ANNAS ROM GUIDE
Università degli Speziali

Denne sammenslutning var et laug i Rom, dannet af "gli speziali", dem der handlede med krydderier og medicin, senere tiders materialhandlere, farmaceuter og apotekere.

Lauget udsendte i 1787 deres egne statutter med titlen "Statuti del nobile Collegio de' Speziali di Roma, approvati dall'Emo Sig. Card. Camerkengo Carlo Rezzonico come Visitatore Apostolico".

Apotekerne havde også før dette haft et laug, som fra 1303 kaldtes "Università degli aromatari" ("Universitas Aromatariorum") og fra 1429, hvor det blev godkendt af Pave Martin V, "Nobile Collegio degli Speziali di Roma".

Idag hedder apotekernes sammenslutning "Nobile Collegio Chimico Farmaceutico" og har adresse i Via in Miranda nr.10, ved Kirken San Lorenzo in Miranda al Foro Romano.

Foreningen kendtes også som "Collegiata di San Lorenzo in Miranda", der havde til opgave at passe laugets kirke, som er bygget ind i det gamle Tempel for Antoninus og Faustina. Det var denne sammenslutning, som Martin V i 1429 lod omlægge til Università degli Speziali.

Apotekernes laug havde naturligvis også - ligesom alle de andre laug - deres eget religiøse broderskab, hvis opgave det var at tage sig af fattige, syge og nødlidende medlemmer. Broderskabet, som kaldtes Confraternita degli Speziali, var grundlagt i første del af 1400-trallet af Kardinal Astorgio Agnesi, som også havde ladet bygge et lille hospital til formålet.

 

----------- Se: Oversigt over andre Laug ----------

 


Litteratur om Università degli Speziali:
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 398.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 86-87.

Nobile Collegio Chimico Farmaceutico: Storia.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 30.8.2017