I 1602 havde præsten Carlo Carafa grundlagt den religiøse orden La Congregazione della Dottrina Cristiana, som i 1621 skiftede navn til Congregazione dei Pii Operai.

Ordenens formål var at hjælpe og undervise landbefolkningen og beboerne i byernes forstæder, som var meget forsømte både i materiel og åndelig henseende, samt at forkynde Kristendommen for disse og for alle, der ikke var katolikker.

Missionen i Rom foregik blandt den del af befolkningen, som ikke frekventerede kirkerne og blandt de tilflyttere, som havde en anden tro, men også blandt byens store jødiske befolkning.

I praksis var det især jøder fra Roms Ghetto, som - mere eller mindre frivilligt! - blev huset hos velmenende kristne familier eller i det dertil indrettede og i 1635 opførte Collegio dei Neofiti, mens de blev undervist i Kristendommen i den i 1740'erne oprettede skole, Accademia di Liturgia, indtil de havde fået så megen viden - i visse tilfælde indoktrineret viden - at de kunne blive døbt. Men også efter dåben, blev de tvunget til at holde sig fra Ghetto'en og se deres familie og venner. Der kan berettes mange grufulde og sørgelige historier om disse tvangsdåbshandlinger, som de medvirkende gejstlige deltog i ud fra ønsket om at frelse sjælene, både de anderledes troendes, der var fortabte sjæle, og deres egen, der for hver frelst sjæl kunne gå døden - og Skærsilden - roligere imøde.

Et af Ordenens medlemmer var præsten Tommaso Sergio, der i midten af 1700-tallet havde ansvaret for Kirken Madonna dei Monti, som var blevet overdraget til I Pii Operai, og opfordrede Pave Benedikt XIV til at grundlægge den ovenfor omtalte liturgi-skole.

Blandt medlemmerne af I Pii Operai taltes også på et tidspunkt Venerabile Maria Celeste Crostarosa, hvis slægtninge muligvis besad nogle ejendomme ved Magnanapoli i Rom.