Giovanni Borgi var født i Rom i 1732 og blev her uddannet som murer. Som murermester deltog han i opførelsen af sakristiet ved Peterskirken, Sagrestia Vaticana, under Pave Pius VI.

Borgi var gift og far til en datter, som døde allerede som 18-årig. Hun havde ry for at have været meget from. Det var hendes fader uden tvivl også, men han var tilligemed en meget praktisk mand, analfabet men med stor forståelse af betydningen af uddannelse og med megen empati for samfundets svageste. Hans medlidenhed vaktes især af de mange gadebørn, unge, forældreløse drenge, som drev rundt i Roms gader og klarede dagen og vejen på bedste beskub. Måske fordi han selv kom fra ganske beskedne kår.

I 1784 begyndte han at samle nogle af disse børn i sit hjem i Via dei Cartari for at give dem et måltid mad og tag over hovedet for natten. I dette arbejde fik han hjælp af sin søster Domenica. Børnene traf han, når han gik hjem om aftenen efter at have deltaget i gudstjeneste i Oratorio del Caravita (Oratorio di San Francesco Saverio i via del Caravita). På hjemvejen kom han forbi Pantheon, hvor de hjemløse smådrenge lå og sov på trappetrinene eller bænkene.

Som den praktiske mand Giovanni Borgi var, søgte han snart at finde lærepladser og arbejde til sine små protegéer, så de kunne få en mulighed for at klare sig selv på ærlig vis senere i livet. Med hjælp fra præster og velgørende selskaber lykkedes det at skaffe børnene undervisning i religion og andre fag.

For Giovanni Borgi var børnene som hans egne sønner og for drengene var han som en fader. De kaldte ham derfor "Tata Giovanni". "Tata" er barnesprog for "fader", kan måske nærmest oversættes med "farmand".

Giovanni Borgi fik som nævnt hjælp fra mange kanter til sit arbejde med børnene og efterhånden var det en talrig skare, det drejede sig om. Fra officiel side indså man også det gavnlige arbejde, Borgi gjorde, og på et tidspunkt købte Pave Pius VI Palazzo Ruggia i Via Giulia til at huse de nu 40 forældreløse drenge, som Borgi havde samlet omkring sig.

Men i 1798 døde Giovanni Borgi og som følge af urolighederne i Rom og oprettelsen af Den Romerske Republik var hans værk tæt på at stoppe. Det lykkedes dog hans forskellige kontakter at drive det videre med navnet Ospizio dell Santissima Assunta, der almindeligvis omtales som Istituto eller Ospizio Tata Giovanni, først i lokaler ved Kirken San Nicola da Tolentino indtil 1800, dernæst under Napoleons besættelse i andre lokaler ved San Silvestro al Quirinale (indtil 1809), i Sant Agata dei Goti og i Palazzo Ravenna in Via dell'Olmata på Esquilinhøjen. Efter 1816 fandt Instituttet med efterhånden 120 forældreløse plads ved Kirken SantAnna dei Falegnami.

Istitutionens betydning var stor og den høstede megen anerkendelse og bevågenhed fra højeste sted. Således var det her, at Pave Pius IX holdt sin første messe den 11. April 1819.

I 1887 blev Sant'Anna dei Falegnami og de bygninger, som husede Ospizio Tata Giovanni, revet ned, da Via Arenula og Largo Arenula skulle anlægges. Instituttet blev så flyttet til Palazzo Orsini-Righetti på Piazza del Biscione. Her fungerede det indtil 1926, hvor det blev flyttet ud i bygninger ved Viale di Porta Ardentina.

I Rom er gaden Via Giovanni Borgi i Rione VIII Sant'Eustachio opkaldt efter ham.

Litteratur om Tata Giovanni:
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 177-178, 1206.
Treccani.it: Tata Giovanni.
Wikipedia (italiensk tekst): Giovanni Borgi.