte dog betale en bøde på 60.000 scudi.

Den 20. september 1557 blev Fulvio Kardinal ved Santo Stefano Rotondo, som han overtog efter Giovanni Angelo Medici, der som Pave Pius IV i 1559 skulle komme til at efterfølge Paul IV. I dette Konklav arbejdede Fulvio aktivt for den spanske Konges sag.

Den 5. maj 1562 blev Fulvio Kardinal-Præst ved Sant'Agata alla Suburra, senere blev han atter Biskop i Perugia og Kardinal-Biskop i Albano.

Den 7. februar 1565 blev Fulvio Kardinal ved Sant'Angelo in Pescheria, den 30. januar 1566 ved San Lorenzo in Lucina og den 3. marts 1567 ved Sant'Adriano al Foro. Den 5. maj 1574 blev han udnvænt til Kardinal-Biskop i Albano og den 5. december 1580 fik han samme embede i Porto og Santa Ruffina. I Porto påbegyndte han byggeriet af en ny kathedral.

I begyndelsen af marts måned 1583 døde Fulvio della Corgna, han ligger begravet i Cappella del Monte i Kirken San Pietro in Montorio i Rom.

Della Corgna-familien er knyttet til byen Castiglione del Lago ved Trasimener-søen, hvor en senere Fulvio della Corgna i 1683 los bygge Kirken San Domenico som tak for et mirakel udøvet af San Domenico for Fulvio's syge hustru Eleonora de Mendoza. Familien herskede over byen med titel af grever fra 1550 til slutningen af 1600-tallet, hvor den sidste Greve Fulvio Alessandro della Corgna døde uden mandlige arvinger og byen atter overgik til Pavestaten.

Litteratur om Kardinal Fulvio della Corgna:
Burkle-Young, Francis A. and Michael Leopoldo Doerrer: The Life of Cardinal Innocenzo del Monte : A Scandal in Scarlet. Together with materials for a history of the House of Ciocchi del Monte San Savino. (Renaissance Studies, 2). The Edwin Mellen Press, 1997
Om della Corgna-Familien