Jacobo Galli ("Jacobus Gallus"), også omtalt som Giacomo Galli, var søn af den velhavende entreprenør, handelsmand og bankier Giuliano Galli, der levede i Rom som efterkommer af den gamle Galli-slægt.

Jacobo Galli levede i 1400-tallet og indtil 1505. Han omtales som "nobilis vir", "den ædle herre", og "mercator romanus": "romersk handelsmand". Jacobo var også Apostolsk Skriver og arbejdede altså for den pavelige Kurie og som bankier for Kardinal Riario. Jacobo var desuden en nær ven af billedhuggeren Michelangelo, som han husede ved den unge mands første besøg i Rom.

Jacobo boede i kvarteret Rione Parione, hvor familien havde ejendomme, omtalt som Le Case dei Galli, på det sted hvor Corso Vittorio Emanuele II idag krydser Piazza della Cancelleria.

I 1465 skal Jacobo's fader Giuliano have været "operaio della fabbrica di San Lorenzo" ("arbejder/entreprenør ved byggeriet af San Lorenzo"), mens Jacobo var bankier for Kardinal Riario og forvaltede i 1488 og frem sammen med den florentinske bankier Baldassarre Balducci Kardinalens udbetalinger til byggeriet af hans nye palæ og til kunstindkøb.

Da Jacobo's fader Giuliano døde i 1488, bekostede Jacobo et stort gravmæle, måske tegnet af Andrea Mantegna, som blev opstillet i det af faderen oprettede familiekapel i San Lorenzo in Damaso, der stadig på dette tidspunkt var den gamle kirkebygning, hvor kapellet lå i højre side. Få år senere blev den gamle bygning imidlertid revet ned og en ny opført, hvori Giulianos gravmæle blev overført til et nyt familiekapel, Cappella Gallo, hvor Jacobo blev begravet i 1505. Dette lille kapel blev dog senere, i 1582 eller 1612, sammenbygget med nabokapellerne til nutidens Cappella del Crocifisso og Giuliano's gravmæle blev ved denne lejlighed flyttet over på muren i Kirkens venstre side.

Frommel anfører, at det første familiekapel nok har været af beskeden størrelse, men at Jacobo, da den nye kirkebygning var rejst, omkring år 1500 valgte et større rum af de 4 , der nu var tilgængelige i Kirkens højre side. Og nu var det så Jacobo, som bekostede udsmykningen, men denne var desværre ikke fuldført, da han døde i 1505. Han havde dog i sit testamente bestemt, at hans sønner skulle videreføre arbejdet og han havde afsat et større beløb, 2500 Dukater, til kapellets indretning og vedligeholdelse.

Men inden dette skete, havde Jacobo mødt Michelangelo, der i 1496 ankom til Rom fra Bologna for at blive her i byen i de næste 5 år. Han var blevet hidkaldt af Kardinal Riario, som dog i det første årstid ikke gav ham mange opgaver. Det lader til, at den unge kunstner, der på dette tidspunkt var 21 år gammel, fik ophold hos Jacobo Galli og her havde plads til at udhugge nogle statuer. Den ene var en Bacchus, som egentlig var bestilt af Kardinalen, måske til opstilling i haven ved Palazzo della Cancelleria, når dette stod færdigt, men endte med at blive opstillet i Palazzo Galli's have. Den anden statue var en Cupido, som stadig stod i Palazzo Galli's have i 1556. Bacchus-satuen stod her tindtil 1572, da den blev solgt til Medici-familien, som lod den flytte til Firenze og i 1600-tallet opstille i Galleria degli Uffizi.

Michelangelo boede antagelig i Palazzo Galli i små 2 år, fra Januar 1496 til sommer eller efterår 1497, hvorefter han rejste til Carrara. I Jacobo's hus kunne Michelangelo dagligt betragte den anseelige samling antikke skulpturer, som Jacobo og hans fader havde samlet. Den fælles interesse for den antikke kunst styrkede i disse år venskabet mellem kunstneren og bankieren.

Det lader også til, at Jacobo havde en finger med i spillet, da Michelangelo fik til opgave at udføre den store Pietà-statue til Peterskirken. Jacobo garanterede nemlig i August 1498 egenhændigt, "at den omtalte Michelangelo skal udføre det omtalte arbejde indenfor et års tid og at det skal blive den smukkeste marmorarbejde i Rom".

I 1498 blev Jacobo Galli udnævnt til Conservatore ved Campidoglio.

Til Gallo-Balducci-Banken indbetalte Jean Mouscon den 30. Juni 1500 personligt 200 Gulddukater, måske for Michelangelo's udførelse af en Madonna til sit gravkapel i Brügge. Også her har Jacobo vel haft en finger med i spillet.

Efter 1498 lader det til, at Michelangelo forlod Palazzo Galli, først for at rejse til Firenze og derfter for i Rom at flytte til et måske eget værksted hos en Fabrizio Puligato Vanonzo. Det afholdt dog ikke Jacobo fra at skaffe den unge billedhugger nye bestillinger, da han havde anbefalet Michelangelo til en anden af Kardinal Riario's nære medarbejdere, Konsistorialadvokaten Gianbartolomeo de Dossi. Galli og de Dossi var udnævnt til eksekutorer af boet efter Biskop Giovanni Ebu, der i sit testamente havde afsat 500 Dukater til et gravmæle. 60 Gulddukater af disse midler sørgede Galli nu for gik til Michelangelo for et maleri af Sant'Agostino. Trekvart år efter betalte billedhuggeren dog pengene tilbage, da han havde fået bedre betalte opgaver.

Jacobo Galli døde i 1505. Han efterlod sig i hvert fald 2 sønner, der ved hans død også var i Kardinal Riario's tjeneste og endog fulgte denne i eksil i Napoli, hvor de optrådte som vidner, da han skrev testamente.

Den ene søn hed Paolo Gallo og han betalte i 1517 et tusinde Dukater af den løsesum på 150.000 Dukater, som skulle stilles i kaution for Kardinalen.