|
|
|
Giovanni Lascaris / Janus Lascaris / Giano Lascaris / Zuan Laschari |
|
Humanisten og litteraten Giovanni Lascaris er kendt under mange udgaver af sit græske fornavn: Ianos, Giano, Janus, Zuan - i Venedig - og Giovanni eller Janus i Rom, hvor han tilbragte nogle år efter indbydelse af Pave Leo X (1513-1521), der havde nydt godt af hans undervisning i sin hjemby Firenze, hvortil Leo X's fader, Lorenzo il Magnifico de' Medici, havde bedt ham komme. Og Lascaris kom gerne, for han var blevet hjemløs efter Constantinopels og det Byzantinske Kejserdømmes fald i Maj 1453. Han var måske af den gamle græske Laskaris familie og muligvis slægtning til humanisten Constantin Lascaris. Ianos var født i byen Rhundacus i Phrygien i Lilleasien omkring 1445, men var muligvis i Constantinopel under tyrkernes belejring. Det lykkedes ham at flygte kort efter byens fald og hans rejse skal have ført ham til Peloponnes og Kreta og derpå til Venedig, hvor han mødte en landsmand, Kardinal Bessarione, der arrangerede at han kom til Padova for at læse latin. Da Kardinalen døde i 1472, drog Lascaris til Firenze, hvor Lorenzo il Magnifico tog vel imod ham og hvor han kom til at undervise i de græske filosoffers og forfatteres værker. Lorenzo bad ham også om at rejse til Grækenland for at skaffe græske manuskripter til Firenze og Lascaris bragte flere hundrede af disse med sig hjem fra sine rejser i perioden 1490 til 1492. Hos Medici'erne traf Lascaris andre landsmænd i eksil, blandt andre Marco Musuro (Markos Mousouros) og Aristobulo Apostoli, som her studerede latin og kopierede græske håndskrifter. Så døde også denne velynder i 1492 og da Medici'erne i 1494 for en tid måtte forlade Firenze, gik Lascaris i den franske Konges tjeneste og blev sendt til Venedig som fransk Ambassadør i perioden 1503 til 1508. Da Lorenzo il Magnifico's søn Giovanni de' Medici blev Pave i 1513, ønskede han at yde sit bidrag til tidens humanistiske strømninger, hvori den rige bankier Agostino Chigi havde en fremtrædende rolle som mæcen, der bekostede oversættelse og trykning af talrige græske litterære tekster. Derfor bad han sin faders protegé om at komme til Rom og hjælpe til med at oprette og lede en græsk skole, det såkaldte "Gymnasium Caballini Montis", som Paven ønskede at grundlægge for at unge grækere kunne få mulighed for at uddanne sig. Lascaris blev leder af Skolen, som i årene 1516-1521 fik til huse i den ejendom på Quirinalhøjen, som Angelo Colocci havde arvet efter Pomponio Leto. Skolen havde måske en tid til huse i Klosteret ved Kirken Sant'Agata dei Goti, eller også var det kun Lascaris selv som boede her under sine ophold i Rom. For her levede han kun i korte perioder, fra 1513 til 1518, i 1523 og i 1534(-1535). I 1518 blev Lascaris kaldt til det franske hof for at organisere det kongelige bibliotek i Fontainebleau. Kong Louis XII sendte ham på en mission til Venedig og Kong Frans I på en anden mission. I 1523 var Lascaris i Rom under Pave Clemens VII, der i 1525 sendte ham på en mission til Madrid for at overtale Karl V til at sætte Frans I på fri fod. Efter at dette var lykkedes i 1526, rejste Lascaris til Paris, hvor Frans I i 1527 foreslog ham at oprette en græsk skole, et Ginnasio greco, efter det romerske mønster. Det lader dog ikke til at være blevet til noget og i stedet rejste Lascaris igen til Rom i 1534 under Pave Paul III. Under dette ophold i Klosteret ved Sant'Agata dei Goti døde han den 7. December 1534 efter at have dikteret sin gravskrift på græsk. Flere steder opgives hans dødsår dog som 1535. Lascaris' gravsten findes i starten af højre sideskib i Sant'Agata dei Goti og meningen er nogenlunde således: "Lascaris er her lagt til hvile i et fremmed land, og han føler det, Oh fremmede, ikke så mærkeligt at ligge her: han fandt landet tiltalende, men sørgede over, at hans hjemland ikke længere var frit for grækerne". Gravskriften nedenunder er for Katerina Lascaris. Litteratur om Giovanni Lascaris: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|