|
|
Denne religiøse sammenslutning var et lægbroderskab af apotekere, der tidligere kaldtes speziali og speciari. Broderskabet var knyttet til apotekernes laug, Università degli Speziali, som havde eksisteret i hvert fald fra 1300-tallet i forskellige udgaver og med lidt forskellige navne. Laug og Broderskab havde af Pave Martin V i 1429 fået tildelt Kirken San Lorenzo in Miranda al Foro Romano som deres foreningskirke og endnu idag har Lauget til huse i Via in Miranda nr. 10 ved siden af Kirken, som er bygget ind i det gamle Tempel for Antoninus og Faustina. Broderskabet er idag ophørt at eksistere, men det havde ellers virket i mange år, da det var grundlagt allerede i første del af 1400-trallet af Kardinal Astorgio Agnesi, som også havde ladet bygge et lille hospital til formålet. Litteratur om Confraternita degli Speziali: La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996. - side 398. Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000. - side 86-87. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|