|
|
Kort om Santo Stefano Rotondo
Denne specielle Kirke ligger i Via di Santo Stefano Rotondo nr.7 på Monte Celio lige efter dennes start ved pladsen Largo della Sanità Militare. Det er en af de ældste rundkirker i Italien, måske bygget i det 5. århundrede under Pave Simplicius. Den er indviet til Santo Stefano. Oprindelig var Kirken meget større end den er idag. Den var konstrueret som en stor cirkel med 2 runde søjlegange inden i hinanden og en ydre søjlegang gennemskåret af sidebygninger, så den havde form af et græsk kors. Kirken har gennemgået mange ændringer og i det 12.århundrede blev den yderste søjlegang tilmuret og senere blev også sidebygningerne fjernet. I Kirken er der en række interessante fresker af blandt andre maleren Pomarancio og her står det, der muligvis har været San Gregorio Magno's bispetrone, en antik marmorbænk. Udgravninger under Kirken har påvist rester af en antik romersk kaserne, antagelig Castra Peregrina, som lå her på højen. Også et mithræum fra denne kaserne er udgravet under kirken.
------- Mere om Kirken ----- ----- En Rundgang i Kirken ----- ----- Plan over Kirken ----- ----- Fotos fra Kirken -------
|
cop. Leif Larsson |
|
|
|
|
|
|
|
|