|
Gymnasium Caballini Montis / Collegio Greco del Quirinale / Ginnasio Greco / Gymnasium Mediceum
|
Denne græske "skole", "Gymnasium Caballini Montis", der også omtales om "Collegio Greco del Quirinale" eller "Ginnasio Greco", eller sågar som "Accademia Greca del Quirinale", blev grundlagt af Pave Leo X, der var søn af Lorenzo il Magnifico af Medici-slægten i Firenze. Man kan derfor også finde institutionen omtalt som "Gymnasium Mediceum" ("Det Medici''ske Gymnasium"). I sin hjemby og hos sin fader var Giovanni de' Medici opdraget i Renæssance-ånden og han elskede kunst og kultur, Antikken og den græske indflydelse. Han bad derfor sin faders gamle ven og underviser, Janus Lascaris (Giano eller Giovanni Lascaris), om at komme til Rom for der at undervise i græsk. Lascaris efterkom invitationen, men forblev kun i Rom for en kort periode, mens han ledede og underviste ved det nyoprettede "Gymnasium Caballini Montis", der som navnet antyder, fik plads ved Quirinalhøjen, der dengang kaldtes Monte Cavallo ("Hestehøjen"). Sammen med Lascaris underviste også hans elev Marcus Musurus og en anden græsk Renæssancehumanist, Zacharias Calliergi (Zacharias Kalliergis), der i 1515 havde opsat en trykpresse i Rom, hvor han udgav nogle af de første græske bøger i byen. Gymnasiets statutter blev forfattet af Giano Lascaris selv, måske sammen med Calliergi. Der er divergerende oplysninger om, hvem der stod for ledelsen, der måske var opdelt mellem de to kapaciteter. Angelo Colocci, som Pave Leo X kort efter at være indtrådt i sit embede i 1513 havde udnævnt til apostolsk sekretær, havde også opsynet med de græske trykkerier i Rom og med det græske Gymnasium. Og fra 1516-1521 gav han dette plads i det hus på Quirinalhøjen, som han havde arvet efter Pomponio Leto i 1498. Et hus som lå på nordøstsiden af datidens Vicus de' Cornutis (nutidens Via XXIV Maggio) i ruinerne af Constantin's Termer, hvor det store kompleks Palazzo Rospigliosi breder sig idag. Skolens ry bredte sig hurtigt og elever og tilhørere strømmede til. Der var også plads til kostelever og mange unge mænd boede her. Især mange unge græske mænd blev af familierne sendt til Rom for at studere med den velrenommerede skole. Mange af tidens humanister, såsom Pietro og Matteo Devaris (Matthaios Devaris), Constantinos Rhallis, Christophoros Kontoleon og Nicola Sopharios (Nikolaos Sophianos), blev "udklækket" her, for måske bagefter - som Sophianos - at tjene til livets ophold ved at kopiere eller indkøbe græske manuskripter for velhavende patroner eller ved at udfærdige græske grammatikker. Et lille trykkeri blev også stablet på benene, hvor der med elevernes hjælp kunne trykkes udvalgte græske værker, blandt andre Lascaris' Homer-kommentarer, der udkom i 1517. Leder af dette trykkeri var Zacharias Calliergi i årene 1517-1520. I 1518 forlod Lascaris imidlertid Rom og styringen af skolen overgik til en anden græsk humanist, Aristobulo Apostoli. Men med Lascaris' bortrejse faldt skolens ry langsomt, og med Pave Leo X's død i 1521 ophørte Pavestatens interesse i projektet muligvis også, ligesom de voldsomme begivenheder i 1527, hvor Rom blev indtaget og plyndret af tyske lutheranske lejetropper og hvor de indbyggere, der havde muligheden, flygtede fra byen, nok også har bidraget til, at Gymnasium Mediceum mistede sin betydning og endte med at lukke. Pagliaroli (se litt.note nedenfor) nævner, at Aristobulo Apostoli ansøgte Paul III, der blev Pave i 1534, om midler til at videreføre Leo X's projekt, men at ansøgningen tilsyneladende ikke blev imødekommet. Og på det tidspunkt havde Lascaris, der nu var vendt tilbage til Rom og havde trukket sig tilbage til Klosteret ved den nærliggende Kirke Sant'Agata dei Goti, ikke mere kræfter til at grundlægge en ny skole, som Aristobulo forestillede sig beliggende i Grækenland. Og Angelo Colocci's hus? Det blev senere - i 1561 - omdannet til Kloster for Hieronymitter-munke ("Convento dei Gerolomini") ved den nærliggende Kirke, der samtidig skiftede navn fra San Salvatore de Cornutis til San Girolamo. Et moderne "Collegio dei Greci" ligger idag i Via del Babuino nr.149, men det har ikke mere den almene humanistiske dannelse som mål, men fungerer som præsteseminarium for græske præster. Det blev grundlagt af Pave Gregor XIII i 1576 for at give unge græske præster mulighed for uddannelse - efter Constantinopels og det Byzantinske Kejserdømmes fald.
Litteratur om Gymnasium Caballini Montis: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|