Terenzio Mamiani blev født i Norditalien i Pesaro den 18. September 1799 og blev tidligt politisk interesseret.

Især ønskede han at samle de italienske stater og indføre ét samlet italiensk kongerige. Af denne grund blev han arresteret af den østrigske statsmagt og tilbrage 4 måneder i et venetiansk fængsel.

Herefter blev han landsforvist og boede indtil 1847 i Paris.

I Maj 1848 kunne han vende tilbage til Italien og i Rom blev han nu Indenrigsminister i Kardinal L. Ciacchi's regering. Han opsagde dog dette hverv i August måned, da han følte, at han som liberal manglede Pave Pius IX's tillid.

De følgende år fortsattee Mamiani della Rovere med at beskæftige sig med italiensk samlingspolitik og var i flere perioder minister i skiftende regeringer.

Efter Pavens tilbagekomst til Rom, måtte Mamiani igen se sig landsforvist og han rejste derfor til Marseille og siden Genova. I 1857 blev han ansat ved Univeristetet i Torino, hvor han underviste i filosofi.

I 1860 blev han Undervisningsminister i Cavours regering og senere flere gange dennes Ambassadør i forskellige lande. I 1864 blev han valgt til Senatore.

I Rom knyttede Mamiani sig til Accademia dei Lincei fra 1875.

Terenzio Mamiani della Rovere har skrevet og udgivet en del værker, bestående af digte og filosofiske afhandlinger.

Mamiani della Rovere døde i Rom den 21. Maj 1885. Han fik en statsmands bisættelse og blev derpå begravet i sin fødeby Pesaro.

I Rom blev der i 1893 opsat en statue af en siddende Terenzio Mamiani della Rovere, udført af billedhuggerem Mauro Benini, på Piazza Sforza-Cesarini. Den blev dog senere flyttet herfra og står i dag i det lille grønne anlæg syd for Via Acciaioli.