Renæssancehumanisten, kancellisekretæren og filologen Angelo Colocci (1467/1474-1549) overtog efter Pomponio Leto's død i 1498 dennes hus på Quirinalhøjen ved gaden Vicus de Cornutis, der dengang løb på det sted, hvor Via XXIV Maggio løber idag.

I denne ejendom husede Colocci det Collegio Greco eller Ginnasio Greco, som Pave Leo X lod grundlægge efter opfordring af Giovanni Lascaris. Kollegiet forblev her, indtil huset i 1561 blev omdannet til Kloster for Gerolaminerne. Senere blev det - sammen med den tilknyttede Kirke San Salvatore de Cornutis - revet ned i begyndelsen af 1600-tallet, da Kardinal Scipione Borghese påbegyndte byggeriet af sit nye palæ: det der idag kaldes Palazzo Rospigliosi.

Det kvarter, hvori Colocci's hus befandt sig, var meget eftertragtet af samtidens skønånder og humanister, da det nærmest emmede af historie med de mange store ruiner fra Constantin's Termer og fra Serapis-Templet, der lå langs Vicus de Cornutis, Alta Semita (nutidens Via del Quirinale og Via XX Settembre) og nedad Quirinalhøjens skråning, og luften samtidig var god og frisk heroppe på højtoppen. Her boede altså tidligere Pomponio Leto, der havde grundlagt sit Accademia Romana i dette hus, og hans ven Bartolomeo Sacchi Il Platina, og blandt senere tilflyttere kan nævnes arkæologen Antonius Antiquarius, som omkring 1546 havde et hus lidt længere nede af højsiden.

Over husets dør havde Leto ladet opsætte indskriften: Pomponii Laeti et Societatis Escuylinae, men den blev senere ændret til: Societas Literatorum S. Victoris in Esquiliis.

Tilsyneladende var Colocci's ejendom noget større end Leto's. Den omtales nemlig som en villa og kaldes også "Orti Colocciani" og det berettes, at det var en "Hortulus ad aquam virginem": en have ved akvædukten Aqua Virgo, at den lå i nærheden af Piazza di Trevi og strakte sig ud mod de antikke Horti Sallustiani, et navn der også af og til brugtes om Colocci's ejendom. Sallust's Haver menes at have strakt sig oppe fra omkring nutidens Via Piave og mod nord op af Pinciohøjen, ned til omkring vor tids Piazza Barberini og op af Quirinalhøjen til gaden Alta Semita.