Giuliano Galli, også omtalt som Giuliano Gallo, Julianus Gallus eller Iulianus Gallus, var en romersk handelsmand og bankier, der levede i Rom i 1400-tallet, hvor Galli-familien havde nogle ejendomme på det sted, hvor nutidens Corso Vittorio Emanuele II krydser Piazza della Cancelleria.

Giuliano var født i Februar måned 1436, da der på hans gravmæle fra 1488 oplyses, at han havde levet i 52 år og 8 måneder, samt at han døde den 10. September 1488.

Efter Giuliano's død bekostede hans søn Jacobo et stort gravmæle, som menes muligvis tegnet af Andrea Mantegna, der på denne tid opholdt sig i Rom. Gravmælet blev opstillet i det af hans fader oprettede familiekapel i højre side af Kirken San Lorenzo in Damaso's gamle kirkebygning, som få år senere blev revet ned for at blive opført i ændret skikkelse, da Kardial Riario lod bygge sit store palæ, idag kaldet Palazzo della Cancelleria, hvori den nye kirkebygning blev inkorporeret.

Som det eneste gravmæle fra den gamle kirke blev Galli-monumentet flyttet til den nye bygning sammen med nogle gamle gravsten. Her blev Gravmælet igen opsat i det nye, nu af Jacobo indrettede, familiekapel i Kirkens højre side. Senere - i 1612 - blev kapellet sammenbygget med nabokapellerne til nutidens Cappella del Crocifisso og Giuliano's gravmæle blev ved denne lejlighed flyttet over på muren i Kirkens venstre side.

Gravmælet er udført i hvidt marmor. Det har en højde på 129,5 cm og en bredde på 104,5 cm.

Det består af en bred base over et par trin og under en smal frise med relief af svungne grene. Herover står en rundbuet sarkofag med guirlande relief på forsiden og toppen af 2 sfinx'er på siderne. Sarkofaglåget er højt og konkavt og på det ligger et lille barn, der måske skal symbolisere den dødes sjæl, der er ved at gøre sig klar til genopstandelsen, og kigger op på en stor firkantet indskriftsplade, som i hver side støttes af 2 større englebørn.

På denne øverste indskriftsplade står: "Iuliano Gallo Romano - omnibus civitatis ho- - norib(us) functo Qui hoc - pietatis sacellum sua - pec(unia) erectum ara picturis pavimentoque ornavit annuoque proventu - quo perpetuus alatur - sacerdos adavxit - Iacobus Gallus - patri b(ene) m(erenti) f(ecit) - Vixit - ann(os) LII mens(es) VIII - obiit X Set - M CCCC LXXXVIII" : "For Giuliano Gallo, romersk borger af ære, som havde ladet oprette dette kapel og udsmykket det med malerier og dekoreret gulv, samt med et alter viet til La Pietà. Dette gravmæle lod Iacobo Gallo rejse for sin velfortjente fader, der levede 52 år og 8 måneder og døde den 10. September 1488".

Også på monumentets brede base står en indskrift: "Fortuna vixi natisque et coniuge felix - autaque eras Blando Leta nepote domus - ecce ferox nimium Lachesis mea fila recidit - flebile delitiis invidiosa meis - Spes tamen una mihi melior gaudete resurgam - et peragam spreto vivere sarcophago".

Gravmælets udseende får forskerne til at antage, at det oprindeligt har været anbragt i en nichebue, som muligvis har været kronet af Galli-familiens våben. Selvom gravmælet menes tegnet af Mantegna, er det antageligt udført af en lokal romersk billedhugger af beskedent talent.

Litteratur og links om Giuliano Galli: Gravmæle:
Frommel, Christoph Luitpols: Jacobo Gallo als Förderer der Künste: Das Grabmal seines Vaters in S. Lorenzo in Damaso und Michelangelos erste römische Jahre. --- i: Kotinos : Festschrift für Erika Simon / Froning, Heide (Herausg.) - Mainz, 1992. --- side 450-460.
L'antica Basilica di San Lorenzo in Damaso: indagini archeologiche nel Palazzo della Cancelleria (1988-1993).
(Volume I : Gli scavi. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,1).
- side 3, 412, 424, 419, 422, 426, 438, 457, 459.
Volume II : I materiali. a cura di Christoph Luitpold Frommel e Massimo Pentiricci. Musei Vaticani, De Luca Editori d'Arte, 2009. (Monumenta Sanctae Sedis 5,II).
- side 149, 151, 153, 154, 168, 170, 171, 172.