Via Filippo Turati, der har sit navn fra den italienske socialistiske politiker Filippo Turati, er en meget lang, snorlige gade på Esquilinhøjen, hvor den løber syd for, og parallelt med, jernbanesporene og Via Giolitti.
I sit lige løb forstætter den Via Giovanni Amendola, der ved Via Gioberti støder til fra nordvest, og efter Piazza Pepe i sydøst fortsættes Via Turati af Via Principe Umberto. Undervejs passerer Via Turati den lille Via Cialdini og på den anden side det store anlæg Piazza Manfredo Fanti, som huser både rester af den gamle Servius-Bymur, som det kan ses på fotografiet nedenfor, og det ellipse-formede Acquario Romano.
Via Turati i baggrunden bag ruinerne på Piazza Fanti
Herefter krydses gaden af tværgaderne Via Rattazzi, Via Cappellini, Via Mamiani og Via Ricasoli, inden den munder ud i krydset Via Lamarmora / Via Guglielmo Pepe.
Via Turati er en af de gader, som blev anlagt, da Esquilin-kvarteret blev bebygget i 1880'erne, og husene langs gaden stammer for størstedelen fra denne tid. De fleste ejendomme har 4-5 etager med pudsede facader, der har mønster som stenkvadre på stueetagen og måske også førstesalen. Der mange, store vinduer er på etagerne forsynet med vandrette overliggere eller trekantede gavlfelter. De fleste stueetager er indrettet til forretninger eller restauranter, barer og hoteller, da området jo ligger bekvemt for de togrejsende.
Som alle kvarterer, der ligger tæt på togstationer, er der store forskelle i både vedligeholdelsen af bygningerne og blandt beboerne, men generelt er der tale om en nydelig, omend ikke særlig bred og luftig gade. Og hjørneejendommene til Via Cialdini har endog flere kønne små balkoner på førstesalen. (De kan lige anes på det rosa hus i højre side af fotografiet ovenfor).
Det grønne anlæg på Piazza Fanti giver gaden et friskt pust og den spændende Akvarium-bygning er et nærmere eftersyn værd.
Efter Via Mamiani skifter bebyggelsen karakter. På gadens venstre side, mod jernbanen, ligger et nybygget Radisson-hotel, der fylder hele karréen frem til Via Ricasoli og Via Giolitti. På gadens højre side ligger derimod en lav bebyggelse i 2 etager med et lille anlæg ud mod gaden. Det er den gamle kasernebygning, Caserma Sani, der er bygget i 1884. Dette kompleks er idag indrettet til marked for tøj, sko og husholdningsartikler. Sammen med markedet i den næstfølgende tidligere kasernebygning kaldes komplekset Nuovo Mercato Esquilino. Det er forbundet med en underjordisk fodgængertunnel og i kælderen findes desuden en stor parkering. I komplekset kan man kan se rester af et nymfaeum fra det 1.århundrede efter Kristus. Det stammer muligvis fra dengang området tilhørte Statilius Taurus - den senator, som Kejser Claudius' hustru Agrippina i år 53 efter Kristus lod anklage for hekseri, så hun kunne overtage hans smukke landsted, efter at han havde begået selvmord på grund af anklagen. På førstesalen er der kommunekontorer og forelæsningssale, der bruges af det nærliggende Università La Sapienza og Istituti di Studi Orientali. I gården er der opstillet en statue efter en tegning af Massimo Fagioli. Den pudsede facade på ex-Caserma Sani har 19 fag, ved hushjørnerne og på begge sider af de midterste 11 fag er der lodrette bånd af stenkvadre, mens vandrette gesimser adskiller etagerne. Flere store buede porte giver adgang til området og universitetet.
Den følgende bygning, efter Via Ricasoli, er som nævnt også en tidligere kaserne. Den består af en lav bygning med kun en stueetage. Det er Caserma Guglielmo Pepe med flere indgange og brede vinduer i brede stenrammer med buet overkant og enkel udsmykning. Den gamle kaserne huser idag en stor markedshal for fødevarer. Dette marked lå indtil for kort tid siden på Piazza Vittorio Emanuele II, hvor det var startet i begyndelsen af 1900-tallet. Pladsen er idag blevet renoveret og markedet måtte flytte ind i nyindrettede lokaler i den tidligere Caserma Pepe. Ved denne lejlighed blev antallet af boder skåret ned fra de tidligere 240. Kaserne-bygningen stammer fra 1884 og er tegnet af arkitekten Gioacchino Eroch. En overdækket plads i komplekset fik i 2009 navnet Piazza Di Lisio efter en italiensk soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
På den modsatte side af gaden, afbrydes bebyggelsen atter af en åben plads og et grønt anlæg med ruiner. Her er det imidlertid ikke ruiner af Bymuren, men af de buer, som bar akvædukten Aqua Iulia. De har som nogle af de eneste fået lov at blive stående, da resten blev revet ned i perioden 1872-1875, dengang kvarteret skulle bebygges.
Via Turati slutter her, med Via Guglielmo Pepe på venstre side, langs med pladsen af samme navn, og Via Lamarmora til højre, ned mod Piazza Vittorio Emanuele II. På den anden side af krydset fortsættes gadeforløbet af Via Principe Umberto.
Litteratur om Via Filippo Turati:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 74.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005. Volume 1-3.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 987-988.
Info.roma: Via Filippo Turati, Roma.