Galli-familien er en gammel romersk familie, som ifølge Amayden (1) omtales første gang i 1320, da stamfaderen Paolo da Castro fødtes (1). Familiens medlemmer kom til at betride mange høje hverv indenfor Roms Kommune, samt virkede indenfor bankiervirksomheden og fik betroede stillingen indenfor den pavelige Curia.

Familien, der også omtales som Gallo-familien, indgik giftemål med mange af tidens betydelige romerske slægter, i 1348 med Orsini di Mugnano-familien og i 1379 med familien Orsini di Narni. Senere fulgte ægteskaber med medlemmer af familierne Tebaldeschi, Mancini, Gibraleoni, Garzoni, Martinelli, Balducci di Firenze, Cecchini, Tebaldi, Eustachii og Lancierini. (1)

I 1352 blev det første familiemedlem udnævnt til Conservatore ved Campidoglio. Det var en vis Paolo Gallo, som vel er den samme som ovennævnte Paolo da Castro. (1)

Allerede på dette tidspunkt lader det til, at familien havde bosat sig i et kompleks af småhuse ved Vicolo dei Leutari i kvarteret Rione Parione, omtrent der, hvor Corso Vittorio Emanuele II idag krydser Piazza della Cancelleria. Senere ombyggedes komplekset til en større sammenbygning kaldet Case dei Galli, Palazzetto Galli eller Palazzo Galli, som blev revet ned i 1888 for at give plads til den nye, brede boulevard. (se Alvaro de Alvariis: foto af Palazzo Galli).

Familien frekventerede den nærliggende kirke San Lorenzo in Damaso og havde her et kapel forrest i Kirkens højre side. Det kaldes idag Cappella del Crocifisso og blev i 1582 skabt ved at slå 3 tidligere kapeller tilhørende familierne Galli, Massimi og Pichi, sammen til ét større rum. På muren i Kirkens modsatte side ses et gravmæle for Giuliano Galli, der døde i 1488. Det stammer fra det tidligere familiekapel. Denne Giuliano var en betydende person, som i 1469 benævntes adelig, var Konsul for Bankiererne og i 1473 "Camerlengo" for lægbroderskabet Compagnia del Salvatore. Ifølge indskriften på gravmælet havde kapellet længe været i familiens eje og var udsmykket med fresker og et "rigt gulv". Der er her tale om et kapel i den gamle kirkebygning, som blev revet ned få år efter Giuliano's død og derpå genopført i ny skikkelse inde i Palazzo della Cancelleria. I den nye kirkebygning opførtes også et kapel for Galli-familien, som dog først blev færdigudsmykket efter 1505. Hertil flyttedes så Giuliano's gravmæle, for senere at blive flyttet over i Kirkens modsatte side, da Cappella dei Galli i 1582 blev slået sammen med 2 andre kapeller (se ovenfor) til det større Cappella del Crocifisso. (11). Det er bemærkelsesværdigt, at Giuliano Galli's gravmæle er det eneste, som sammen med nogle gravsten blev flyttet over fra den gamle kirkebygning til den nye, der findes idag. (12) (se foto af Alvaro de Alvariis).

Galli-familiens våbenskjold er delt i 2 dele af en diagonal streg fra øverste venstre hjørne til det nederste højre. I den øverste del ses et blåt hanehovede på sølvfarvet baggrund. I den nederste et hvidt hanehovede på blå baggrund. (1)

Af Galli-familiens medlemmer kender vi blandt andre:

Paolo Galli da Castro, som fødtes i 1320 og i December måned 1352 var udnævnt til Conservatore ved Campidoglio sammen med Battista Margano, Giulio Riccio og Checco de Picchi. (1)

--- Giacomo Galli, født i 1352 (?) som søn af Paolo Galli da Castro (?), blev gift med Livia Orsina da Mugnano og fader til blandt andre sønnen Giacomo Galli. (1)

-------- Giacomo Galli, der var søn af Giacomo Galli (født 1352) og Livia Orsina da Mugnano. Han blev selv fader til sønnen Lorenzo Galli, som åbnede en bankforretning i Rom. (1)

------------ Lorenzo Galli, søn af Giacomo Galli, åbnede som det første familiemedlem en bankforretning i Rom. Han blev kassemester for Pave Julius II (1503-1513) og gav et 12-måneders rentefrit lån på 120 scudi til opførelsen af Palazzo della Cancelleria. Han blev fader til sønnen Paolo Galli. (1) (10)

---------------- Paolo Galli, søn af bankieren Lorenzo Galli, blev selv fader til sønnen Sulpizio Galli, som blev den sidste i lige mandlige linie i familien. Desuden fik han datteren Livia, som blev gift ind i familien Lancierini da Fano og deres børn videreførte Galli-familiens navn i 1521. (1) Det var antagelig denne Paolo, der i 1511 lejede nogle græsningsarealer af Piero Astalli og Stefano Velli. (2) Paolo Gallo skrev den 7. Marts 1528 et brev til Pamphilio Pamphili , hvori han berettede om Antonino Porcari's død af pest samme år. Der er tale om et længere brev, hvor Paolo beretter om alle hændelser i Rom, siden de lutheranske landsknægtes indtog i byen i 1527 med efterfølgende hærgen, bål og brand samt pest-udbrud, alt sammen med mange døde til følge. Paolo nævner her også sin broder Giuliano, der var flygtet til Bagnaia, men snart ventedes tilbage til Rom. (8)
Paolo Gallo blev i Januar kvartal 1530 udnævnt til Conservatore på Campidoglio sammen med Bernardino Del Bufalo, og Giovanni Battista Consiglieri. Det samme hverv udnævntes han til i Oktober kvartal 1538, her omtalt som Paolo Galli di Parione. Det samme gør sig gældende ved hans udnævnelse i Januar kvartal 1544 og i Oktober kvartal 1547, samt i April kvartal 1552. (9)

---------------------- Sulpizio Galli, søn af ovennævnte Paolo Galli, blev den sidste i lige mandlig linie. Den 5. December 1567 modtog han sammen med Giulio Galli 225 scudi for deres vingårde foran Porta Castri Sancti Angeli, hvor der nu skulle bygges bastíoner. (4)

---------------------- Livia Galli, datter af ovennævnte Paolo Galli, og søster til Sulpizio Galli, som blev den sidste i lige mandlig linie. Livia blev gift ind i familien Lancierini da Fano og deres børn videreførte Galli-familiens navn i 1521. (1: første del, side 420) . Der er lidt "rod" i Almaydens (1) oplysninger, da han under Lancierini-familien (side 1 i anden del) oplyser, at det er en Giulia (Julia Galla), datter af Giacomo Gallo, der bliver gift med Lion Lancierino, som dør i 1555 og begraves i San Gregorio med en gravskrift forfattet af hustruen Julia Galla. De skulle have haft en søn ved navn Leon Gallo, måske nedennævnte Leone Galli?

--------------------------------- Ulisse Lancerini Galli, søn af Livia Galli og ægtemagen Lancerini, blev i Juli kvartal 1571 valgt til kvartersleder, Caporione, for Rione Parione, hvor Galli-familiens residens lå. Samme hverv for samme kvarter valgtes han også til i April kvartal 1577 samt i Januar kvartal 1582, mens han i Juli kvartal 1588 udnævntes til Conservatore ved Campidoglio, også her omtalt som værende fra Rione Parione. Endelig valgtes han i April kvartal 1593 til Caporione for Rione Parione. (9).

---------------- Giuliano Galli, broder til Paolo Galli, flygtede efter Roms erobring og ødelæggelse i 1527 til Bagnaia, hvor hans broder ifølge et brev fra ham den 7. Marts 1528 snart ventede ham hjem til Rom (8).

En vis Stefano Porcaro blev ifølge Stefano Infessura den 5. Januar 1453 (eller den 1. Januar 1433 (1)) arresteret i Fru Galla's hus, lukket inde i en stor kiste. (2) (7)

Niccolò Gallo, der var Kannik ved Peterskirken, flygtede under Pave Nikolaus V (1447-1455) til Damascus, hvor han blev, indtil Paven døde. (1) Det er måske samme Niccolò Galli, som skulle stamme fra Imola og ifølge Zippel i perioden 1450-1451 have været lektor i Civilret i Bologna, kaldet Nicolaus de Gallis de Urbe ("fra Rom). I hvert fald var "vores" Niccolò Kannik ved Peterskirken og professor ved Università la Sapienza i Rom under Pave Paul II (1464-1471). Denne Niccolò døde af pest den 14. August 1467. Han skal have været søn af en ?? Galli og en søster til Stefano Porcari og på denne måde beslægtet med denne ledende romerske familie. Desuden var en moster gift med Iacobus Lelli Cecchi, af Massimo-slægten, og en anden moster gift med Angelo Masci, som sagdes at være søn af Pave Martin V. Altså havde Niccolò gode slægtsmæssige forbindelser. Som beslægtet med Stefano Porcari deltog også Nicocolò Galli i dennes sammensværgelse mod Pave Nikolaus V i Januar måned 1453. Det lykkedes som ovenfor nævnt Niccolò at undslippe, mens Porcari blev fanget og hængt fra Castel Sant'Angelo ved daggry den 9. Januar samme år. I Damascus søgte Niccolò tilflugt hos sin morbroder Mariano Porcari, der var i tjeneste hos Abd Allah.
Niccolò Galli kunne som Kannik ikke gifte sig, men havde et forhold til en unavngiven kvinde og blev fader til sønnen Carlo. (8).

--- Carlo di Niccolò Galli, som var søn af ovennævnte Niccolò Galli, blev den 12. Juli 1468 optaget i en religiøs orden til trods for hans uægteskabelige status, da hans fader som Kannik ikke havde kunnet gifte sig. (8)

Giovanni Galli, der i slutningen af 1400-tallet i sin ejendom grundlagde en større samling af kunst og antikke fund, kaldet "Collezione Galli". Kilderne taler om 23 antikke indskrifter "in domo d. Joannis Galli script. Poenitentiariae" ("i huset tilhørende Hr. Giovanni Galli, skriver ved Strafferetten"). Det tidligst nævnte årstal er her 1460. (2)

Giuliano Galli, også omtalt som Julianus Gallus, nedstammede måske fra ovennævnte Giovanni, men ifølge Frommel (12) var hans fader en Nicolai Galli og moderen hed Andreotia; desuden havde Giuliano en søster ved navn Mattutia; de blev alle begravet i det af Giuliano oprettede familiekapel i San Lorenzo in Damaso (12).
Giuliano blev født omkring 1436 og lader til at have været fader til nedennævnte Jacobo Galli. (2) Giuliano Galli var i 1469 Konsul for Bankiererne i Rom og i 1473 var han "Camerlengo" ved lægbroderskabet Compagnia del Salvatore. Giuliano døde som 52-årig i 1488 og blev begravet i familiens kapel i Kirken San Lorenzo in Damaso, hvor han fik et gravmæle, som idag kan ses i Kirkens venstre side. Det opsattes af sønnen Jacobo. (1). Ifølge Frommel var gravmælet muligvis tegnet af Andrea Mantegna, der på dette tidspunkt boede i Rom (11).
"Iulianus Gallo" deltog i 1464 i den store procession på dagen for festa dell'Assunzione, hvor han var bærer af det hellige Kristus-billede på skiftet mellem Kirken Santa Maria Nova til Turris Subura. Han repræsenterede her sammen med lægen magister Iacobus de Gottifredis, Bypræfektsønnen Iacobus de Ursinis, Laurentius de Clodiis, sadelmageren Paulus sellarius, ser Cintius, Cola de Cardellis og Anselmus Anselmi kvarteret Rione Parione. I 1465 skal Giuliano have været "operaio della fabbrica di San Lorenzo" ("arbejder - eller snarere entreprenør - ved byggeriet af San Lorenzo"), mens hans søn Jacopo var bankier for Kardinal Riario (11).
Den 13. Maj 1475 købte Giuliano af Agapito di Filippo Porcari en del af et landhus for 615 dukater. Huaet kaldet "Casale Poterano" var delt mellem Agapito og andre medlemmer af Porcari-familien. Det stod udenfor Porta Sant'Agnese og Ponte Nomentano. (8)
I 1484 optrådte han i samme procession igen som bærer for Rione Parione, men denne gang på tredie skift, det vil sige strækningen mellem Turris Subura og Kirken Santa Maria Maggiore. Den 28. April 1485 udnævntes Giuliano Gallo sammen med Falcone Sinibaldi og Raffaele de la Cauda til prokurator for salget af Pietro Tebaldeschi's palæ i Casale Monferrato. På et tidspunkt før 1488 købte Giuliano halvdelen af et hus, som Domenico Porcari ejede i kvarteret Rione Sant'Eustachio ved "Templum Sancte Marie Rotunde" (Pantheon), hvorefter han tilsyneladende udlejede det til Mariano di Stefano di Francesco". (8)
Endelig skulle Giuliano også have deltaget i Festa dell'Assunzione-processionen i 1488, hvor han var anført som bærer af det hellige billede for Rione Parione på det sidste stykke mellem Turris Subura og Santa Maria Maggiore. Hans navn er imidlertid streget over, da han jo døde dette år, og i stedet trådte Alto de Nero til. (8)

---- Jacobo Galli ("Jacobus Gallus"), også omtalt som Giacomo Galli, var tilsyneladende søn af ovennævnte Giuliano Galli og nedstammede måske fra ligeledes ovennævnte Giovanni Galli. Han levede i 1400-tallet og indtil 1505. Han omtales som "nobilis vir", "den ædle herre", og "mercator romanus": "romersk handelsmand". Jacobo var også Apostolsk Skriver og arbejdede altså for den pavelige Kurie. Han boede i kvarteret Rione Parione, hvor familien havde ejendomme, omtalt som Le Case dei Galli, på det sted hvor Corso Vittorio Emanuele II idag krydser Piazza della Cancelleria. (2) Jacobo, der også omtales som Giacomo Galli, var i 1498 udnævnt til Conservatore ved Campidoglio. (1)
I 1465 skal Jacobo's fader Giuliano have været "operaio della fabbrica di San Lorenzo" ("arbejder/entreprenør ved byggeriet af San Lorenzo"), mens Jacobo var bankier for Kardinal Riario. Jacobo var desuden en nær ven af billedhuggeren Michelangelo, som han husede ved den unge mands første besøg i Rom. (11) . Da Jacobo's fader Giuliano døde i 1488, bekostede Jacobo et stort gravmæle, måske tegnet af Andrea Mantegna, som blev opstillet i det af faderen oprettede familiekapel i San Lorenzo in Damaso, der stadig på dette tidspunkt var den gamle kirkebygning, hvor kapellet lå i højre side. Få år senere blev den gamle bygning imidlertid revet ned og en ny opført, hvori Giulianos gravmæle blev overført til et nyt familiekapel, Cappella Gallo, hvor Jacobo blev begravet i 1505. Dette lille kapel blev dog senere, i 1612, sammenbygget med nabokapellerne til nutidens Cappella del Crocifisso og Giuliano's gravmæle blev ved denne lejlighed flyttet over på muren i Kirkens venstre side. (12)

Giacomo Galli, som i 1498 var udnævnt til Conservatore ved Campidoglio sammen med Battista Paolini og Alto de Nigris. (9)(10)

Giulio Galli, som den 14. August 1563 sammen med Guido Bonisio og Agostino Marcellino fik deres vingårde ved Castel Sant'Angelo eksproprieret til fordel for en udbygning af fæstningsværket. Året før havde Giulio på området foran sit hus og mod Kirken San Lorenzo in Damaso ladet foretage nogle udgravninger, hvorved der fremgravedes en stor marmorsten, som blev fragtet til Piazza Navona. Samtidig fandt man også nogle rigt udskårne kapitæler, som blev opstillet i Casa dei Galli. (3) I Januar kvartal 1564 blev Giulio "fra Parione" udnævnt til Conservatore ved Campidoglio (9). Den 5. December 1567 modtog Giulio og Sulpicio Galli 225 scudi for deres vingårde foran Porta Castri Sancti Angeli, hvor der nu skulle bygges bastíoner. (4)

Fabrizio Gallo, som i 1571 solgte et af, eller en del af, familiens huse ved Via dei Leutari til magister Francesco Capoccio fra Terni. Selve hovedhuset ved Piazza di Pasquino skulle allerede i 1568 være blevet solgt fra til Cecchini-familien. med hvem Galli'erne var ægteskabeligt beslægtede. Ejendommen ejedes derefter af Lucrezia Cecchini Galli. (2)

Lelio Galli, der i Juli kvartal 1573 valgtes som kvartersleder for Rione Parione. (9)

Leone Galli, som i Juli kvartal 1601 var valgt til kvartersleder, Caporione, for kvarteret Rione Parione. Til samme hverv for samme kvarter valgtes han også i April kvartal 1607, mens han i April kvartal 1610 blev udnævnt til Conservatore, stadig bosiddende i Rione Parione. (9)

Sebastiano Galli, som i Januar kvartal 1603 blev valgt som Caporione for Rione Trastevere. (9)

Pietro Galli, som i Oktober kvartal 1609 valgtes til Caporione for Rione Castello. (9)

Francesco Galli, som flere gange blev valgt som Caporione for sit kvarter Rione Parione. Første gang i Juli kvartal 1641, derpå i Januar kvartal 1645, mens han i April kvartal 1650 repræsenterede Rione Campo Marzio og i Januar kvartal 1653 Rione Regola. (9)

Pietro Galli, der i 1656 var valgt til leder af kvarterslederne, Priore dei Caporioni. (1) (10)

Giuseppe Galli, som 4 gange valgtes til Caporione, 2 af gangene for Rione Trastevere: i Juli kvartal 1659 og i Januar kvartal 1661, mens han i Oktober kvartal 1664 valgtes for Rione Castello og i Juli kvartal 1665 for Rione Regola. (9)

Francesco Galli, der den 22. November 1678 lod Antonio Manuti og hans sjak udføre udgravning på sin vingård udenfor Porta Portese ved Tiberbredden. (5)

Antonio Galli, der i April kvartal 1686 var Caporione for Rione Sant'Eustachio (9).

Giovanni Antonio Galli, som blev valgt til Caporione i April kvartal 1686 for Rione Castello. (9)

Battista Galli, som i 1687 valgtes til leder af kvarterslederne, Priore dei Caporioni. (1)(10). Måske samme Giovanni Battista Galli, der i Oktober kvartal 1692 valgtes som Caporione for Rione Trevi. (9)

Giovanni Santi Galli, der 3 gange blev valgt til Caporione, men for forskellige kvarterer: for Rione Regola i Oktober kvartal 1684, for Rione Campo Marzio i Oktober kvartal 1693 og for Rione Trevi i Juli kvartal 1694. (9)

Nicola Galli, der den 11. Januar 1706 fik tilladelse til at lade foretage udgravninger efter antikke fund i sin vingård ved Porta San Giovanni. (6)

Filippo Galli , hvis vingård ved Porta Cavallegieri sammen med naboens, ejet af Abbed Mezzafalce, lå ved siden af en grund, hvor der den 16. Maj 1707 blev givet tilladelse til at foretage udgravninger efter antikke fund. (6) - Sikkert samme Filippo Galli, der 3 gange valgtes som Caporione, heraf 2 gange for Rione Campitelli, nemlig i Januar kvartal 1692 og i Januar kvartal 1694, mens han i April kvartal 1696 kom til at repræsentere Rione Ripa. (9)

Carlo Antonio Galli, som i 1710 var profesionel udgraver af antikke fund, da han den 3. Februar fik tilladelse til at foretage udgravninger i Signor Giuseppe Maria Farinacci's urtehave ved Kirken Santa Prisca i håbet om at finde sten, statuer, marmorsager, søjler, forskellige marmortyper såsom peperino og travertin, samt guld, sølv og andre antikviteter. (6)

Giuseppe Galli, der den 23. Januar 1720 fik tilladelse til at foretage udgravninger i Jesuiternes vingård ved Porta San Lorenzo efter indskrifter, sten, marmor, statuer, søjler, peperino-marmor, guld, sølv og enhver slags antikke fund. (6)

Lorenzo Galli, der blev udnævnt til Conservatore i Oktober kvartal 1725 (9).

Pietro Galli, der med titel af Marchese i 1732 og 1735 var valgt som leder af kvarterslederen: Priore dei Caporioni, første gang i Januar kvartal og anden gang for April kvartal. Senere udnævntes han 2 gange til Conservatore, nemlig i Januar kvartal 1740 og i Oktober kvartal 1747. (9)

Ludovico Galli, der i 1757 ejede en vingård ved vejen ud til Kirken San Sebastiano, hvor hans genbo Signora Livia Biondi Pallota fik tilladelse til at lade foretage udgravning efter antikke fund. (6)

Familien uddøde i 1800-tallet.